Forbud mot utenlandsk kjøp av landbruksjord i Litauen: forlengelse av overgangsperiode
Kommisjonsvedtak 2011/240/EU av 14. april 2011 om forlengelse av overgangsperioden for kjøp av landbruksjord i Litauen
Commission Decision 2011/240/EU of 14 April 2011 extending the transitional period concerning the acquisition of agricultural land in Lithuania
Kommisjonsvedtak publisert i EU-tidende 15.4.2011
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsvedtaket, dansk utgave)
(1) I henhold til tiltrædelsesakten fra 2003 kan Litauen i syv år fra tiltrædelsesdatoen indtil den 30. april 2011 på de deri fastsatte betingelser opretholde forbud mod erhvervelse af landbrugsjord for fysiske og juridiske personer fra andre EU-medlemsstater, som hverken er etableret i eller har en lokal filial eller repræsentation i Litauen. Dette er en midlertidig undtagelse fra princippet om fri bevægelighed for kapital, som er sikret ved artikel 63-66 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne overgangsperiode kan kun forlænges med en periode på op til tre år.
(2) Den 4. februar 2011 anmodede Litauen om en forlængelse af overgangsperioden for erhvervelse af landsbrugsjord med tre år.
(3) Hovedbegrundelsen for overgangsperioden var behovet for at beskytte de socioøkonomiske vilkår for landbrugsaktiviteter i kølvandet på indførelsen af det indre marked og overgangen til den fælles landbrugspolitik i Litauen. Den skulle især imødegå de bekymringer, der var kommet til udtryk vedrørende de mulige konsekvenser for landbrugssektoren af liberaliseringen af erhvervelsen af landbrugsjord, fordi der ved tiltrædelsen var store forskelle i jordpriser og indkomster mellem Litauen og EU-15 (Belgien, Danmark, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige). Et andet formål med overgangsperioden var at lette privatisering og overdragelse af landbrugsjord til landbrugerne. Kommissionen fremhævede allerede i sin rapport af 16. juli 2008 om revision af overgangsforanstaltning- erne for erhvervelse af landbrugsejendom som fastsat i tiltrædelsestraktaten fra 2003 (i det følgende benævnt »midtvejsrapporten fra 2008«) betydningen af at gennemføre ovennævnte landbrugsreform inden udgangen af den fastsatte overgangsperiode.
(4) Jordreformen er endnu ikke afsluttet i Litauen. I henhold til data fra de litauiske myndigheder er der i alt 429 000 ha statsejet jord, til hvilken ejendomsretten skal afklares. I øjeblikket er kun 77 200 ha statsejet landbrugsjord blevet privatiseret, og for 351 000 ha landbrugsjord, der udgør 11,42 % af det samlede landbrugsareal i Litauen, er spørgsmålet om ejendomsretten endnu ikke løst.
(5) Efter de litauiske myndigheders opfattelse er manglende klarhed med hensyn til ejendomsret sammen med landbrugsbedrifternes ugunstige struktur uvægerligt en hindring for handel med jord og konsolidering af landbrugsjord. Opsplittede jordarealer forringer imidlertid konkurrenceevnen og gør bedrifterne mindre markedsorienterede. I den forbindelse fremgår det af data stillet til rådighed af de litauiske myndigheder, at brug på op til 5 ha i 2009 udgjorde 52,5 % af samtlige landbrugsbedrifter.
(6) At konkurrenceevnen som nævnt ovenfor er ringere i den litauiske landbrugssektor end i EU-15's landbrugssektor, forværres af problemer med adgang til finansielle ressourcer og høje renter på erhvervskreditter til erhvervelse af landbrugsjord (over 10 % i 2009).
(7) Desuden havde den nylige verdensomspændende finansielle og økonomiske krise også negative virkninger for Litauens økonomi, især for salgspriserne på landbrugsprodukter. I henhold til data fra Lithuanian Department of Statistics (det litauiske statistiske kontor) under Republikken Litauens regering var det samlede prisindeks for landbrugsprodukter i 2009 sammenlignet med 2008 77,8. Faldet var særlig udtalt i sektoren for afgrødedyrkning, hvor det samlede prisindeks for disse landbrugsprodukter i 2009 sammenlignet med 2008 var 69,1.
(8) Den store forskel i landbrugsindkomster mellem landbrugerne i Litauen og landbrugerne i EU-15, som dog bliver mindre med tiden, kan forklares med ovennævnte forhold. I henhold til Eurostat faldt landbrugernes indkomst i Litauen med 13,6 % i 2009, mens den gennemsnitlige indkomst i EU-27 faldt med 10,7 %.
