Kapitalkravsforordningen (CRR): utfyllende bestemmelser om kredittvurderingsmetoden

Tittel

(Utkast) Delegert kommisjonsforordning (EU) .../... av 20. oktober 2020 om utfylling av europaparlaments- og rådsforordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til tekniske reguleringsstandarder for spesifisering av vuderingsmetoden som kompetente myndigheter skal benytte ved vurdering av kredittinstitusjoners og verdipapirforetaks samsvar med kravene til bruk av den interne kredittvurderingsmetoden

(Draft) Commission Delegated Regulation (EU) …/... of 20 October 2021 supplementing Regulation (EU) No 575/2013 of the European Parliament and of the Council with regard to regulatory technical standards for the specification of the assessment methodology competent authorities are to follow when assessing the compliance of credit institutions and investment firms with the requirements to use the Internal Ratings Based Approach

Siste nytt

Utkast til delegert kommisjonsforordning sendt til Europaparlamentet og Rådet for klarering 20.10.2021

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Kravet i forordning (EU) nr. 575/2013 om, at de kompetente myndigheder skal vurdere et instituts overholdelse af kravene om at anvende den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden), vedrører alle kravene vedrørende anvendelse af IRB-metoden, uanset deres væsentlighed, og vedrører overholdelsen af kravene til enhver tid. Dette krav vedrører således ikke kun vurderingen af et instituts første anvendelse af tilladelsen til at anvende ratingsystemerne til beregning af kapitalgrundlagskravene, men også vurderingen af et instituts eventuelle yderligere ansøgninger om tilladelse til at anvende de ratingsystemer, der anvendes i henhold til instituttets godkendte plan for trinvis implementering af IRB-metoden, vurderingen af ansøgningen om væsentlige ændringer i de interne metoder, som instituttet har fået tilladelse til at anvende i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 143, stk. 3, og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 529/2014, ændringer af IRB-metoden, der kræver underretning i henhold til artikel 143, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 og delegeret forordning (EU) nr. 529/2014, det løbende tilsyn med IRB-metoden, som instituttet har fået tilladelse til at anvende i henhold til artikel 101, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU, og vurderingen af ansøgninger om tilladelse til at vende tilbage til at anvende mindre avancerede metoder i overensstemmelse med artikel 149 i forordning (EU) nr. 575/2013. De kompetente myndigheder bør anvende samme kriterier på alle disse særlige aspekter af vurderingen af overholdelsen af kravene om at anvende IRB-metoden. De regler, der fastsætter denne vurderingsmetode, bør derfor finde anvendelse på alle disse tilfælde for at sikre harmonisering af de kompetente myndigheders vurderingsmetoder og undgå risikoen for regelarbitrage.

(2) Vurderingsmetoden bør bestå af metoder, der skal anvendes af de kompetente myndigheder, enten frivilligt eller obligatorisk, og omfatte kriterier, som de kompetente myndigheder skal kontrollere.

(3) For at sikre en konsekvent vurdering af overholdelsen af de krav, der skal opfyldes for at anvende IRB-metoden i hele Unionen, er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder anvender samme metoder til denne vurdering. Det er derfor nødvendigt at fastsætte et sæt metoder, der skal anvendes af alle kompetente myndigheder. I betragtning af modelvurderingens karakter og modellernes forskelligartethed og særegenheder bør de kompetente myndigheder imidlertid også anvende deres tilsynsmæssige skønbeføjelse ved anvendelsen af disse metoder for så vidt angår de specifikke modeller, der undersøges. Vurderingsmetoden i denne forordning bør præcisere minimumskriterierne for de kompetente myndigheders kontrol af, om kravene om at anvende IRB-metoden er opfyldt, og fastsætte en forpligtelse for de kompetente myndigheder til at verificere eventuelle andre relevante kriterier, der er nødvendige til dette formål. I visse tilfælde, hvor den kompetente myndighed har foretaget nylige vurderinger af lignende ratingsystemer i samme eksponeringsklasse, bør det desuden tillades, at resultaterne af sådanne vurderinger anvendes, frem for at den kompetente myndighed skal gentage dem, hvis den kompetente myndighed efter at have anvendt sin skønsbeføjelse finder, at disse vurderinger i det væsentlige forbliver uændrede. Dette forventes at forhindre kompleksitet, unødvendige byrder og dobbeltarbejde.

