BAKGRUNN (fra europaparlaments- og rådsforordningen, dansk utgave)

(1) Unionens mål om at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør bl.a. nås gennem fælles foranstaltninger for personers passage af de indre grænser og for grænsekontrol ved de ydre grænser samt den fælles visumpolitik som led i et konvergerende system med flere lag, der kan gøre det muligt at udveksle data og få fuldt overblik over situationen, og som sigter mod at lette lovlig rejseaktivitet og at bekæmpe ulovlig indvandring.

(2) Unionen har brug for en mere sammenhængende tilgang til de interne og eksterne aspekter af forvaltningen af migrationsstrømme og intern sikkerhed og bør etablere en sammenhæng mellem bekæmpelsen af ulovlig indvandring med en forbedring af sikkerheden ved Unionens ydre grænser samt forstærke samarbejdet og dialogen med tredjelande med henblik på håndtering af ulovlig indvandring og fremme af lovlig migration.

(3) Det er nødvendigt at udforme en integreret tilgang til spørgsmål, der opstår i forbindelse med presset fra migration og asylansøgninger, samt til forvaltningen af Unionens ydre grænser og at sikre, at der er et budget og tilstrækkelige ressourcer til rådighed til håndtering af krisesituationer som et udtryk for respekt for menneskerettighederne og solidaritet mellem alle medlemsstater, samtidig med at man holder sig de nationale ansvarsområder for øje og sikrer en klar opgavefordeling.

(4) Strategien for Den Europæiske Unions indre sikkerhed (»strategien for indre sikkerhed«), som Rådet vedtog i februar 2010, udgør en fælles dagsorden for at tage de fælles udfordringer på sikkerhedsområdet op. Kommissionens meddelelse af november 2010 med titlen »Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis« omsætter strategiens principper og retningslinjer til konkrete aktioner ved at indkredse fem strategiske mål: at svække internationale kriminelle netværk, at forebygge terrorisme og tage fat på problemet med radikalisering og rekruttering, at øge sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder i cyberspace, at styrke sikkerheden via grænseforvaltning samt at øge Unionens modstandsdygtighed over for kriser og katastrofer.

(5) I henhold til strategien for indre sikkerhed er frihed, sikkerhed og retfærdighed mål, der bør forfølges sideløbende, og for at opnå frihed og retfærdighed bør målet om sikkerhed altid forfølges i overensstemmelse med traktaternes principper, retsstatsprincippet og Unionens forpligtelser med hensyn til grundlæggende rettigheder.

(6) Solidaritet mellem medlemsstaterne, en klar opgavefordeling, overholdelse af grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, skarp fokus på det globale perspektiv og sammenhængen med ekstern sikkerhed samt konsekvens og sammenhæng i forhold til Unionens udenrigspolitiske mål som fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) bør være nøgleprincipper i gennemførelsen af strategien for indre sikkerhed.

(7) Med henblik på at fremme gennemførelsen af strategien for indre sikkerhed og sikre, at den omsættes til virkelighed, bør medlemsstaterne ydes tilstrækkelig finansiel EU-støtte gennem oprettelsen af en fond for intern sikkerhed (»fonden«).

(8) På grund af de særlige juridiske forhold, der knytter sig til afsnit V i TEUF, er det ikke juridisk muligt at oprette fonden som ét samlet finansielt instrument. Fonden bør derfor have karakter af en fælles ramme for Unionens finansielle støtte på området indre sikkerhed, som omfatter instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik (»instrumentet«), der oprettes ved denne forordning, samt instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014. Denne omfattende ramme bør suppleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014, som denne forordning bør henvise til for så vidt angår regler for programmering, finansiel forvaltning, forvaltning og kontrol, regnskabsafslutning, programafslutning, rapportering og evaluering.