(9) Ligesom for landbrugsindkomsten er der stadig stor forskel på salgspriserne for landbrugsjord i Litauen og de øvrige EU-medlemsstater. I henhold til data fra Eurostat er priserne på marker i Litauen fortsat lave sammenlignet med de øvrige EU-medlemsstater. Fuldstændig konvergens mht. salgspriserne på landbrugsjord var ikke forventet og blev heller ikke betragtet som en nødvendig forudsætning for at bringe overgangsperioden til ophør. De udtalte forskelle i salgspriserne på landbrugsjord mellem Litauen og EU-15 kan dog være til hinder for en gradvis udvikling i retning af priskonvergens.
(10) Det kan på denne baggrund forventes, hvilket de litauiske myndigheder også gør, at ophævelsen af restriktionerne den 1. maj 2011 vil lægge pres på jordpriserne i Litauen. Følgelig er der risiko for alvorlig uro på det litauiske marked for landbrugsjord ved udløbet af overgangsperioden.
(11) Der bør derfor indrømmes en forlængelse af overgangsperioden med tre år, jf. bilag IX, kapitel 4, til tiltrædelsesakten.
(12) For at kunne forberede markedet fuldt ud på liberaliseringen er det fortsat yderst vigtigt, selv under ugunstige økonomiske forhold, at sørge for bl.a. bedre kredit- og forsikringsfaciliteter for landbrugerne samt at gennemføre strukturreformen af landbruget i overgangsperioden som allerede fremhævet i midtvejsrapporten fra 2008.
(13) Da et åbent indre marked altid har været kernen i Europas velstand, forventes øget tilgang af udenlandsk kapital at medføre potentielle fordele, også for landbrugsmarkedet i Litauen. Som fremhævet i midtvejsrapporten fra 2008 kan udenlandske investeringer i landbrugssektoren desuden have væsentlige langsigtede virkninger for tilførsel af kapital og knowhow, for den måde, hvorpå markedet for jord fungerer, og for landbrugets produktivitet. Den gradvise lempelse af restriktionerne for udenlandsk ejerskab i løbet af overgangsperioden vil også kunne bidrage til at forberede markedet på fuld liberalisering.
(14) Af hensyn til retssikkerheden og for at undgå et juridisk tomrum i Litauens nationale retssystem efter udløbet af den nuværende overgangsperiode bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
(1) I henhold til tiltrædelsesakten fra 2003 kan Litauen i syv år fra tiltrædelsesdatoen indtil den 30. april 2011 på de deri fastsatte betingelser opretholde forbud mod erhvervelse af landbrugsjord for fysiske og juridiske personer fra andre EU-medlemsstater, som hverken er etableret i eller har en lokal filial eller repræsentation i Litauen. Dette er en midlertidig undtagelse fra princippet om fri bevægelighed for kapital, som er sikret ved artikel 63-66 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne overgangsperiode kan kun forlænges med en periode på op til tre år.
(2) Den 4. februar 2011 anmodede Litauen om en forlængelse af overgangsperioden for erhvervelse af landsbrugsjord med tre år.
(3) Hovedbegrundelsen for overgangsperioden var behovet for at beskytte de socioøkonomiske vilkår for landbrugsaktiviteter i kølvandet på indførelsen af det indre marked og overgangen til den fælles landbrugspolitik i Litauen. Den skulle især imødegå de bekymringer, der var kommet til udtryk vedrørende de mulige konsekvenser for landbrugssektoren af liberaliseringen af erhvervelsen af landbrugsjord, fordi der ved tiltrædelsen var store forskelle i jordpriser og indkomster mellem Litauen og EU-15 (Belgien, Danmark, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige). Et andet formål med overgangsperioden var at lette privatisering og overdragelse af landbrugsjord til landbrugerne. Kommissionen fremhævede allerede i sin rapport af 16. juli 2008 om revision af overgangsforanstaltning- erne for erhvervelse af landbrugsejendom som fastsat i tiltrædelsestraktaten fra 2003 (i det følgende benævnt »midtvejsrapporten fra 2008«) betydningen af at gennemføre ovennævnte landbrugsreform inden udgangen af den fastsatte overgangsperiode.