(4) Hvis de kompetente myndigheder skal vurdere, om et institut opfylder kravene om at anvende IRB-metoden til andre formål end den første ansøgning om tilladelse, bør de kompetente myndigheder kun anvende de regler, der er relevante for vurderingens omfang, til disse andre formål og bør i hvert enkelt tilfælde anvende konklusionerne fra de tidligere vurderinger som udgangspunkt.

(5) Hvis vurderingen vedrører ansøgninger om de tilladelser, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, anvendes de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 8, i forbindelse med den fælles beslutningsproces.

(6) De kompetente myndigheder skal kontrollere, at institutterne overholder de specifikke reguleringsmæssige krav til anvendelse af IRB-metoden, evaluere den overordnede kvalitet af de løsninger, systemer og metoder, som et institut har gennemført, og kræve løbende forbedringer og tilpasninger til ændrede omstændigheder for at opnå løbende overholdelse af disse krav. En sådan vurdering kræver i vidt omfang, at de kompetente myndigheder udøver deres skøn. Reglerne for vurderingsmetoden bør på den ene side give de kompetente myndigheder mulighed for at udøve deres skøn ved om nødvendigt at foretage yderligere kontrol ud over den, der er fastsat i denne forordning, og bør på den anden side sikre harmonisering og sammenlignelighed af tilsynspraksis på tværs af forskellige jurisdiktioner. Af samme årsager bør de kompetente myndigheder have den nødvendige fleksibilitet til at anvende den mest hensigtsmæssige valgfrie metode eller enhver anden metode, der er nødvendig for at kontrollere særlige krav, bl.a. under hensyntagen til væsentligheden af de typer af eksponeringer, der er omfattet af hvert ratingsystem, modellernes kompleksitet, situationens særlige karakteristika, den specifikke løsning, som instituttet har gennemført, kvaliteten af den dokumentation, som instituttet har fremlagt, og de ressourcer, som de kompetente myndigheder selv råder over. Af samme årsager bør de kompetente myndigheder desuden kunne foretage yderligere test og kontroller, der er nødvendige i tilfælde af tvivl om opfyldelsen af kravene til IRB-metoden i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og under hensyntagen til arten, størrelsen og kompleksiteten af instituttets virksomhed og struktur.

(7) For at sikre konsekvens og fuldstændighed i vurderingen af den samlede IRB-metode bør de kompetente myndigheder i tilfælde af efterfølgende anmodninger om tilladelse på grundlag af et instituts godkendte plan for trinvis implementering som minimum basere deres vurdering på reglerne om brugs- og erfaringstesten, fordeling i risikogrupper eller puljer, ratingsystemer og risikokvantificering, da disse aspekter af vurderingen vedrører hvert enkelt ratingsystem i IRB-metoden.

(8) For at vurdere, om anvendelsen af IRB-metoden er hensigtsmæssig, bør alle ratingsystemer og relaterede processer kontrolleres, hvis et institut har uddelegeret opgaver, aktiviteter eller funktioner i forbindelse med udformningen, anvendelsen og valideringen af ratingsystemer til tredjepart eller har tilvejebragt et ratingsystem eller fælles data fra en tredjepartsleverandør. Det bør navnlig kontrolleres, at der er gennemført tilstrækkelig kontrol i instituttet, og at der foreligger fuldstændig dokumentation. Da instituttets ledelsesorgan i sidste ende er ansvarligt for de delegerede processer og resultaterne af ratingsystemer erhvervet fra en tredjepartsleverandør, bør det desuden kontrolleres, at instituttet har tilstrækkelig intern forståelse af de delegerede processer og indkøbte ratingsystemer. Alle opgaver, aktiviteter og funktioner, der er blevet uddelegeret, og de ratingsystemer, der er erhvervet fra tredjepartsleverandører, bør derfor vurderes af de kompetente myndigheder på samme måde, som hvis IRB-metoden er blevet udviklet fuldt ud via instituttets interne processer.