(9) Den nye struktur med to søjler for finansieringen på området for indre anliggender bør bidrage til at gøre finansieringen på dette område mere enkel, rationel, konsolideret og gennemsigtig. Synergi, sammenhæng og komplementaritet med andre fonde og programmer bør tilstræbes, bl.a. med henblik på tildeling af midler til fælles mål. Det bør dog samtidig undgås, at forskellige finansieringsinstrumenter overlapper hinanden.

(10) Fonden bør afspejle behovet for øget fleksibilitet og forenkling og samtidig respektere kravene med hensyn til forudsigelighed og sikre en retfærdig og gennemsigtig fordeling af midlerne med henblik på at opfylde de overordnede og specifikke mål, der er fastsat i denne forordning.

(11) Foranstaltningernes effektivitet og kvaliteten af bevillingsanvendelsen er styrende principper for gennemførelsen af fonden. Endvidere bør fonden gennemføres på den mest effektive og brugervenlige måde.

(12) Fonden bør tage særligt hensyn til medlemsstater, som på grund af deres geografiske beliggenhed står overfor uforholdsmæssigt store byrder som følge af migrationsstrømme.

(13) Solidaritet og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne og Unionen er et grundlæggende element i den fælles politik for forvaltningen af de ydre grænser.

(14) Fonden bør udtrykke solidaritet gennem finansiel støtte både til de medlemsstater, som varetager håndhævelsen af Schengenreglerne om de ydre grænser, og de, der forbereder sig på fuld deltagelse i Schengen, og bør af medlemsstaterne anvendes til gavn for Unionens fælles politisk for forvaltning af de ydre grænser.

(15) Som bidrag til opfyldelsen af fondens overordnede mål bør medlemsstaterne sikre, at deres nationale programmer sigter på at opfylde instrumentets specifikke mål, og at fordelingen af midler mellem målene står i forhold til udfordringer og behov og sikrer, at målene kan opfyldes. Såfremt et nationalt program ikke omfatter et af de specifikke mål, eller det afsatte beløb er under minimumsprocenterne for visse mål for de nationale programmer, der er fastsat i denne forordning, bør den pågældende medlemsstat give en begrundelse i programmet.

(16) For at kunne måle fondens resultater bør der fastlægges fælles indikatorer i forbindelse med hvert af de specifikke mål i instrumentet. Målingen af opfyldelsen af de specifikke mål ved hjælp af de fælles indikatorer medfører ikke en forpligtelse til at gennemføre aktioner i relation til disse indikatorer.

(17) En medlemsstat bør ikke samtidig deltage i fonden og i et midlertidigt finansielt EU-instrument, som hjælper de støtteberettigede medlemsstater med at finansiere aktioner ved Unionens nye ydre grænser med henblik på at gennemføre Schengenreglerne om grænser, visum og kontrol ved de ydre grænser.

(18) Instrumentet bør tage udgangspunkt i den kapacitetsudbygning, som har fundet sted med støtte fra Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF, og bør udstrække den, så der tages hensyn til den seneste udvikling.

(19) Når medlemsstaterne varetager opgaver ved de ydre grænser og i konsulaterne i overensstemmelse med Schengenreglerne om grænser og visum, sker det på vegne af alle andre medlemsstater i Schengenområdet og i deres interesse, og de udfører dermed en offentlig tjeneste for Unionen. Instrumentet bør bidrage til at dække driftsomkostningerne ved grænsekontrol og visumpolitik og sætte medlemsstaterne i stand til at opretholde den kapacitet, der er afgørende for at kunne udføre denne tjeneste på alles vegne. Støtten består i fuld refusion af udvalgte omkostninger, der specifikt vedrører instrumentets mål, og bør udgøre en integreret del af de nationale programmer.

