BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 26.10.2022)

Den europæiske grønne pagt: Kommissionen foreslår regler for renere luft og vand

Kommissionen foreslår i dag strengere regler for luftkvalitet, forurenende stoffer i overflade- og grundvand og rensning af byspildevand. Ren luft og rent vand er afgørende for menneskers og økosystemers sundhed. Alene luftforurening betyder, at næsten 300 000 europæere dør for tidligt hvert år, og de foreslåede nye regler skal reducere antallet af de dødsfald, der følger af det væsentligste forurenende stof PM2,5, som ligger over Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer, med mere end 75 % på 10 år. For så vidt angår både luft og vand giver alle de nye regler et klart investeringsafkast takket være fordele inden for sundhed, energibesparelser, fødevareproduktion, industri og biodiversitet. På grundlag af erfaringerne fra den nugældende lovgivning foreslår Kommissionen både at stramme de tilladte niveauer af forurenende stoffer og forbedre gennemførelsen for at sikre, at forureningsreduktionsmålene oftere nås i praksis. Dagens forslag er et vigtigt fremskridt for nulforureningsstrategien under den europæiske grønne pagt, hvis ambition er et miljø, der senest i 2050 er frit for skadelig forurening. De foreslåede regler imødekommer også specifikke krav fra konferencen om Europas fremtid.

Frans Timmermans, ledende næstformand med ansvar for den europæiske grønne pagt, udtaler: "Vores sundhed afhænger af vores miljø. Et usundt miljø har direkte og dyre konsekvenser for vores sundhed. Hvert år dør hundredtusindvis af europæere for tidligt, og mange flere lider af hjerte- og lungesygdomme eller forureningsbetingede kræftformer. Jo længere vi venter med at begrænse forureningen, desto højere bliver omkostningerne for samfundet. Vi ønsker et miljø, der senest i 2050 er frit for skadelige forurenende stoffer. Det betyder, at vi er nødt til at øge indsatsen omgående. Vores forslag om at reducere vand- og luftforureningen yderligere er en afgørende brik i dette puslespil."

Virginijus Sinkevičius, kommissær med ansvar for miljø, hav og fiskeri, udtaler: "Kvaliteten af den luft, vi indånder, og det vand, vi bruger, er afgørende for vores liv og fremtiden for vores samfund. Forurenet luft og vand skader vores sundhed, vores økonomi og miljøet og påvirker de sårbare mest. Det er derfor vores pligt at rense luften og vandet for os selv og kommende generationer. Omkostningerne ved at undlade at gøre noget er langt større end omkostningerne ved at forebygge. Derfor handler Kommissionen nu for at sikre en koordineret EU-indsats for i højere grad at bekæmpe forurening ved kilden – lokalt og på tværs af grænserne."

Renere luft inden 2030 og mål om nulforurening senest i 2050

Den foreslåede revision af direktiverne om luftkvalitet skal fastsætte midlertidige EU-luftkvalitetsstandarder for 2030, som i højere grad er i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer, samtidig med at der udstikkes en kurs for, hvordan EU kan opnå nulforurening af luft senest i 2050 i synergi med bestræbelserne på at opnå klimaneutralitet. Med henblik herpå foreslår vi en regelmæssig revision af luftkvalitetsstandarderne for at revurdere dem i overensstemmelse med den seneste videnskabelige dokumentation samt den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. Det foreslås, at den årlige grænseværdi for de væsentligste forurenende stoffer, nemlig fine partikler (PM2,5) reduceres med mere end halvdelen.

Revisionen skal sikre, at personer, der pådrager sig helbredsmæssige skader som følge af luftforurening, har ret til erstatning i tilfælde af overtrædelse af EU's luftkvalitetsregler. De skal også have ret til at lade sig repræsentere af ikke-statslige organisationer gennem kollektive søgsmål om skadeserstatning. Forslaget skal skabe større klarhed om adgang til domstolsprøvelse, effektive sanktioner og bedre offentlig oplysning om luftkvalitet. Ny lovgivning skal støtte de lokale myndigheder ved at styrke reglerne om overvågning og modellering af luftkvaliteten samt bidrage til forbedrede luftkvalitetsplaner.

De forslag, der fremlægges i dag, overlader det til de nationale og lokale myndigheder at fastlægge de specifikke foranstaltninger, der skal træffes for at opfylde standarderne. Samtidig vil eksisterende og nye EU-politikker inden for miljø, energi, transport, landbrug, FoI og andre områder bidrage i høj grad som beskrevet i faktabladet.

Det forslag, der fremlægges i dag, skal bidrage til en markant forbedring af luftkvaliteten i hele Europa inden 2030, hvilket skønsmæssigt vil føre til årlige bruttofordele på mellem 42 og 121 mia. EUR i 2030. De årlige omkostninger vil være mindre end 6 mia. EUR.

(WHO's retningslinjer: <5 µg/m³, årligt; forslag for 2030: <10 µg/m³; nugældende direktiv: <25 µg/m³)[i]

Luftforurening er den største miljøtrussel mod sundheden og en af de vigtigste årsager til kroniske sygdomme, herunder slagtilfælde, kræft og diabetes. Forureningen er uundgåelig for alle europæere, og den påvirker i uforholdsmæssig grad følsomme og sårbare samfundsgrupper. Forurenet luft skader også miljøet, hvilket forårsager forsuring, eutrofiering og skader på skove, økosystemer og afgrøder.