(9) For at forhindre, at institutterne kun delvist fuldfører den trinvise implementering af IRB-metoden i en længere periode, bør de kompetente myndigheder kontrollere hensigtsmæssigheden af tidsfristen for gennemførelsen af den såkaldte "roll-out-plan", overholdelsen af denne frist og nødvendigheden af ændringer af roll-out-planen. Det bør kontrolleres, at alle eksponeringer, der er omfattet af roll-out-planen, har en fastsat og rimelig maksimumsfrist for anvendelsen af IRB-metoden.

(10) Det er vigtigt at vurdere valideringsfunktionens robusthed og dermed uafhængigheden af kreditrisikokontrolenheden, metodernes og procedurernes fuldstændighed, hyppighed og tilstrækkelighed og rapporteringsprocessens kvalitet for at kontrollere, at der foretages en objektiv vurdering af ratingsystemerne, og at der kun er et begrænset incitament til at skjule modellens mangler og svagheder. Når de kompetente myndigheder kontrollerer, om valideringsfunktionen er tilstrækkelig uafhængig, bør de tage hensyn til instituttets størrelse og kompleksitet.

(11) Eftersom ratingsystemerne er kernen i IRB-metoden, og deres kvalitet i væsentlig grad kan påvirke niveauet af kapitalgrundlagskrav, bør ratingsystemernes resultater regelmæssigt gennemgås. I betragtning af at estimater af risikoparametre skal gennemgås mindst en gang om året, og at ratingsystemerne regelmæssigt bør vurderes af de kompetente myndigheder og af den interne revisionsfunktion, og da der er behov for input fra valideringsfunktionen, for at denne opgave kan udføres, bør det kontrolleres, at valideringen af resultaterne af de ratingsystemer, der dækker væsentlige porteføljer og backtesting af alle andre ratingsystemer, foretages mindst en gang om året.

(12) Alle områder af IRB-metoden skal være effektivt omfattet af interne revisioner. Ikke desto mindre bør det kontrolleres, at den interne revisions ressourcer anvendes effektivt med fokus på de mest risikofyldte områder. En vis fleksibilitet er vigtig, navnlig for institutter, der anvender en lang række ratingsystemer. Som følge heraf bør de kompetente myndigheder kontrollere, at der foretages årlige gennemgange for at fastlægge områder, der kræver grundige gennemgange i løbet af året.

(13) For at sikre et minimum af harmonisering i forhold til omfanget af anvendelsen af ratingsystemerne (den såkaldte "brugstest") bør de kompetente myndigheder kontrollere, at ratingsystemerne indgår i instituttets relevante processer inden for de bredere risikostyrings-, kreditbevillings- og beslutningsprocesser, intern kapitalallokering og de ledelsesmæssige funktioner. Disse er grundlæggende områder, hvor interne processer kræver anvendelse af risikoparametre, og hvis der er forskelle mellem de risikoparametre, der anvendes på disse områder, og dem, der anvendes til beregning af kapitalgrundlagskrav, bør det derfor kontrolleres, at de er velbegrundede.

(14) I forbindelse med kravene vedrørende erfaringstest bør de kompetente myndigheder, samtidig med at de vurderer, om de ratingsystemer, som instituttet anvendte før anvendelsen af IRB-metoden, i det store og hele var i overensstemmelse med IRB-kravene, navnlig kontrollere, at ratingsystemet i mindst tre år inden anvendelsen af IRB-metoden er blevet anvendt i instituttets interne risikomålings- og risikostyringsprocesser, og at det har været genstand for overvågning, intern validering og intern revision. En sådan præcisering af vurderingsmetoden er nødvendig for at sikre et minimum af harmonisering. De kompetente myndigheder bør kontrollere, at ratingsystemerne som minimum er blevet indført på de mest grundlæggende anvendelsesområder for at sikre, at ratingsystemerne er blevet anvendt effektivt af instituttet, og at både personalet og ledelsen er vant til disse parametre og har en god forståelse af deres betydning og svagheder. Endelig bør overvågning, validering og intern revision i erfaringsperioden vise, at ratingsystemerne var i overensstemmelse med de grundlæggende krav i IRB-metoden, og at de gradvist blev forbedret i løbet af denne periode.

