Generelle regler for finansiell EU-støtte innenfor transeuropeiske nett
Europaparlaments- og rådsforordning (EU) nr. 67/2010 av 30. november 2009 om generelle regler for Fellesskapets finansielle støtte innenfor transeuropeiske nett
Regulation (EC) No 67/2010 of the European Parliament and of the Council of 30 November 2009 laying down general rules for the granting of Community financial aid in the field of trans-European networks
Europaparlaments- og rådsforordning publisert i EU-tidende 30.1.2013
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)
(1) Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 af 18. september 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder. Forordningen bør af klarheds-og rationaliseringshensyn kodificeres.
(2) I henhold til traktatens artikel 155 skal Fællesskabet opstille et sæt retningslinjer omfattende mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der påtænkes gennemført for transeuropæiske net, ligesom Fællesskabet kan støtte projekter for transeuropæiske net, der er af fælles interesse, og som støttes af medlemsstaterne. I henhold til samme artikel kan Fællesskabet yde støtte til projekter af fælles interesse, som fastlægges inden for rammerne af de afstukne retningslinjer.
(3) Der bør fastsættes generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte i forbindelse med de transeuropæiske net med henblik på gennemførelsen af artikel 155.
(4) Privat kapital bør i højere grad deltage i finansieringen af transeuropæiske net, og samarbejdet mellem den offentlige og private sektor bør udvikles.
(5) Fællesskabets støtte kan navnlig antage form af forundersøgelser, lånegarantier og rentegodtgørelser. Rentegodtgørelser og lånegarantierne vedrører især finansiel støtte fra Den Europæiske Investeringsbank, eller andre offentlige eller private finansielle organer. Der kan i visse behørigt begrundede tilfælde blive tale om direkte investeringsstøtte.
(6) Lånegarantierne bør ydes af Den Europæiske Investeringsfond på et forretningsmæssigt grundlag eller af andre finansielle organer, og Fællesskabets finansielle støtte kan helt eller delvis dække de præmier, der betales af lånegarantimodtagerne.
(7) Fællesskabets støtte er især beregnet til at overvinde de finansielle hindringer, der kan opstå i et projekts igangsætningsfase.
(8) Der bør fastsættes en grænse for Fællesskabets støtte i forhold til den samlede investering. Fællesskabets støttesats bør imidlertid hæves for at fremme etableringen af de prioriterede projekters grænseoverskridende forbindelser.
(9) Etablering af offentlig-private partnerskaber (eller andre former for samarbejde mellem det offentlige og det private) forudsætter, at de institutionelle investorer indgår faste finansielle forpligtelser, der er tilstrækkelig attraktive til at mobilisere privat kapital. Ved at yde økonomisk støtte på et flerårigt grundlag kan Fællesskabet fjerne den usikkerhed, der bremser udviklingen af projekterne. Derfor bør der træffes bestemmelse om at yde finansieringsstøtte til de udvalgte projekter på grundlag af en flerårig retlig forpligtelse.
(10) Fællesskabets støtte bør tildeles projekterne alt efter, i hvor høj grad de bidrager til opfyldelse af målene i traktatens artikel 154 og de øvrige mål og prioriteter, der er fastlagt i retningslinjerne som omhandlet i artikel 155. Der bør ligeledes tages hensyn til andre aspekter såsom den stimulerende virkning på den offentlige og private finansiering, projekternes direkte eller indirekte socioøkonomiske virkninger på navnlig beskæftigelsen samt konsekvenserne for miljøet.
(11) Risikovillig kapital i investeringsfonde, der primært har til formål at skaffe risikovillig kapital til transeuropæiske netprojekter, bør tillades op til 1 % af det samlede beløb for perioden 2000-2006, så der kan indhøstes erfaringer med denne finansieringsform. Dette loft kan forhøjes op til 2 % efter en revision af dette instruments funktion. Der bør ligeledes foretages en undersøgelse af mulighederne for i fremtiden at udbygge dette.
