BAKGRUNN (fra kommisjonsbeslutningen, dansk utgave)

(1) Ifølge Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/274/EU af 24. april 2012 om fastlæggelse af det andet sæt af regioner, hvor visuminformationssystemet (VIS) sættes i drift, omfatter den niende region, hvor indsamlingen og fremsendelsen af oplysninger til VIS for alle ansøgninger bør starte, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan; den tiende region omfatter Brunei, Burma/Myanmar, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam, og den ellevte region omfatter Det besatte palæstinensiske område. 

(2) Medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af de oplysninger, der er omhandlet i VIS-forordningens artikel 5, stk. 1, til VIS for alle ansøgninger i disse regioner, herunder foranstaltninger til indsamling og/eller fremsendelse af oplysninger på vegne af en anden medlemsstat. 

(3) Da betingelserne i VIS-forordningens artikel 48, stk. 3, første punktum, således er opfyldt, er det nødvendigt at fastsætte datoen for VIS' idriftsættelse i den niende, tiende og ellevte region. 

(4) Da der skal fastsættes en dato for idriftsættelse af VIS så hurtigt som muligt, bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. 

(5) Da VIS-forordningen bygger på Schengenreglerne, har Danmark meddelt, at VIS-forordningen er gennemført i Danmarks nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Danmark er derfor i medfør af folkeretten forpligtet til at gennemføre denne afgørelse. 

(6) Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. Den er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige. 

(7) Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. Den er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland. 

(8) For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale. 

(9) For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF. 

(10) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 
1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU. 

(11) For så vidt angår Cypern udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003. 

(12) For så vidt angår Bulgarien og Rumænien udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005. 

(13) For så vidt angår Kroatien udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011.