Bedre og mere omkostningseffektiv rensning af byspildevand

Det reviderede direktiv om rensning af byspildevand skal bidrage til at give europæerne renere floder, søer, grundvand og have og samtidig gøre spildevandsrensningen mere omkostningseffektiv. For at udnytte spildevandet bedst muligt som ressource foreslås det at stile mod energineutralitet i sektoren senest i 2040 og forbedre kvaliteten af slam for at muliggøre en højere grad af genanvendelse og dermed bidrage til en mere cirkulær økonomi.

En række forbedringer skal støtte sundheds- og miljøbeskyttelsen. Disse omfatter forpligtelser til at genvinde næringsstoffer fra spildevand, nye standarder for mikroforurenende stoffer og nye krav om overvågning af mikroplast. Kravene om at rense vand vil blive udvidet til at omfatte mindre kommuner med 1 000 indbyggere (fra 2 000 indbyggere i øjeblikket). For at bidrage til at håndtere kraftige regnskyl, som er blevet hyppigere som følge af klimaændringerne, er der krav om integreret forvaltning af vandressourcerne i større byer. Endelig foreslår Kommissionen på grundlag af erfaringerne fra covid-19-pandemien systematisk at overvåge spildevand for en række virusser, herunder CoV-SARS-19, og antimikrobiel resistens.

EU-landene vil skulle garantere adgang til sanitet for alle, navnlig sårbare og marginaliserede grupper.

Da 92 % af de giftige mikroforurenende stoffer i EU's spildevand stammer fra lægemidler og kosmetik, vil en ny ordning vedrørende udvidet producentansvar kræve, at producenterne betaler for omkostningerne ved at fjerne dem. Dette er i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, og det vil også tilskynde til forskning og innovation inden for giftfri produkter samt gøre finansieringen af spildevandsrensning mere retfærdig.

Spildevandssektoren har et betydeligt uudnyttet potentiale for produktion af vedvarende energi, f.eks. fra biogas.  EU's medlemsstater vil skulle spore industriforurening ved kilden for at øge mulighederne for at genanvende slam og renset spildevand og dermed undgå tab af ressourcer. Regler om genvinding af fosfor fra slam vil støtte anvendelsen heraf til fremstilling af gødning til gavn for fødevareproduktionen.

Ændringerne skønnes at øge omkostningerne med 3,8 % (til 3,8 mia. EUR om året i 2040). Gevinsten vil til gengæld være mere end 6,6 mia. EUR om året med et positivt cost-benefit-forhold i alle medlemsstaterne.

Beskyttelse af overflade- og grundvand mod nye forurenende stoffer

Kommissionen foreslår på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation at ajourføre listerne over vandforurenende stoffer, der skal underkastes strengere kontrol i overflade- og grundvand.

25 stoffer med veldokumenterede problematiske følger for naturen og menneskers sundhed vil blive tilføjet listerne. Det omfatter bl.a.:

• PFAS, en stor gruppe såkaldte evighedskemikalier, der anvendes i bl.a. køkkengrej, beklædning og møbler, brandslukningsskum og produkter til personlig pleje
• en række pesticider og pesticidnedbrydningsprodukter såsom glyphosat
• bisphenol A, en blødgører og bestanddel i plastemballage
• visse lægemidler, der anvendes som smertestillende og antiinflammatoriske midler samt antibiotika.

Stofferne og deres standarder er udvalgt i en gennemsigtig og videnskabeligt drevet proces.

Desuden foreslår Kommissionen at tage ved lære af erfaringerne fra hændelser som f.eks. den massive fiskedød i floden Oder og foreslår, at det efter hændelser skal være obligatorisk at advare andre lande i samme afvandingsområde. Der er også forbedringer med hensyn til overvågning, rapportering og lettere fremtidige ajourføringer af listen for at holde trit med den videnskabelige udvikling.

Med de nye regler anerkendes de kumulative og kombinerede virkninger af blandinger, hvilket udvider det nuværende fokus, som udelukkende er på individuelle stoffer.

Desuden vil standarderne for 16 forurenende stoffer, der allerede er omfattet af reglerne, herunder tungmetaller og industrielle kemikalier, blive ajourført (for det meste skærpet), og fire forurenende stoffer, der ikke længere udgør en trussel i hele EU, vil blive fjernet.

Næste skridt

Forslagene vil nu blive behandlet af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Når de er vedtaget, vil de gradvist træde i kraft med forskellige mål for 2030, 2040 og 2050, hvilket giver industrien og myndighederne tid til at tilpasse sig og investere, hvor det er nødvendigt. 

Yderligere oplysninger 

Forurenende stoffer i overflade- og grundvand:

Spørgsmål og svar vedrørende forurenende stoffer i overflade- og grundvand

Faktablad om forurenende stoffer i overflade- og grundvand

Forslag til revision af listen over forurenende stoffer i overflade- og grundvand

Direktivet om rensning af byspildevand:

Spørgsmål og svar vedrørende revisionen af direktivet om rensning af byspildevand

Faktablad om revisionen af direktivet om rensning af byspildevand    

Forslag til revision af direktivet om rensning af byspildevand

EU's lovgivning om luftkvalitet:

Spørgsmål og svar vedrørende revisionen af EU's lovgivning om luftkvalitet

Faktablad om revisionen af EU's lovgivning om luftkvalitet 

Forslag til revision af lovgivningen om luftkvalitet

Den europæiske grønne pagt — politikker til forbedring af luftkvaliteten:

Faktablad om den europæiske grønne pagt — politikker til forbedring af luftkvaliteten

[i] Baseret på GAINS-modellering. Bemærk, at disse kort viser de samlede koncentrationsniveauer og også omfatter bidrag fra naturlige kilder til luftbåret støv og havsalt.