(12) Der bør, for at øge gennemsigtigheden og imødekomme forventningerne for så vidt angår projekter eller grupper af projekter med store finansielle behov over længere tid, udarbejdes vejledende flerårige programmer inden for specifikke sektorer eller områder. Programmerne bør indeholde en angivelse af det samlede årlige støttebeløb, der kan tildeles sådanne projekter eller grupper af projekter for en given periode. Støttebeløbene bør tjene som referenceramme for de årlige afgørelser om ydelse af finansiel støtte inden for de årlige budgetbevillinger, når projekterne er i overensstemmelse med de relevante vejledende flerårige programmer. De årlige beløb, der anføres i disse programmer, udgør imidlertid ikke budgetforpligtelser.
(13) Kommissionen bør omhyggeligt vurdere projekternes potentielle økonomiske levedygtighed på grundlag af costbenefitanalyser og andre relevante kriterier samt deres finansielle rentabilitet.
(14) Fællesskabets finansielle støtte i henhold til traktatens artikel
155, stk. 1, første afsnit, tredje led, skal være forenelig med Fællesskabets politik, navnlig med hensyn til net og vedrørende miljøbeskyttelse, konkurrence og offentlige udbud. Med henblik på miljøbeskyttelsen bør der foretages en vurdering af projekternes indvirkning på miljøet.
(15) Det er nødvendigt at præcisere beføjelser og ansvarsområder vedrørende finanskontrollen for henholdsvis medlemsstaterne og Kommissionen.
(16) Kommissionen skal sikre en effektiv samordning af alle de fællesskabsforanstaltninger, der berører de transeuropæiske net, navnlig tildeling af midlerne til de transeuropæiske net, strukturfondene, Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Investeringsfond og Den Europæiske Investeringsbank.
(17) Der bør fastsættes bestemmelse om anvendelse af effektive evaluerings-, overvågnings- og kontrolmetoder i forbindelse med Fællesskabets støtte.
(18) Det er vigtigt, at der sikres en passende information, offentlighed og gennemskuelighed omkring de finansierede aktiviteter.
(19) I betragtning af de transeuropæiske nets betydning er det hensigtsmæssigt, at der i denne forordning indsættes en finansieringsramme, jf. punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren, på 4 874 880 000 EUR for gennemførelsen af forordningen for perioden 2000-2006.
(20) Det er hensigtsmæssigt, at Rådet undersøger, hvorvidt de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, skal videreføres eller ændres i lyset af den samlede rapport, som Kommissionen forelægger inden udgangen af 2006.
(21) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 af 18. september 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder. Forordningen bør af klarheds-og rationaliseringshensyn kodificeres.
(2) I henhold til traktatens artikel 155 skal Fællesskabet opstille et sæt retningslinjer omfattende mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der påtænkes gennemført for transeuropæiske net, ligesom Fællesskabet kan støtte projekter for transeuropæiske net, der er af fælles interesse, og som støttes af medlemsstaterne. I henhold til samme artikel kan Fællesskabet yde støtte til projekter af fælles interesse, som fastlægges inden for rammerne af de afstukne retningslinjer.
(3) Der bør fastsættes generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte i forbindelse med de transeuropæiske net med henblik på gennemførelsen af artikel 155.
(4) Privat kapital bør i højere grad deltage i finansieringen af transeuropæiske net, og samarbejdet mellem den offentlige og private sektor bør udvikles.
(5) Fællesskabets støtte kan navnlig antage form af forundersøgelser, lånegarantier og rentegodtgørelser. Rentegodtgørelser og lånegarantierne vedrører især finansiel støtte fra Den Europæiske Investeringsbank, eller andre offentlige eller private finansielle organer. Der kan i visse behørigt begrundede tilfælde blive tale om direkte investeringsstøtte.
(6) Lånegarantierne bør ydes af Den Europæiske Investeringsfond på et forretningsmæssigt grundlag eller af andre finansielle organer, og Fællesskabets finansielle støtte kan helt eller delvis dække de præmier, der betales af lånegarantimodtagerne.
(7) Fællesskabets støtte er især beregnet til at overvinde de finansielle hindringer, der kan opstå i et projekts igangsætningsfase.
(8) Der bør fastsættes en grænse for Fællesskabets støtte i forhold til den samlede investering. Fællesskabets støttesats bør imidlertid hæves for at fremme etableringen af de prioriterede projekters grænseoverskridende forbindelser.
