BAKGRUNN (fra kommisjonsforslaget, dansk utgave)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 af 16. september 2009 om handel med sælprodukter fastsætter et generelt forbud mod omsætning af disse produkter på EU’s marked ("grundforordningen"). Grundforordningen indeholder en undtagelse fra det generelle forbud for så vidt angår sælprodukter, der hidrører fra inuitsamfundenes og andre oprindelige samfunds traditionelle jagt, og som bidrager til deres underhold ("IC-undtagelsen"). Den indeholder også undtagelser for import af sælprodukter, der hidrører fra sæljagter, hvis eneste formål er at sikre en bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer, og som ikke omsættes med fortjeneste for øje eller i erhvervsøjemed ("MRM-undtagelsen"), samt for lejlighedsvis import, som udelukkende består af varer bestemt til de rejsendes personlige brug eller til brug for deres familier. Ved en gennemførelsesforordning, Kommissionens forordning (EU) nr. 737/2010 af 10. august 2010, fastlægges de nærmere regler for gennemførelsen af grundforordningen ("gennemførelsesforordningen").

Begge retsakter ("EU-sælordningen") blev anfægtet af Canada og Norge i Verdenshandelsorganisationen (WTO) i tvisten om EC – Measures Prohibiting the Importation and Marketing of Seal Products (DS 400 og DS 401). Den 18. juni 2014 vedtog WTO’s tvistbilæggelsesinstans (DSB) panelets og appelorganets rapporter. Selv om det i WTO’s rapporter blev konkluderet, at forbud mod sælprodukter i princippet kan begrundes i moralske hensyn vedrørende sælers velfærd, blev de to undtagelser, IC-undtagelsen og MRM-undtagelsen, anfægtet. Det blev fundet, at MRM-undtagelsen ikke var berettiget, da den eventuelle forskel i den kommercielle dimension af erhvervsmæssig jagt og MRM-jagt (i lille målestok og uden fortjeneste) ikke var tilstrækkelig til at berettige sondringen. Med hensyn til IC-undtagelsen fandt appelorganet, at selv om den i princippet var udtryk for en berettiget sondring, udgjorde visse elementer i dens udformning og anvendelse "vilkårlig og uberettiget forskelsbehandling".

Den 10. juli 2014 underrettede Den Europæiske Union tvistbilæggelsesinstansen om, at den har til hensigt at gennemføre instansens henstillinger og afgørelser i denne tvist, således at forpligtelserne under WTO opfyldes.

Den 5. september 2014 aftalte Den Europæiske Union, Norge og Canada, at 16 måneder ville være en rimelig frist til at gennemføre tvistbilæggelsesinstansens henstillinger og afgørelser. Følgelig vil den rimelige frist udløbe den 18. oktober 2015.

Formålet med dette lovgivningsforslag er at gennemføre tvistbilæggelsesinstansens henstillinger og afgørelser med hensyn til grundforordningen. Det skaber også retsgrundlaget for at bringe forordning (EU) nr. 737/2010 i overensstemmelse med de nævnte afgørelser. Bekymringerne vedrørende MRM-undtagelsen er afhjulpet ved at fjerne MRM-undtagelsen fra grundforordningen. Bekymringerne vedrørende udformningen og anvendelsen af IC-undtagelsen er afhjulpet ved at ændre undtagelsen, især således at anvendelsen af den kædes sammen med respekt for dyrevelfærd og ved at begrænse omsætningen af sælprodukter, hvis omfanget af jagten eller andre omstændigheder tyder på, at der primært jages i erhvervsøjemed. Desuden arbejder eksperter fra Kommissionen sammen med eksperter fra Canada for at etablere det nødvendige attesteringssystem, således at canadiske inuitter kan gøre brug af inuit-undtagelsen under EU-sælordningen.

Det er også nødvendigt at benytte lejligheden til at tilpasse henvisningen til forskriftsproceduren med kontrol i forordning (EF) nr. 1007/2009 til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I betragtning af den stramme tidsplan for overholdelsen af WTO-afgørelser og for at lovgiveren kan vedtage forslaget hurtigt, har Kommissionen undtagelsesvis indarbejdet et ændringsforslag fra Parlamentet, som er foreslået i forbindelse med forslag COM (2013)451 (dette forslag omfattede ligeledes tilpasningen af forordning 1007/2009) i forbindelse med delegationens varighed.