(15) Der kræves uafhængighed i forbindelse med fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer i forbindelse med ikkedetaileksponeringer, fordi det typisk er nødvendigt at anvende menneskelige beslutninger i processen. I forbindelse med detaileksponeringer sker ratingprocessen normalt helt automatisk på grundlag af objektive oplysninger om låntageren og dennes transaktioner. Ratingprocessens korrekthed sikres ved korrekt gennemførelse af ratingsystemet i instituttets IT-systemer og procedurer. Hvis der tillades tilsidesættelser, skal der dog anvendes menneskelige beslutninger i ratingprocessen. Som følge heraf, og i betragtning af at de ansvarlige for indgåelse eller fornyelse af eksponeringer typisk er tilbøjelige til at tildele bedre ratings for at øge salget og mængden af kreditter, hvor der anvendes tilsidesættelser, herunder i tilfælde af detaileksponeringer, bør det kontrolleres, at tildelingen er godkendt af en enkeltperson eller af et udvalg, der er uafhængigt af de personer, der er ansvarlige for indgåelse eller fornyelse af eksponeringer.

(16) Hvis ratings er ældre end 12 måneder, eller hvis gennemgangen af tildelingen ikke er foretaget rettidigt i henhold til instituttets politik, bør de kompetente myndigheder kontrollere, at der er foretaget konservative justeringer med hensyn til beregningen af risikovægtede aktiver. Der er mange grunde til dette. Hvis ratingen er forældet eller baseret på forældede oplysninger, er risikovurderingen måske ikke nøjagtig. Hvis låntagerens situation eksempelvis er blevet forværret i løbet af de seneste 12 måneder, afspejles den ikke i ratingen, og risikoen underestimeres. Desuden bør der i henhold til den generelle regel vedrørende estimering af risikoparametre, hvis estimeringen af risikoparametre er baseret på utilstrækkelige data eller antagelser, anvendes en bredere forsigtighedsmargen. Den samme regel bør finde anvendelse på processen for fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer, dvs. hvis der er taget hensyn til utilstrækkelige oplysninger i ratingprocessen, bør der anvendes yderligere forsigtighed ved beregningen af risikovægte. Metoden til at anvende yderligere forsigtighed ved beregningen af risikovægte bør ikke præciseres, da instituttet kan justere enten ratingen, estimeringen af risikoparameteren eller risikovægten direkte. Justeringen bør stå i forhold til, hvor længe ratingen eller de oplysninger, der ligger til grund for ratingen, har været forældede.

(17) Institutterne skal dokumentere de specifikke definitioner af misligholdelse og tab, som anvendes internt, og sikre, at de stemmer overens med definitionerne i forordning (EU) nr. 575/2013. Ved vurderingen af denne overensstemmelse bør de kompetente myndigheder kontrollere, at institutterne har klare politikker, der præciserer, hvornår en låntager eller facilitet klassificeres som misligholdt. Disse politikker skal være i overensstemmelse med de generelle principper for identifikation af misligholdelse. EBA har vedtaget retningslinjer for anvendelsen af definitionen af misligholdelse i henhold til artikel 178 i forordning (EU) nr. 575/2013. Disse politikker bør også integreres i institutternes risikostyringsprocesser og -systemer, eftersom forordning (EU) nr. 575/2013 navnlig kræver, at interne ratings, dvs. indplacering i en ratingklasse for misligholdelse, spiller en væsentlig rolle i et instituts risikostyring og andre interne processer, som også bør være underlagt de kompetente myndigheders kontrol.

