Leveringspliktdirektivet om universelle tjenester og forbrukerrettigheter knyttet til elektronisk kommunikasjon: notifiseringsprosedyrer
Kommisjonsrekommandasjon 2012/798/EU av 12. desember 2012 om prosedyren for underretning som er fastlagt i artikel 22, stk. 3, i europaparlaments- og rådsdirektiv 2002/22/EF om universelle tjenester og forbrukerrettigheter knyttet til elektroniske kommunikasjonsnettverk og -tjenester
Commission Recommendation 2012/798/EU of 12 December 2012 on the notification procedure provided for in Article 22(3) of Directive 2002/22/EC of the European Parliament and of the Council on universal service and users’ rights relating to electronic communications networks and services
Kommisjonsrekommandasjon publisert i EU-tidende 19.12.2012
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra kommisjonsrekommandasjonen, dansk utgave)
(1) Et konkurrencebaseret marked skal give forbrugerne et bredt udvalg af indhold, applikationer og tjenester og den tjenestekvalitet, de forlanger. De nationale tilsynsmyndigheder bør fremme brugernes adgang til og mulighed for at videreformidle informationer og benytte applikationer og tjenester. De nationale tilsynsmyndigheder, der skal varetage gennemførelsen af artikel 22, stk. 3, i direktiv 2002/22/EF har mulighed for at fastsætte mindstekrav til tjenesters kvalitet over for en eller flere virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet, for at hindre, at tjenesten forringes, og at trafikken over nettene hæmmes eller sinkes. De foreslåede foranstaltninger skal være rimeligt begrundet og stå i forhold til de politiske mål og tilsynsprincipper, der er fastsat i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet). De nationale tilsynsmyndigheder bør tage de retningslinjer, der er udstukket af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) i betragtning, når de foreslår sådanne foranstaltninger.
(2) Kommissionen bør undersøge de foreslåede foranstaltninger med henblik på at sikre, at de planlagte krav ikke påvirker det indre markeds funktionsevne negativt. De nationale tilsynsmyndigheder skal derfor fremlægge udkast til foranstaltninger, der fastsætter mindstekrav til tjenesters kvalitet eller ændrer tidligere fremsatte krav, for Kommissionen, efter den procedure, der er fastlagt i artikel 22, stk. 3, i direktiv 2002/22/EF. Anmeldelsesordningen bør ikke medføre unødvendige administrative byrder for de nationale tilsynsmyndigheder. Udkast til foranstaltninger, som har til formål at ophæve tidligere krav, skal kun meddeles af hensyn til gennemsigtigheden.
(3) De nationale tilsynsmyndigheder skal, inden de fastsætter deres krav, tilsende Kommissionen udkastet i god tid, så denne har mulighed for at foretage en undersøgelse heraf. Anmeldelsen skal indeholde et sammendrag af begrundelsen, de planlagte krav og den foreslåede fremgangsmåde. De nationale tilsynsmyndigheder kan holde uformelle drøftelser med Kommissionen, før de fremlægger deres udkast til foranstaltninger.
(4) For at Kommissionen kan undersøge udkastet til foranstaltninger har den brug for visse minimumsoplysninger. Der skal tages hensyn til behovet for på den ene side at sikre en effektiv vurdering og på den anden side at forenkle administrationen mest muligt. For at bidrage til at forenkle undersøgelsen af et anmeldt udkast til foranstaltninger og for at fremskynde processen bør de nationale tilsynsmyndigheder anvende standardiserede anmeldelsesformularer.
(5) Når Kommissionen fremsætter kommentarer eller henstillinger om foreslåede foranstaltninger, der fastsætter eller ændrer mindstekrav til tjenester, skal de nationale tilsynsmyndigheder tage størst muligt hensyn til disse kommentarer eller henstillinger, når de træffer afgørelse om kravene. De nationale tilsynsmyndigheder skal ligeledes sikre gennemsigtighed ved at offentliggøre de vedtagne foranstaltninger, herunder de foranstaltninger, som ophæver tidligere krav.
