Red.anm.: I henhold til EØS-avtalens protokoll 31.1 vil innlemmelse av forordningen om EUs rammeprogram for forskning og innovasjon implisitt også omfatte avledede rettsakter. Disse rettsaktene krever derfor ikke egne EØS-komitebeslutninger.

BAKGRUNN (fra Kommisjonens initiativ av 23.2.2021)

Med denne forordning oprettes 9 "fællesforetagender" under EU's vigtigste finansieringsprogram for forskning og innovation, Horisont Europa.

Disse institutionaliserede europæiske partnerskaber skal supplere eksisterende politikker ved at tage fat på globale udfordringer og EU-prioriteter i hver af de berørte sektorer og samarbejde med både den private og den offentlige sektor.

Forordningen, som er en enkelt basisretsakt, har til formål at sikre, at disse fællesforetagenders drives på en ensartet måde.

Fra KOM(2021) 87

De europæiske partnerskaber er fast forankret inden for Horisont Europas rammer og struktur, ligesom forsknings- og innovationsprioriteterne under Horisont Europas søjle II tager udgangspunkt i de samfundsmæssige udfordringer. De spiller en vigtig rolle med hensyn til at nå Kommissionens strategiske målsætninger, nemlig at fremskynde omstillingen til et grønt, klimaneutralt og digitalt Europa, samtidig med at den europæiske industris modstandsdygtighed og konkurrenceevne styrkes. Bidraget fra de ni institutionaliserede europæiske partnerskaber, der er omfattet af forslaget til EU's prioriteter, er følgende:

Cirkulært biobaseret Europa: Dette partnerskab bidrager væsentligt til 2030-klimamålene, idet det baner vejen for klimaneutralitet inden 2050, og øger produktions- og forbrugssystemernes bæredygtighed og cirkularitet i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt. Det har til formål at udvikle og udvide den bæredygtige fremskaffelse og omdannelse af biomasse til biobaserede produkter ved at fokusere på bioraffinering i flere skalaer og ved at anvende cirkulære tilgange som f.eks. udnyttelse af biologisk affald fra landbruget, industrien og de kommunale sektorer. Det har også til formål at støtte udbredelsen af biobaseret innovation på regionalt plan med aktiv inddragelse af lokale aktører og med det formål at skabe nyt liv i landdistrikter, kystområder og randområder.

Ren luftfart: Dette partnerskab bidrager til at gøre luftfarten klimaneutral ved at fremskynde udviklingen, integrationen og valideringen af primært disruptive forsknings- og innovationsløsninger, så de kan gennemføres så hurtigt som muligt. Det har også til formål at udvikle den næste generation af ultraeffektive lavemissionsfly med nye energikilder, motor og systemer, som vil være resultatet af en forsknings- og demonstrationsfase på et højt teknologisk modenhedsniveau (TRL). Støtten til luftfartsforskning og -innovation forbedrer luftfartssektorens konkurrenceevne og beskæftigelse, hvilket vil være særlig vigtigt for genopretningen. Målsætninger, der skal opfyldes inden 2030 omfatter: demonstration af disruptive teknologiske innovationer af luftfartøjer, der kan sænke nettoemissionen af drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030, sammenlignet med 1990-niveauet, og en kurs mod klimaneutralitet inden 2050.

Ren brint: Dette partnerskab vil fremskynde udviklingen og udbredelsen af den europæiske værdikæde for rene brintteknologier, som bidrager til et bæredygtigt, dekarboniseret og fuldt integreret energisystem og til meddelelsen "En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa" (COM/2020/301). Der fokuseres på produktion, distribution og lagring af ren brint og forsyning af sektorer, som er vanskelige at dekarbonisere, f.eks. tunge industrier og tunge transportapplikationer. Eksempler på målsætninger inden 2030: producere ren brint til ca. 1,5-3 EUR/kg, hvilket vil kræve, at 2030-målene om effektivitetsforbedringer og sænkning af CAPEX-omkostningerne nås. Dette forudsætter endvidere, at vedvarende elektricitet er tilgængelig til gunstige priser, at indtrængen på massemarkederne er mulig, og at distributionsomkostningerne generelt reduceres til under 1 EUR/kg brint.