(18) Oplysningerne om en låntagers resultater og om misligholdte eksponeringer og eksponeringer, der ikke er misligholdt, danner grundlag for instituttets interne processer, for kvantificeringen af risikoparametre og for beregningen af kapitalgrundlagskravene. Derfor skal ikke kun identifikationen af låntagere, der har misligholdt deres forpligtelser, men også omklassificeringen af låntagere, der har misligholdt deres forpligtelser, til låntagere, der ikke har misligholdt deres forpligtelser, være robust og effektiv. De kompetente myndigheder bør kontrollere, at den forsigtige omklassificeringsproces sikrer, at låntagere ikke omklassificeres til en status som ikke havende misligholdt deres forpligtelser, hvis instituttet forventer, at eksponeringen sandsynligvis inden for kort tid vil være misligholdt.

(19) For at give de kompetente myndigheder et konsekvent og nøjagtigt overblik over de ratingsystemer, som instituttet har anvendt, og forbedringen af ratingsystemerne over tid er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder vurderer, om registret over de aktuelle og historiske versioner af de ratingsystemer, som instituttet anvender ("register over ratingsystemer"), er fuldstændigt. I betragtning af at kravene til erfaringstesten vedrører de foregående tre år fra tidspunktet for behandlingen af en ansøgning om godkendelse af en intern model og at de kompetente myndigheder skal foretage en samlet gennemgang af den interne model regelmæssigt og mindst hvert tredje år, bør de kompetente myndigheder kontrollere, at et sådant register over ratingsystemer som minimum omfatter de versioner af de interne modeller, som instituttet har anvendt i løbet af de tre foregående år.

(20) Der anvendes menneskelige beslutninger i forskellige faser af udviklingen og anvendelsen af ratingsystemer. Fornuftig anvendelse af menneskelige beslutninger kan øge modellens kvalitet og nøjagtigheden af dens prognoser. Da menneskelige beslutninger ændrer de estimater, der er baseret på tidligere erfaringer, på en subjektiv måde, bør anvendelsen af menneskelige beslutninger dog være underlagt kontrol. De kompetente myndigheder bør derfor kontrollere, at anvendelsen af menneskelige beslutninger er begrundet i deres positive bidrag til nøjagtigheden af prognoserne. Et stort antal tilsidesættelser af modellens resultater kan således være tegn på, at visse vigtige oplysninger ikke indgår i ratingsystemet. De kompetente myndigheder bør derfor kontrollere, at institutterne regelmæssigt analyserer antallet af tilsidesættelser og begrundelserne herfor, og at eventuelle konstaterede svagheder i modellen håndteres på passende vis i forbindelse med modelgennemgangen.

(21) Under alle omstændigheder bør de kompetente myndigheder vurdere, om instituttet har anvendt tilstrækkelig forsigtighedsmargen i sine estimater af risikoparametre. Denne forsigtighedsmargen bør tage højde for eventuelle konstaterede mangler i de data eller metoder, der anvendes til risikokvantificeringen, og den øgede usikkerhed, der kan opstå, f.eks. som følge af ændringer i udlåns- eller inddrivelsespolitikken. Hvis et institut ikke længere opfylder kravene vedrørende IRB-metoden, bør de kompetente myndigheder kontrollere, om det opfylder kravet om, at ratingsystemerne skal korrigeres rettidigt. Anvendelsen af forsigtighedsmargenen bør ikke anvendes som et alternativ til at korrigere modellerne og sikre, at de er i fuld overensstemmelse med kravene i forordning (EU) nr. 575/2013.

(22) Med hensyn til risikokvantificering skal PD-estimaterne helst være forholdsvis stabile over tid for at undgå, at kapitalgrundlagskravene bliver for cykliske. De kompetente myndigheder bør kontrollere, at PD-estimaterne er baseret på det langsigtede gennemsnit af de årlige misligholdelsesrater. Da kapitalgrundlaget desuden bør hjælpe institutterne med at overleve i en stresssituation, bør risikoestimaterne tage hensyn til den mulige forværring af de økonomiske forhold selv i opgangstider. Endelig bør de kompetente myndigheder, når der er øget usikkerhed som følge af utilstrækkelige data, kontrollere, at der er anvendt en udvidet forsigtighedsmargen. Hvis længden af de tilgængelige tidsserier ikke omfatter den forventede variabilitet i misligholdelsesraterne, bør der anvendes passende metoder til at tage højde for de manglende data.

