Igangsetting av visuminformasjonssystemet (VIS)
Avtalegrunnlag
Kommisjonsvedtak publisert i EU-tidende 27.9.2011
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra kommisjonsvedtaket, dansk utgave)
(1) Kommissionen bør fastsætte den dato, hvor VIS skal idriftsættes, når betingelserne i artikel 48, stk. 1, litra a), b) og c) i VIS-forordningen er opfyldt.
(2) Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 48, stk. 1, litra a), og artikel 45, stk. 2, i VIS-forordningen vedtaget de tre beslutninger, som er nødvendige for den tekniske gennemførelse af det centrale VIS, de nationale grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS og de nationale grænseflader. Disse beslutninger er Kommissionens beslutning 2009/377/EF af 5. maj 2009 om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser for den konsultationsmekanisme og de andre procedurer, der er omhandlet i artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen), Kommissionens beslutning 2009/756/EF af 9. oktober 2009 om specifikationer for opløsningen for og brugen af fingeraftryk til biometrisk identifikation og verifikation i visuminformationssystemet og Kommissionens beslutning 2009/876/EF af 30. november 2009 om vedtagelse af tekniske gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at indlæse oplysninger og forbinde ansøgningsdossierer, at få adgang til oplysningerne, at ændre og slette oplysninger og slette oplysninger før tiden og at føre og give adgang til registrene over behandling af oplysninger i visuminformationssystemet.
(3) I overensstemmelse med artikel 48, stk. 1, litra b), i VIS- forordningen har Kommissionen givet meddelelse om en vellykket omfattende test af VIS på datoen for vedtagelsen af denne afgørelse.
(4) I overensstemmelse med artikel 48, stk. 1, litra c), i VIS- forordningen har medlemsstaterne meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i VIS-forodningen til VIS, for alle ansøgningsdossierer i den første region, herunder foranstaltninger til indsamling og/eller fremsendelse af oplysninger på vegne af en anden medlemsstat.
(5) I overensstemmelse med artikel 48, stk. 4, i VIS-forordningen har Kommissionen vedtaget beslutning 2010/49/EF af 30. november 2009 om fastsættelse af de første regioner, hvor visuminformationssystemet (VIS) sættes i drift. Ifølge denne beslutning omfatter den første region, hvor indsamling og fremsendelse af oplysninger til VIS for alle ansøgninger bør påbegyndes, Algeriet, Egypten, Libyen, Mauretanien, Marokko og Tunesien.
(6) Efter at betingelserne i artikel 48, stk. 1, i VIS-forordningen er opfyldt, fastsætter Kommissionen den dato, hvor VIS idriftsættes i den første region.
(7) Da der skal fastsættes en dato for idriftssættelse af VIS i meget nær fremtid, bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
(8) Da VIS-forordningen bygger på Schengen-reglerne, har Danmark meddelt, at VIS-forordningen er gennemført i Danmarks nationale lovgivning i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Danmark er derfor i medfør af international ret forpligtet til at gennemføre denne afgørelse.
(9) Denne afgørelse udgør en udvikling af Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne. Den er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige.
(10) Denne afgørelse udgør en udvikling af Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om Irlands anmodning om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne. Den er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland.
(11) Hvad angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne som omhandlet i den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, som falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF om visse gennemførelsesbestemmelser til den pågældende aftale.
(12) For så vidt angår Schweiz, udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne som omhandlet i aftalen undertegnet mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, som falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.
(13) For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, som falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.
(14) For så vidt angår Cypern, udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på Schengen-reglerne eller på anden måde har tilknytning hertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.
(15) For så vidt angår Bulgarien og Rumænien, udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på Schengen-reglerne eller på anden måde har tilknytning hertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005.