(6) Kommissionen bør for sin del offentliggøre anmeldelsen og alle oplysninger til støtte herfor såvel som de kommentarer og henstillinger, den har fremsat, eller meddelelsen om, hvorfor den ikke har fremsat kommentarer eller henstillinger. Oplysninger, der af en national tilsynsmyndighed betragtes som fortrolige i henhold til EU's regler og nationale regler om forretningshemmeligheder, behandles også som fortrolige af Kommissionen og den berørte nationale tilsynsmyndighed, jf. artikel 5 i direktiv 2002/21/EF.
(1) Et konkurrencebaseret marked skal give forbrugerne et bredt udvalg af indhold, applikationer og tjenester og den tjenestekvalitet, de forlanger. De nationale tilsynsmyndigheder bør fremme brugernes adgang til og mulighed for at videreformidle informationer og benytte applikationer og tjenester. De nationale tilsynsmyndigheder, der skal varetage gennemførelsen af artikel 22, stk. 3, i direktiv 2002/22/EF har mulighed for at fastsætte mindstekrav til tjenesters kvalitet over for en eller flere virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet, for at hindre, at tjenesten forringes, og at trafikken over nettene hæmmes eller sinkes. De foreslåede foranstaltninger skal være rimeligt begrundet og stå i forhold til de politiske mål og tilsynsprincipper, der er fastsat i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet). De nationale tilsynsmyndigheder bør tage de retningslinjer, der er udstukket af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) i betragtning, når de foreslår sådanne foranstaltninger.
(2) Kommissionen bør undersøge de foreslåede foranstaltninger med henblik på at sikre, at de planlagte krav ikke påvirker det indre markeds funktionsevne negativt. De nationale tilsynsmyndigheder skal derfor fremlægge udkast til foranstaltninger, der fastsætter mindstekrav til tjenesters kvalitet eller ændrer tidligere fremsatte krav, for Kommissionen, efter den procedure, der er fastlagt i artikel 22, stk. 3, i direktiv 2002/22/EF. Anmeldelsesordningen bør ikke medføre unødvendige administrative byrder for de nationale tilsynsmyndigheder. Udkast til foranstaltninger, som har til formål at ophæve tidligere krav, skal kun meddeles af hensyn til gennemsigtigheden.
(3) De nationale tilsynsmyndigheder skal, inden de fastsætter deres krav, tilsende Kommissionen udkastet i god tid, så denne har mulighed for at foretage en undersøgelse heraf. Anmeldelsen skal indeholde et sammendrag af begrundelsen, de planlagte krav og den foreslåede fremgangsmåde. De nationale tilsynsmyndigheder kan holde uformelle drøftelser med Kommissionen, før de fremlægger deres udkast til foranstaltninger.
(4) For at Kommissionen kan undersøge udkastet til foranstaltninger har den brug for visse minimumsoplysninger. Der skal tages hensyn til behovet for på den ene side at sikre en effektiv vurdering og på den anden side at forenkle administrationen mest muligt. For at bidrage til at forenkle undersøgelsen af et anmeldt udkast til foranstaltninger og for at fremskynde processen bør de nationale tilsynsmyndigheder anvende standardiserede anmeldelsesformularer.
(5) Når Kommissionen fremsætter kommentarer eller henstillinger om foreslåede foranstaltninger, der fastsætter eller ændrer mindstekrav til tjenester, skal de nationale tilsynsmyndigheder tage størst muligt hensyn til disse kommentarer eller henstillinger, når de træffer afgørelse om kravene. De nationale tilsynsmyndigheder skal ligeledes sikre gennemsigtighed ved at offentliggøre de vedtagne foranstaltninger, herunder de foranstaltninger, som ophæver tidligere krav.
(6) Kommissionen bør for sin del offentliggøre anmeldelsen og alle oplysninger til støtte herfor såvel som de kommentarer og henstillinger, den har fremsat, eller meddelelsen om, hvorfor den ikke har fremsat kommentarer eller henstillinger. Oplysninger, der af en national tilsynsmyndighed betragtes som fortrolige i henhold til EU's regler og nationale regler om forretningshemmeligheder, behandles også som fortrolige af Kommissionen og den berørte nationale tilsynsmyndighed, jf. artikel 5 i direktiv 2002/21/EF.