(23) LGD-estimatet er baseret på de gennemsnitlige realiserede LGD'er vægtet med antallet af misligholdelser. Hvis eksponeringsværdien er en relevant risikofaktor, bør den tages i betragtning blandt andre potentielle risikofaktorer med henblik på adskillelse eller risikodifferentiering af LGD for at sikre, at parameteren beregnes for ensartede puljer eller facilitetsratingklasser. De kompetente myndigheder bør kontrollere, at denne metode anvendes hensigtsmæssigt, da den sikrer overensstemmelse med beregningen af PD-parameteren og en meningsfuld anvendelse af risikovægtningsformlen. I forordning (EU) nr. 575/2013 sondres der mellem metoden til estimering af LGD for individuelle eksponeringer med henblik på størrelsen af risikovægtede eksponeringer og gennemsnittet af LGD-estimater beregnet på porteføljeniveau. Til forskel fra den individuelle LGD-estimering defineres LGD-bundgrænsen for detaileksponeringer sikret ved pant i fast ejendom, der anvendes på det samlede porteføljeniveau, som et eksponeringsvægtet gennemsnitligt LGD. For at sikre passende niveauer for risikoparametre for eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom bør de kompetente myndigheder kontrollere, at LGD-bundgrænserne anvendes korrekt.

(24) Misligholdte eksponeringer, der efter tilbagevenden til status som ikkemisligholdte omklassificeres til misligholdte inden for kort tid, bør behandles som misligholdte fra det første tidspunkt, hvor misligholdelsen fandt sted, da den midlertidige omklassificering til status som ikkemisligholdt med størst sandsynlighed foretages på grundlag af ufuldstændige oplysninger om låntagerens reelle situation. Som følge heraf repræsenterer behandling af flere misligholdelser som en enkelt misligholdelse bedre den reelle misligholdelseserfaring. De kompetente myndigheder bør derfor kontrollere, at flere misligholdelser fra samme låntager inden for kort tid behandles som en enkelt misligholdelse ved estimeringen af risikoparametre. Desuden kan behandling af flere misligholdelser fra samme låntager som separate misligholdelser føre til betydelige fejl i estimater af risikoparametre, fordi højere misligholdelsesrrater ville føre til højere PD-estimater. På den anden side ville LGD blive underestimeret, fordi låntagerens første misligholdelser ville blive behandlet som sager uden tab ("cure cases with no loss") i forbindelse med dem, mens instituttet faktisk led et tab. Som følge af forbindelsen mellem PD- og LGD-estimater og for at sikre en realistisk estimering af forventede tab bør behandlingen af flere misligholdelser desuden være konsekvent med henblik på estimering af PD og LGD

(25) Omfanget af de oplysninger, som instituttet har til rådighed med hensyn til misligholdte eksponeringer, er væsentligt forskelligt fra dem, der vedrører ikkemisligholdte eksponeringer. Der findes navnlig to yderligere risikofaktorer vedrørende misligholdte eksponeringer, nemlig varigheden af misligholdelse og realiserede inddrivelser. Derfor er den estimering af LGD, der blev foretaget før misligholdelsen, ikke tilstrækkelig, da risikoestimaterne bør tage højde for alle væsentlige risikofaktorer. For misligholdte eksponeringer er det desuden allerede kendt, hvad de økonomiske forhold var på tidspunktet for misligholdelsen. Endvidere bør LGD for misligholdte eksponeringer afspejle summen af forventede tab under aktuelle økonomiske omstændigheder og mulige uventede tab, der kan opstå i inddrivelsesperioden. De kompetente myndigheder bør derfor kontrollere, at LGD for misligholdte eksponeringer ("misligholdt LGD") beregnes enten direkte eller som summen af det bedste estimat over forventet tab ("ELBE") plus et tillæg, der tager højde for det uventede tab, der kan opstå i inddrivelsesperioden. Uanset hvilken metode der anvendes, bør estimeringen af det misligholdte LGD tage hensyn til oplysningerne om varigheden af misligholdelse og inddrivelser, der er realiseret indtil tidspunktet for estimeringen, og tage højde for en eventuel negativ ændring i de økonomiske forhold i den forventede varighed af inddrivelsesprocessen.