Europas jernbaner: Dette partnerskab vil fremskynde udviklingen og udbredelsen af innovative teknologier (især digitale teknologier og automatisering), som kan tilvejebringe en radikal omstilling af jernbanesystemet og opfylde målsætningerne i den europæiske grønne pagt ved f.eks. at flytte en væsentlig del af indlandsgodstransporten, hvoraf 75 % i dag sker ad vej, til jernbanetransport og transport ad indre vandveje. Partnerskabet vil udvikle løsninger, der støttes bredt i hele EU, og som kan føre til en markedsudbredelse på op til 75 % inden 2030, forbedre jernbanernes konkurrenceevne og støtte Europas teknologiske førerposition på jernbaneområdet.

Global Health EDCTP3: Dette partnerskab vil levere nye løsninger, der kan reducere byrden fra smitsomme sygdomme i Afrika syd for Sahara, og styrke forskningskapaciteten med henblik på at sikre beredskab til og reagere på smitsomme sygdomme, der dukker op igen i Afrika syd for Sahara og resten af verden. Det sigter mod senest i 2030 at have gjort fremskridt og udstedt licenser til mindst to nye sundhedsteknologier til bekæmpelse af smitsomme sygdomme og at have støttet mindst 100 forskningsinstitutter i 30 lande, så der kan ydes en effektiv og hurtig forskningsindsats og udvikles sundhedsteknologier mod nye epidemier.

Initiativet om innovativ sundhed: Dette initiativ vil bidrage til at skabe et EU-dækkende økosystem for sundhedsforskning og -innovation, som kan gøre det lettere at omsætte videnskabelig viden til håndgribelige innovationer. Det vil støtte udviklingen af sikre, effektive og omkostningseffektive produkter og tjenester med det enkelte menneske i centrum, som imødegår centrale uopfyldte folkesundhedsbehov og medvirker til tværsektoriel sundhedsinnovation inden for en globalt konkurrencedygtig europæisk sundhedsindustri. Det vil omfatte forebyggelse, diagnostik, behandling og bekæmpelse af sygdomme. Nogle af 2030-målene omfatter lancering af mindst 30 storstilede tværsektorielle projekter med fokus på sundhedsinnovationer og på demonstration af mulighederne for at integrere sundhedsprodukter eller -tjenester. Initiativet vil bidrage til at opfylde målsætningerne i den europæiske kræfthandlingsplan4, den nye industristrategi for Europa5 og lægemiddelstrategien for Europa6.

Centrale digitale teknologier: Centrale digitale teknologier omfatter elektroniske komponenter, deres design, fremstilling og integration i systemer og den software, der definerer, hvordan de fungerer. Dette partnerskabs overordnede formål er at støtte den digitale omstilling inden for alle økonomiske og samfundsmæssige sektorer, få omstillingen til at fungere for Europa og støtte den europæiske grønne pagt. Målet er, at EU's lederskab inden for centrale digitale teknologier senest i 2030 vil understøtte den industrielle førerposition ved at have udnyttet de nye muligheder for at etablere teknologisk suverænitet og styrke konkurrenceevnen.

SESAR (forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum): Formålet med dette initiativ er at digitalisere lufttrafikstyringen, gøre det europæiske luftrum til det mest effektive og miljøvenlige luftrum i verden og støtte den europæiske luftfartssektors konkurrenceevne og genopretning efter covid-19-krisen. Målene omfatter: forbedret konnektivitet, integration og automatisering mellem luft og jord, øget fleksibilitet og skalerbarhed af lufttrafikstyring og sikker integration af ubemandede luftfartøjer. Målet er senest i 2030 at have leveret de løsninger, der er beskrevet i den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen for fase D på teknologisk modenhedsniveau 6.

Intelligente net og tjenester: Dette partnerskab vil støtte den teknologiske suverænitet for intelligente net og tjenester i overensstemmelse med den nye industristrategi for Europa og EU-værktøjskassen til 5G-sikkerhed. Det har til formål at bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer og muliggøre den digitale og grønne omstilling. I forbindelse med covid-19-krisen vil det støtte teknologier, der vedrører både sundhedskrisen og den økonomiske genopretning. Partnerskabet vil sætte de europæiske aktører i stand til at udvikle teknologikapaciteten til 6G-systemer som grundlag for fremtidige digitale tjenester frem mod 2030. Det vil hjælpe med at udvikle førende markeder for 5G-infrastruktur og -tjenester i Europa ved at koordinere udbredelsen af 5G med Connecting Europe 2-facilitetens digitale område (CEF).