(20) Instrumentet bør supplere og forstærke de aktiviteter, der er iværksat for at udvikle det operationelle samarbejde i regi af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (»Frontex«), som blev oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004, herunder de nye aktiviteter, som følger af ændringerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1168/2011, og dermed yderligere styrke solidaritet mellem de medlemsstater, der varetager kontrollen ved de ydre grænser på hele Schengenområdets vegne. Det betyder bl.a., at medlemsstaterne, når de udarbejder deres nationale programmer, bør tage hensyn til de analyseværktøjer og operationelle og tekniske retningslinjer, Frontex har udarbejdet, samt til dets uddannelsesprogram, nærmere betegnet det fælles grundlæggende uddannelsesprogram for grænsevagter, herunder dets elementer vedrørende grundlæggende rettigheder og adgang til international beskyttelse. Med henblik på at udbygge komplementariteten mellem Frontex' mission og medlemsstaternes opgaver inden for kontrol og overvågning af de ydre grænser samt sikre sammenhæng og undgå omkostningsineffektivitet bør Kommissionen høre Frontex om de udkast til nationale programmer, som medlemsstaterne fremlægger, og navnlig om de aktiviteter heri, der skal modtage driftsstøtte.

(21) Instrumentet bør gennemføres under fuld overholdelse af de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, og uden at det berører anvendelse af særlige bestemmelser om retten til asyl og international beskyttelse.

(22) Ensartet kontrol af høj kvalitet ved de ydre grænser er af afgørende betydning for styrkelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Instrumentet bør i overensstemmelse med de fælles EU-standarder støtte foranstaltninger vedrørende forvaltningen af de ydre grænser, der skal gennemføres i overensstemmelse med den firstrengede adgangskontrolmodel, der omfatter foranstaltninger i tredjelande, samarbejde med nabolande, kontrolforanstaltninger ved grænsen og kontrolforanstaltninger inden for området med fri bevægelighed med henblik på at forhindre ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet inden for Schengenområdet.

(23) I overensstemmelse med artikel 3 i TEU bør instrumentet støtte aktiviteter, som sikrer beskyttelse af børn, der befinder sig i en udsat situation, ved de ydre grænser. Medlemsstaterne bør navnlig, når de gennemfører aktioner, i størst muligt omfang sørge for, at udsatte personer, herunder især børn og uledsagede mindreårige, identificeres, modtager øjeblikkelig hjælp og overlades til tjenester, der kan yde dem den fornødne omsorg.

(24) For at sikre ensartet kontrol af høj kvalitet ved de ydre grænser og lette lovlig rejseaktivitet over de ydre grænser inden for rammerne af strategien for indre sikkerhed bør instrumentet bidrage til udviklingen af et fælles integreret europæisk grænseforvaltningssystem. Dette system omfatter alle foranstaltninger vedrørende politik, lovgivning, systematisk samarbejde, byrdefordeling, vurdering af situationen og skiftende omstændigheder med hensyn til overgangssteder for ulovlige migranter, personale, udstyr og teknologi, der træffes på forskellige niveauer af medlemsstaternes kompetente myndigheder i samarbejde med Frontex, tredjelande og, om nødvendigt, med andre aktører, herunder navnlig Europol og Agenturet for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer, bl.a. under anvendelse af Unionens firstrengede grænsesikkerhedsmodel og integrerede risikoanalyse.

(25) I overensstemmelse med protokol nr. 5 til tiltrædelsesakten af 2003 om persontransitten mellem Kaliningrad-regionen og de andre dele af Den Russiske Føderation bør instrumentet afholde eventuelle supplerende omkostninger, der opstår som følge af gennemførelsen af de specifikke bestemmelser i gældende EU-ret vedrørende sådan transit, dvs. Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 694/2003. Behovet for fortsat finansiel støtte til dækning af mistede gebyrer bør dog afhænge af den gældende visumordning mellem Unionen og Den Russiske Føderation.