(26) For institutter, der anvender egne LDG-estimater, bør interne krav til forvaltning af sikkerhedsstillelse generelt være i overensstemmelse med kravene i tredje del, afsnit II, kapitel 4, afdeling 3, i forordning (EU) nr. 575/2013. De kompetente myndigheder bør fokusere på kravene vedrørende værdiansættelse af sikkerhedsstillelse og retssikkerhed, fordi det er vigtigt at sikre en regelmæssig og pålidelig værdiansættelse af sikkerhedsstillelsen, og at værdiansættelsen afspejler den reelle markedsværdi under de aktuelle markedsforhold. Hyppigheden og arten af en fornyet værdiansættelse bør tilpasses typen af sikkerhedsstillelse, da en forældet eller unøjagtig værdiansættelse kan føre til en underestimering af risikoen i forbindelse med krediteksponeringerne. Det er også afgørende at sikre, at sikkerhedsstillelsen har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante jurisdiktioner. I modsat fald bør eksponeringen behandles som usikret; hvis en sådan sikkerhedsstillelse indregnes i risikokvantificeringen, kan det føre til en underestimering af risikoen.

(27) De kompetente myndigheder bør kontrollere, at garantistillere med henblik på den avancerede IRB-metode, dvs. hvor der anvendes egne LDG-estimater, anses for anerkendte, når de vurderes ved hjælp af et ratingsystem, der er godkendt i henhold til IRB-metoden. Andre garantistillere kan også anerkendes, forudsat at de er klassificeret som et institut, en centralregering eller centralbank eller en selskabsenhed, der har en kreditvurdering foretaget af et ECAI, og garantien opfylder kravene i tredje del, afsnit II, kapitel 4, afdeling 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, som også finder anvendelse på standardmetoden.

(28) Ved vurderingen af processen for fordeling af eksponeringer i eksponeringsklasser bør der fastsættes specifikke krav til de kompetente myndigheders kontrol af fordelingen af eksponeringer til detaileksponeringsklassen på grund af særbehandlingen af dem med hensyn til beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer. Nogle eksponeringsklasser defineres på grundlag af transaktionens karakteristika og andre på grundlag af typen af låntager; som følge heraf kan der være eksponeringer, der opfylder kriterierne for mere end én eksponeringsklasse. De kompetente myndigheder bør derfor kontrollere, at instituttet anvender den korrekte rækkefølge af klassificering med henblik på at sikre en konsekvent og utvetydig fordeling af eksponeringer i eksponeringsklasser.

(29) De kompetente myndigheder bør kontrollere, at der tages hensyn til resultaterne af stresstestene i risikostyrings- og kapitalstyringsprocesserne, fordi integrationen af stresstestresultaterne i beslutningsprocesserne sikrer, at scenarierne og deres indvirkning på kapitalgrundlagskravene udvikles og udføres på en meningsfuld måde, og at der tages hensyn til fremadrettede aspekter af kapitalgrundlagskravene i ledelsen af instituttet.

(30) Institutter, der anvender egne LDG-estimater og egne konverteringsfaktorer, bør beregne eksponeringernes faktiske forfaldsdato efter IRB-metoden med henblik på beregningen af kapitalgrundlagskravene. I tilfælde af revolverende eksponeringer er et institut i risiko i en længere periode end tilbagebetalingsdatoen for det aktuelle træk på faciliteten, da låntageren kan trække yderligere beløb. De kompetente myndigheder bør derfor kontrollere, at beregningen af revolverende eksponeringers faktiske forfaldsdato er baseret på facilitetens udløbsdato.