(4) Jordreformen er endnu ikke afsluttet i Litauen. I henhold til data fra de litauiske myndigheder er der i alt 429 000 ha statsejet jord, til hvilken ejendomsretten skal afklares. I øjeblikket er kun 77 200 ha statsejet landbrugsjord blevet privatiseret, og for 351 000 ha landbrugsjord, der udgør 11,42 % af det samlede landbrugsareal i Litauen, er spørgsmålet om ejendomsretten endnu ikke løst.
(5) Efter de litauiske myndigheders opfattelse er manglende klarhed med hensyn til ejendomsret sammen med landbrugsbedrifternes ugunstige struktur uvægerligt en hindring for handel med jord og konsolidering af landbrugsjord. Opsplittede jordarealer forringer imidlertid konkurrenceevnen og gør bedrifterne mindre markedsorienterede. I den forbindelse fremgår det af data stillet til rådighed af de litauiske myndigheder, at brug på op til 5 ha i 2009 udgjorde 52,5 % af samtlige landbrugsbedrifter.
(6) At konkurrenceevnen som nævnt ovenfor er ringere i den litauiske landbrugssektor end i EU-15's landbrugssektor, forværres af problemer med adgang til finansielle ressourcer og høje renter på erhvervskreditter til erhvervelse af landbrugsjord (over 10 % i 2009).
(7) Desuden havde den nylige verdensomspændende finansielle og økonomiske krise også negative virkninger for Litauens økonomi, især for salgspriserne på landbrugsprodukter. I henhold til data fra Lithuanian Department of Statistics (det litauiske statistiske kontor) under Republikken Litauens regering var det samlede prisindeks for landbrugsprodukter i 2009 sammenlignet med 2008 77,8. Faldet var særlig udtalt i sektoren for afgrødedyrkning, hvor det samlede prisindeks for disse landbrugsprodukter i 2009 sammenlignet med 2008 var 69,1.
(8) Den store forskel i landbrugsindkomster mellem landbrugerne i Litauen og landbrugerne i EU-15, som dog bliver mindre med tiden, kan forklares med ovennævnte forhold. I henhold til Eurostat faldt landbrugernes indkomst i Litauen med 13,6 % i 2009, mens den gennemsnitlige indkomst i EU-27 faldt med 10,7 %.
(9) Ligesom for landbrugsindkomsten er der stadig stor forskel på salgspriserne for landbrugsjord i Litauen og de øvrige EU-medlemsstater. I henhold til data fra Eurostat er priserne på marker i Litauen fortsat lave sammenlignet med de øvrige EU-medlemsstater. Fuldstændig konvergens mht. salgspriserne på landbrugsjord var ikke forventet og blev heller ikke betragtet som en nødvendig forudsætning for at bringe overgangsperioden til ophør. De udtalte forskelle i salgspriserne på landbrugsjord mellem Litauen og EU-15 kan dog være til hinder for en gradvis udvikling i retning af priskonvergens.
(10) Det kan på denne baggrund forventes, hvilket de litauiske myndigheder også gør, at ophævelsen af restriktionerne den 1. maj 2011 vil lægge pres på jordpriserne i Litauen. Følgelig er der risiko for alvorlig uro på det litauiske marked for landbrugsjord ved udløbet af overgangsperioden.
(11) Der bør derfor indrømmes en forlængelse af overgangsperioden med tre år, jf. bilag IX, kapitel 4, til tiltrædelsesakten.
(12) For at kunne forberede markedet fuldt ud på liberaliseringen er det fortsat yderst vigtigt, selv under ugunstige økonomiske forhold, at sørge for bl.a. bedre kredit- og forsikringsfaciliteter for landbrugerne samt at gennemføre strukturreformen af landbruget i overgangsperioden som allerede fremhævet i midtvejsrapporten fra 2008.
(13) Da et åbent indre marked altid har været kernen i Europas velstand, forventes øget tilgang af udenlandsk kapital at medføre potentielle fordele, også for landbrugsmarkedet i Litauen. Som fremhævet i midtvejsrapporten fra 2008 kan udenlandske investeringer i landbrugssektoren desuden have væsentlige langsigtede virkninger for tilførsel af kapital og knowhow, for den måde, hvorpå markedet for jord fungerer, og for landbrugets produktivitet. Den gradvise lempelse af restriktionerne for udenlandsk ejerskab i løbet af overgangsperioden vil også kunne bidrage til at forberede markedet på fuld liberalisering.
(14) Af hensyn til retssikkerheden og for at undgå et juridisk tomrum i Litauens nationale retssystem efter udløbet af den nuværende overgangsperiode bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.