Kapitalkravsforordningen (CRR): utfyllende bestemmelser om risikofaktorer ved derivattransaksjoner

Tittel

(Utkast) Delegert kommisjonsforordning (EU) .../... av 1. mars 2021 om utfylling av europaparlaments- og rådsforordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til reguleringstekniske standarder for spesifisering av metoden til identifisering av transaksjoner med derivater med en eller mer enn én ririskofaktor med hensyn til artikkel 277 nr. 5, formelen til beregning av tilsynsdelta for call- og inputopsjoner henført til kategorien for renterisiko og metoden til å avgjøre om en transaksjon er en lang eller kort posisjon i den primære risikofaktor med hensyn til artikkel 279a nr. 3 bokstav a) og b(, i den standardisterte mettoden til motpartskredittrisiko

(Draft) Commission Delegated Regulation (EU) .../... of 1 March 2021 supplementing Regulation (EU) No 575/2013 of the European Parliament and of the Council with regard to regulatory technical standards specifying the method for identifying derivative transactions with one or more than one material risk driver for the purposes of Article 277(5), the formula for calculating the supervisory delta of call and put options mapped to the interest rate risk category and the method for determining whether a transaction is a long or short position in the primary risk driver or in the most material risk driver in the given risk category for the purposes of Article 279a(3)(a) and (b) in the standardised approach for counterparty credit risk

Siste nytt

Utkast til delegert kommisjonsforordning sendt til Europaparlamentet og Rådet for klarering 1.3.2021

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Institutterne bør identificere en derivattransaktions risikofaktorer ved at fastslå de risikofaktorer, som den pågældende transaktions pengestrømme afhænger af. For at sikre at institutterne følger en harmoniseret metode til denne identificering, bør de som minimum overveje de risikofaktorer, der er omhandlet i tredje del, afsnit IV, kapitel 1a, afdeling 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(2) Metoden til at identificere derivattransaktioner med kun én væsentlig risikofaktor med henblik på at henføre disse derivattransaktioner til den relevante risikokategori bør være enkel i alle de tilfælde, hvor derivattransaktionens primære og eneste væsentlige risikofaktor umiddelbart er synlig ved den pågældende transaktions karakter og pengestrømme.

(3) Cross-currency renteswap anvendes af institutterne til at gardere sig mod den valutakursrisiko, som opstår ved finansiering eller investering i fremmed valuta. Selv om sådanne transaktioner primært afhænger af risikofaktorer vedrørende fremmed valuta, kan de også afhænge af andre risikofaktorer som f.eks. renterisikofaktorer. Men da markedserfaringer viser, at disse andre risikofaktorers virkning ofte er uvæsentlig for disse specifikke typer transaktioner, bør det, at en transaktion hører under denne type, alligevel være tilstrækkeligt til at identificere sådanne transaktioner som derivattransaktioner med kun én væsentlig risikofaktor.

(4) Uanset en derivattransaktions karakter og pengestrømme bør renterne, der anvendes til diskontering af transaktionens pengestrømme ("diskonteringssatsen") ikke betragtes som en væsentlig risikofaktor. Det ville være uforholdsmæssigt og besværligt at bede institutterne om at tage hensyn til diskonteringssatsen i metoden til at identificere derivattransaktioner med kun én væsentlig risikofaktor, da empirisk erfaring viser, at nævnte risikofaktor som regel har en mere begrænset indvirkning på værdien af derivattransaktionerne end de andre risikofaktorer, som deres pengestrømme er afledt af.

(5) Hvad angår derivattransaktioner, som har mere end én risikofaktor, bør institutterne tage hensyn til det underliggende instruments følsomheder og volatilitet for at identificere de risikofaktorer, som er væsentlige i hver risikokategori, samt den væsentligste risikofaktor i hver risikokategori.

(6) Hvad angår derivattransaktioner, som har mere end én risikofaktor, og hvor disse risikofaktorer henviser til forskellige risikokategorier, kan det være umuligt at afgøre, hvilke af disse risikofaktorer der er væsentlige selv efter hensyntagen til transaktionens underliggende instruments følsomheder og volatilitet. I sådanne tilfælde bør institutterne som en enkel konservativ fallbackmetode betragte alle transaktionens risikofaktorer som væsentlige og følgelig tilskrive derivattransaktionen de risikokategorier, der svarer til disse risikofaktorer, på grundlag af de væsentligste risikofaktorer inden for hver risikokategori.

(7) Metoden til at identificere derivattransaktioner med kun én væsentlig risikofaktor bør udføres ved indgåelsen, når sådanne derivattransaktioner ved indgåelsen er blevet identificeret som havende kun én risikofaktor, fordi denne ene risikofaktor karakteriserer disse transaktioner og derfor ikke forventes at ændre sig. Når en derivattransaktion ved indgåelsen er blevet identificeret som havende mere end én risikofaktor, bør processen til identificering af de væsentlige og de væsentligste af disse risikofaktorer påbegyndes for hvert kvartal, så eventuelle ændringer i disse transaktioner kan blive ordentligt afspejlet i henførelsen af disse derivattransaktioner til de relevante risikokategorier.

(8) Det kræves i artikel 279a, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, at formlen til anvendelse til beregningen af tilsynsdelta for call- og put-optioner, når de henføres til kategorien for renterisiko, og som er forenelig med markedsbetingelser, hvor renterne kan være negative, præciseres i overensstemmelse med den internationale lovgivningsmæssige udvikling. Den 22. marts 2018 offentliggjorde Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) "Frequently asked questions on the Basel III standardised approach for measuring counterparty credit risk exposures", som forklarer, at tilsynsdelta til renteoptioner i tilfælde af et negativt rentemiljø bør fastsættes i overensstemmelse med en specifik formel, hvor en lambda (λ)-forskydningsfaktor anvendes til spot- eller terminrenten og til optionsstriken, der anvendes i nævnte formel, for at sikre, at denne spot- eller terminrente og optionsstriken er positive.

(9) For at gøre spot- eller terminrenten og optionsstriken positive bør λ-forskydningsfaktoren være stor nok til at gøre det muligt for institutterne at beregne en transaktions tilsynsdelta i overensstemmelse med den formel, der er fastsat i artikel 279a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, men samtidig skal den være lille nok til ikke at medføre unødvendigt bias i resultatet af beregningen af tilsynsdelta.

(10) Den tilsynsbaserede volatilitet, som er et af parametrene til beregningen af tilsynsdelta, bør fastsættes i lyset af den specifikke formel til at beregne tilsynsdelta for put- og call-optioner i kategorien for renterisiko. I den forbindelse betragtes den tilsynsbaserede volatilitet for put- og call-optioner i kategorien for renterisiko som fastsat i de internationale standarder, som BCBS har vedtaget, som hensigtsmæssig til anvendelse under EU-lovgivningen.

(11) Før at gøre det muligt for institutterne at afgøre, om en transaktion er en lang eller en kort position i den primære risikofaktor eller i den væsentligste risikofaktor i en given risikokategori, bør det fastsættes, hvilke oplysninger om en transaktion institutterne bør anvende til en sådan afgørelse. For at undgå at institutterne pålægges unødvendige byrder, bør de have tilladelse til at anvende de samme oplysninger, som dem de anvender til at identificere væsentlige risikofaktorer.

(12) Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(13) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010, om en udtalelse —

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
01.03.2021

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Finansdepartementet