(9) Etablering af offentlig-private partnerskaber (eller andre former for samarbejde mellem det offentlige og det private) forudsætter, at de institutionelle investorer indgår faste finansielle forpligtelser, der er tilstrækkelig attraktive til at mobilisere privat kapital. Ved at yde økonomisk støtte på et flerårigt grundlag kan Fællesskabet fjerne den usikkerhed, der bremser udviklingen af projekterne. Derfor bør der træffes bestemmelse om at yde finansieringsstøtte til de udvalgte projekter på grundlag af en flerårig retlig forpligtelse.
(10) Fællesskabets støtte bør tildeles projekterne alt efter, i hvor høj grad de bidrager til opfyldelse af målene i traktatens artikel 154 og de øvrige mål og prioriteter, der er fastlagt i retningslinjerne som omhandlet i artikel 155. Der bør ligeledes tages hensyn til andre aspekter såsom den stimulerende virkning på den offentlige og private finansiering, projekternes direkte eller indirekte socioøkonomiske virkninger på navnlig beskæftigelsen samt konsekvenserne for miljøet.
(11) Risikovillig kapital i investeringsfonde, der primært har til formål at skaffe risikovillig kapital til transeuropæiske netprojekter, bør tillades op til 1 % af det samlede beløb for perioden 2000-2006, så der kan indhøstes erfaringer med denne finansieringsform. Dette loft kan forhøjes op til 2 % efter en revision af dette instruments funktion. Der bør ligeledes foretages en undersøgelse af mulighederne for i fremtiden at udbygge dette.
(12) Der bør, for at øge gennemsigtigheden og imødekomme forventningerne for så vidt angår projekter eller grupper af projekter med store finansielle behov over længere tid, udarbejdes vejledende flerårige programmer inden for specifikke sektorer eller områder. Programmerne bør indeholde en angivelse af det samlede årlige støttebeløb, der kan tildeles sådanne projekter eller grupper af projekter for en given periode. Støttebeløbene bør tjene som referenceramme for de årlige afgørelser om ydelse af finansiel støtte inden for de årlige budgetbevillinger, når projekterne er i overensstemmelse med de relevante vejledende flerårige programmer. De årlige beløb, der anføres i disse programmer, udgør imidlertid ikke budgetforpligtelser.
(13) Kommissionen bør omhyggeligt vurdere projekternes potentielle økonomiske levedygtighed på grundlag af costbenefitanalyser og andre relevante kriterier samt deres finansielle rentabilitet.
(14) Fællesskabets finansielle støtte i henhold til traktatens artikel
155, stk. 1, første afsnit, tredje led, skal være forenelig med Fællesskabets politik, navnlig med hensyn til net og vedrørende miljøbeskyttelse, konkurrence og offentlige udbud. Med henblik på miljøbeskyttelsen bør der foretages en vurdering af projekternes indvirkning på miljøet.
(15) Det er nødvendigt at præcisere beføjelser og ansvarsområder vedrørende finanskontrollen for henholdsvis medlemsstaterne og Kommissionen.
(16) Kommissionen skal sikre en effektiv samordning af alle de fællesskabsforanstaltninger, der berører de transeuropæiske net, navnlig tildeling af midlerne til de transeuropæiske net, strukturfondene, Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Investeringsfond og Den Europæiske Investeringsbank.
(17) Der bør fastsættes bestemmelse om anvendelse af effektive evaluerings-, overvågnings- og kontrolmetoder i forbindelse med Fællesskabets støtte.
(18) Det er vigtigt, at der sikres en passende information, offentlighed og gennemskuelighed omkring de finansierede aktiviteter.
(19) I betragtning af de transeuropæiske nets betydning er det hensigtsmæssigt, at der i denne forordning indsættes en finansieringsramme, jf. punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren, på 4 874 880 000 EUR for gennemførelsen af forordningen for perioden 2000-2006.
(20) Det er hensigtsmæssigt, at Rådet undersøger, hvorvidt de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, skal videreføres eller ændres i lyset af den samlede rapport, som Kommissionen forelægger inden udgangen af 2006.
(21) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.