(26) Instrumentet bør omfatte støtte til nationale foranstaltninger og samarbejde mellem medlemsstaterne om visumpolitik og andre førgrænse-aktiviteter, der finder sted i en fase, som går forud for kontrollen ved de ydre grænser, og bør anvende visuminformationssystemet (VIS) fuldt ud. Den effektive forvaltning af aktiviteter, der organiseres af medlemsstaternes tjenester i tredjelande, er til gavn for den fælles visumpolitik som led i et system med flere lag, der sigter mod at lette lovlig rejseaktivitet og bekæmpe ulovlig indvandring i Unionen, og udgør en integreret del af det fælles integrerede grænseforvaltningssystem.

(27) Instrumentet bør desuden støtte foranstaltninger i Schengenområdet som led i udviklingen af et fælles integreret grænseforvaltningssystem, som får det samlede Schengenområde til at fungere bedre.

(28) Instrumentet bør også bidrage til, at Unionen udvikler IT-systemer baseret på nuværende og/eller nye IT-systemer, som kan give medlemsstaterne redskaber til at forvalte tredjelandsstatsborgeres grænsepassage mere effektivt og til at sikre identifikation og kontrol af rejsende, således at det bliver lettere at rejse, og grænsesikkerheden øges. Til det formål bør der oprettes et program på linje med informationsstyringsstrategien for EU's interne sikkerhed, der kan dække omkostningerne ved udviklingen af både de centrale og nationale dele af sådanne systemer, således at den tekniske overensstemmelse og interoperabiliteten med andre IT-systemer i Unionen sikres, omkostningerne nedbringes og gennemførelsen i medlemsstaterne smidiggøres. Disse IT-systemer bør overholde grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af personlige oplysninger.

(29) Medlemsstaterne bør afsætte de midler, der er nødvendige for at sikre at systemet er velfungerende, til det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013.

(30) For at kunne reagere øjeblikkeligt på uforudset migrationspres og risici for grænsesikkerheden bør det være muligt at yde krisebistand i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 514/2014.

(31) Herudover bør den pågældende medlemsstat, hvor der, navnlig i forbindelse med en Schengenevaluering, konstateres svagheder eller mulige risici, med henblik på en øget solidaritet i Schengenområdet som helhed følge sagen op på passende vis, i givet fald ved at anvende midler fra sit nationale program efter prioritet som supplement til krisebistandsforanstaltningerne.

(32) Med henblik på at fremme solidariteten og ansvarsdelingen mellem medlemsstaterne bør de tilskyndes til at anvende en del af de disponible midler under deres nationale programmer til specifikke prioriteter defineret af Unionen såsom indkøb af teknisk udstyr til Frontex og udvikling af konsulært samarbejde til gavn for Unionen. Det er nødvendigt at maksimere virkningen af EU-finansieringen ved at mobilisere, sammenlægge og geare offentlige og private finansielle midler. Der bør sikres størst mulig gennemsigtighed, ansvarlighed og demokratisk kontrol for innovative finansielle instrumenter og mekanismer, som involverer EU-budgettet.

(33) Med henblik på anvendelsen af Schengenreglerne i hele Schengenområdet bør gennemførelsen af Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 tillige støttes under instrumentet som et vigtigt redskab, der gavner gennemførelsen af Unionens politikker inden for området med frihed, retfærdighed og sikkerhed ved at sikre, at der opretholdes et højt beskyttelsesniveau ved de ydre grænser, og at der ikke forekommer grænsekontrol inden for Schengenområdet.

(34) I lyset af erfaringen med Fonden for De Ydre Grænser samt udviklingen af SIS II og VIS anses det for passende at tillade en vis grad af fleksibilitet med hensyn til overførsel af midler mellem de forskellige redskaber til gennemførelse de mål, der forfølges under instrumentet, uden at det berører princippet om, at programmerne og medlemsstaternes driftsstøtte fra begyndelsen skal sikres en kritisk masse og finansiel stabilitet og med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets kontrol.

