Kontrolltiltak ved import av akvakulturprodukter fra Indonesia
Kommisjonsbeslutning 2010/220/EU av 16. april 2010 om beredskapstiltak vedrørende sendinger av akvakulturprodukter importert fra Indonesia og bestemt til konsum
Commission Decision 2010/220/EU of 16 April 2010 on emergency measures applicable to consignments of farmed fishery products imported from Indonesia and intended for human consumption
Norsk forskrift kunngjort 16.6.2010
Nærmere omtale
Red. anm.: Innlemmet i EØS-avtalen ved forenklet hasteprosedyre (uten EØS-komitevedtak)
BAKGRUNN (fra kommisjonsvedtaket, dansk utgave)
(1) Resultaterne af et kontrolbesøg i Indonesien i november 2009 viser mangler i systemet for kontrol med restkoncentrationer i akvakulturdyr og akvakulturprodukter og manglende passende laboratoriekapacitet til at teste restkoncentrationer af visse farmakologisk virksomme stoffer i akvakulturdyr og akvakulturprodukter, jf. Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF og Kommissionens beslutning 2002/657/EF af 14. august 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 96/23/EF for så vidt angår analysemetoders ydeevne og fortolkning af resultater.
(2) Der er derfor risiko for, at akvakulturprodukter bestemt til konsum, der er importeret fra Indonesien, indeholder restkoncentrationer af visse farmakologisk virksomme stoffer, der anvendes til at bekæmpe sygdomme hos eller øge produktionen af akvakulturdyr, og som er sundhedsskadelige for mennesker. Det drejer sig navnlig om følgende stoffer: chloramphenicol, nitrofuraner og tetracykliner. Der bør derfor træffes foranstaltninger til at begrænse denne risiko. Foranstaltningerne bør stå i forhold til denne risiko og ikke begrænse handelen mere, end hvad der er nødvendigt for at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.
(3) Hvis en betydelig del af de akvakulturprodukter, der importeres fra Indonesien, obligatorisk kontrolleres for relevante restkoncentrationer inden markedsføring, vil dette mindske risikoen for, at sendinger, der indeholder restkoncentrationer, markedsføres, give mere præcise informationer om indonesiske fiskevarers faktiske forurening med restkoncentrationer og afholde de indonesiske producenter fra at misbruge stoffer.
(4) Det er nødvendigt at fastsætte ensartede mindstekrav til testning af importen af sendinger af akvakulturprodukter fra Indonesien, fordi produkterne kan importeres via flere medlemsstater.
(5) I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 skal medlemsstaterne underrette Kommissionen om forekomsten af farmakologisk virksomme stoffer, som ikke er godkendt til anvendelse på dyr bestemt til fødevareproduktion, eller om restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer på et niveau, der overstiger de maksimalgrænseværdier, der er fastsat i henhold til forordning (EF) nr. 470/2009, gennem det hurtige varslingssystem, der er oprettet i henhold til forordning (EF) nr. 178/2002, og de skal regelmæssigt forelægge en rapport om alle test, således at Kommissionen har de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om disse midlertidige foranstaltninger på baggrund af de forelagte oplysninger skal opretholdes eller ændres.
(6) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.
BAKGRUNN (fra kommisjonsvedtaket, dansk utgave)
(1) Resultaterne af et kontrolbesøg i Indonesien i november 2009 viser mangler i systemet for kontrol med restkoncentrationer i akvakulturdyr og akvakulturprodukter og manglende passende laboratoriekapacitet til at teste restkoncentrationer af visse farmakologisk virksomme stoffer i akvakulturdyr og akvakulturprodukter, jf. Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF og Kommissionens beslutning 2002/657/EF af 14. august 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 96/23/EF for så vidt angår analysemetoders ydeevne og fortolkning af resultater.
(2) Der er derfor risiko for, at akvakulturprodukter bestemt til konsum, der er importeret fra Indonesien, indeholder restkoncentrationer af visse farmakologisk virksomme stoffer, der anvendes til at bekæmpe sygdomme hos eller øge produktionen af akvakulturdyr, og som er sundhedsskadelige for mennesker. Det drejer sig navnlig om følgende stoffer: chloramphenicol, nitrofuraner og tetracykliner. Der bør derfor træffes foranstaltninger til at begrænse denne risiko. Foranstaltningerne bør stå i forhold til denne risiko og ikke begrænse handelen mere, end hvad der er nødvendigt for at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.
(3) Hvis en betydelig del af de akvakulturprodukter, der importeres fra Indonesien, obligatorisk kontrolleres for relevante restkoncentrationer inden markedsføring, vil dette mindske risikoen for, at sendinger, der indeholder restkoncentrationer, markedsføres, give mere præcise informationer om indonesiske fiskevarers faktiske forurening med restkoncentrationer og afholde de indonesiske producenter fra at misbruge stoffer.
(4) Det er nødvendigt at fastsætte ensartede mindstekrav til testning af importen af sendinger af akvakulturprodukter fra Indonesien, fordi produkterne kan importeres via flere medlemsstater.
(5) I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 skal medlemsstaterne underrette Kommissionen om forekomsten af farmakologisk virksomme stoffer, som ikke er godkendt til anvendelse på dyr bestemt til fødevareproduktion, eller om restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer på et niveau, der overstiger de maksimalgrænseværdier, der er fastsat i henhold til forordning (EF) nr. 470/2009, gennem det hurtige varslingssystem, der er oprettet i henhold til forordning (EF) nr. 178/2002, og de skal regelmæssigt forelægge en rapport om alle test, således at Kommissionen har de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om disse midlertidige foranstaltninger på baggrund af de forelagte oplysninger skal opretholdes eller ændres.
(6) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.