(31) Beregningen af forskellen mellem forventede tab på den ene side og kreditrisikojusteringer, yderligere værdijusteringer og andre reduktioner af kapitalgrundlaget på den anden side ("IRB-underskud") bør foretages på aggregeret niveau adskilt for porteføljen af misligholdte eksponeringer og for porteføljen af eksponeringer, der ikke er misligholdte. Adskillelsen mellem misligholdte og ikkemisligholdte eksponeringer er nødvendig for at sikre, at de negative beløb, der fremkommer ved beregningen af den misligholdte portefølje, ikke anvendes til at udligne de positive beløb, der fremkommer ved beregningen af porteføljen af eksponeringer, der ikke er misligholdte. Bortset fra det er den samlede beregning i overensstemmelse med det generelle kapitalgrundlagsbegreb, ifølge hvilket kapitalgrundlaget bør være fuldt til rådighed til dækning af uventede tab i tilfælde af instituttets insolvens. Eftersom kreditrisikojusteringer, yderligere værdijusteringer og andre reduktioner af kapitalgrundlaget, der indgår i beregningen af IRB-underskuddet, allerede er fratrukket kapitalgrundlaget til dækning af de forventede tab ("EL"), er deres overskydende del af det samlede EL fuldt ud til rådighed til dækning af tab på alle misligholdte eksponeringer. De kompetente myndigheder bør derfor kontrollere, at justeringerne af kapitalgrundlaget baseret på IRB-underskuddet beregnes og anvendes korrekt.

(32) Upålidelige, unøjagtige, ufuldstændige eller forældede data kan føre til fejl i risikoestimeringen og beregningen af kapitalgrundlagskravene. Når sådanne data anvendes i instituttets risikostyringsprocesser, kan de desuden føre til dårlige kredit- og ledelsesbeslutninger. For at sikre dataenes pålidelighed og høje kvalitet bør infrastrukturen og procedurerne for indsamling og lagring af data være veldokumenterede og indeholde en fuldstændig beskrivelse af karakteristika og datakilder for at sikre, at de anvendes korrekt i de interne processer og processerne til beregning af kapitalgrundlagskravene. De kompetente myndigheder bør derfor kontrollere kvaliteten og dokumentationen af de data, der anvendes i forbindelse med estimering af risikoparametre, ved fordelingen af eksponeringer i ratingklasser eller puljer og ved beregningen af kapitalgrundlagskravene.

(33) Datakvaliteten, nøjagtigheden af risikoestimering og nøjagtigheden af beregning af kapitalgrundlagskravene afhænger i høj grad af pålideligheden af de IT-systemer, der anvendes i forbindelse med IRB-metoden. Endvidere kan kontinuiteten og konsekvensen i risikostyringsprocesserne og beregningen af kapitalgrundlagskravene kun sikres, hvis de IT-systemer, der anvendes til disse formål, er sikre og pålidelige, og IT-infrastrukturen er tilstrækkelig robust. Det er derfor nødvendigt, at de kompetente myndigheder også kontrollerer pålideligheden af instituttets IT-systemer og IT-infrastrukturens robusthed.

(34) De kompetente myndigheder bør kontrollere, at der så vidt muligt anvendes ikke-overlappende observationer af afkast af aktieeksponeringer til både udvikling og validering af interne modeller for aktieeksponeringer. Ikke-overlappende observationer sikrer prognoser af højere kvalitet, eftersom alle observationer tillægges samme vægt, og observationerne ikke er tæt forbundne med hinanden.

(35) Anvendelse af IRB-metoden forudsætter de kompetente myndigheders godkendelse, og eventuelle væsentlige ændringer af denne metode skal godkendes. Som følge heraf bør de kompetente myndigheder kontrollere, at den interne forvaltningsproces og navnlig den interne procedure for godkendelse af sådanne ændringer sikrer, at der kun foretages ændringer, der er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013 og delegeret forordning (EU) nr. 529/2014, og at klassificeringen af ændringer i den forbindelse er konsekvent for at undgå regelarbitrage.

(36) Bestemmelserne i denne forordning er tæt forbundne, da de alle omhandler aspekter af den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal anvende, når de vurderer, om et institut overholder IRB-metoden. Af hensyn til sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at de personer, som er omfattet af disse regler, lettere kan få et samlet overblik over og samlet adgang til dem, er det hensigtsmæssigt at samle alle de reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende IRB-metodens vurderingsmetode, der kræves i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013, i én enkelt forordning.

(37) Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(38) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 —

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
20.10.2021

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Finansdepartementet