(35) Tilsvarende bør anvendelsesområdet for aktionerne og loftet for de midler, som Unionen fortsat har til disposition (»EU-aktioner«), forøges med henblik på at øge Unionens kapacitet til i et givet budgetår at udføre en række forskellige aktiviteter i relation til forvaltningen af de ydre grænser og den fælles visumpolitik til gavn for Unionen som helhed, såfremt og i det omfang behovet opstår. Sådanne EU-aktioner omfatter undersøgelser og pilotprojekter med henblik på at fremme forvaltningen af de ydre grænser og den fælles visumpolitik og deres anvendelse, uddannelsen af grænsevagter i beskyttelse af menneskerettighederne, foranstaltninger eller ordninger i tredjelande til imødegåelse af migrationspres fra de pågældende lande som led i en optimering af forvaltningen af migrationsstrømme til Unionen og i en effektiv organisering af de hermed forbundne opgaver ved de ydre grænser og konsulater.

(36) Foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via instrumentet, bør gennemføres i overensstemmelse med andre aktioner uden for Unionen, der støttes via Unionens geografiske og tematiske instrumenter for ekstern bistand. Særlig bør der ved gennemførelsen af sådanne aktioner tilstræbes fuld overensstemmelse med principperne og de generelle mål for Unionens optræden udadtil og udenrigspolitik over for det pågældende land eller den pågældende region. De bør ikke have til formål at støtte aktioner, der er direkte udviklingsorienterede og de bør eventuelt supplere den finansielle støtte, der ydes via eksterne bistandsinstrumenter. Der tilstræbes også overensstemmelse med Unionens humanitære politik, særlig for så vidt angår gennemførelsen af kriseforanstaltninger.

(37) Finansiering over EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor handling på EU-plan kan tilføre merværdi i forhold til handling alene i medlemsstaterne. Da Unionen bedre end medlemsstaterne er i stand til at skabe rammerne for EU-solidaritet inden for grænsekontrol, visumpolitik og forvaltning af migrationsstrømme, samt skabe grundlag for at udvikle fælles IT-systemer, der kan understøtte politikken på disse områder, vil finansiel støtte i henhold til denne forordning særlig bidrage til at styrke medlemsstaternes og Unionens kapacitet på disse områder.

(38) Denne forordning bør fastsætte tildelingen af grundbeløb til medlemsstaterne. Grundbeløbet til hver medlemsstat bør beregnes på grundlag af de beløb, som Fonden for De Ydre Grænser har tildelt de enkelte medlemsstater i årene 2010-2012, ved at dividere det pågældende tal med de samlede bevillinger, der har været til rådighed for delt forvaltning i de tre år. Beregningerne blev foretaget i overensstemmelse med de fordelingskriterier, som er fastlagt i artikel 14 og 15 i afgørelse nr. 574/2007/EF.

(39) Kommissionen bør overvåge gennemførelsen af instrumentet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 514/2014 ved hjælp af nøgleindikatorer til vurdering af resultater og virkninger. Disse indikatorer, herunder relevante udgangssituationer, bør udgøre minimumsgrundlaget for evalueringen af, i hvor høj grad instrumentets mål er blevet opfyldt.

(40) For at supplere eller ændre bestemmelserne i denne forordning om definitionen af specifikke aktioner i henhold til nationale programmer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(41) Kommissionen bør i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, herunder udarbejdelsen af delegerede retsakter, høre eksperter fra alle medlemsstater.

(42) For at sikre en ensartet, effektiv og rettidig gennemførelse af bestemmelserne om driftsstøtte i denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(43) Målet for nærværende forordning, nemlig solidaritet og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne og Unionen i forvaltningen af de ydre grænser og visumpolitikken, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. ovennævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(44) Beslutning nr. 574/2007/EF bør ophæves med forbehold af overgangsbestemmelserne i denne forordning.

(45) For så vidt angår Island og Norge er denne forordning et led i udviklingen af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.

(46) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under de områder, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.

(47) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under de områder, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.

(48) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(49) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(50) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(51) Det er hensigtsmæssigt at tilpasse denne forordnings anvendelsesperiode til anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013. Nærværende forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014.