BAKGRUNN (fra kommisjonsrekommandasjonen, dansk utgave)

(1) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) vedtog den 22. november 2012 en udtalelse om kviksølv og methylkviksølv i fødevarer. I udtalelsen fastsatte autoriteten et tolerabelt ugentligt indtag (»TWI«) for uorganisk kviksølv på 4 μg/kg legemsvægt og for methylkviksølv på 1,3 μg/kg legemsvægt (begge udtrykt som kviksølv) og konkluderede, at 95-percentilen for eksponering via kosten er tæt på eller over TWI for alle aldersgrupper. Forbrugere, der konsumerer meget fisk, og som kan omfatte gravide, kan overskride TWI med op til seks gange. Ufødte børn udgør den mest sårbare gruppe. I udtalelsen konkluderedes det, at eksponering mod methylkviksølv over TWI-niveauet giver anledning til bekymring, men det blev tilrådet at tage hensyn til de gavnlige virkninger af konsum af fisk, hvis det overvejes at indføre foranstaltninger til reduktion af eksponeringen mod methylkviksølv.

(2) Den 27. juni 2014 vedtog autoriteten en udtalelse om de sundhedsmæssige fordele ved konsum af fisk og skaldyr i forhold til de sundhedsrisici, der er forbundet med eksponering mod methylkviksølv. Autoriteten gennemgik i udtalelsen den rolle, som fisk og skaldyr spiller i den europæiske kost, og evaluerede de gavnlige virkninger af konsum af fisk og skaldyr i forhold til sundhedsresultater, herunder virkningerne af konsum af fisk og skaldyr under graviditet på de funktionelle resultater af den neurologiske udvikling hos børn og virkningerne af konsum af fisk og skaldyr på risikoen for hjerte-kar-sygdomme hos voksne. Autoriteten konkluderede, at indtagelse af ca. 1-2 portioner af fisk og skaldyr pr. uge og op til 3-4 portioner pr. uge under graviditet har været forbundet med bedre funktionelle resultater af den neurologiske udvikling hos børn, i forhold til hvis man ikke spiser fisk og skaldyr. Sådanne mængder har også været forbundet med en lavere dødelighed ved koronare hjertesygdomme hos voksne.

(3) Den 19. december 2014 vedtog autoriteten en erklæring om fordele ved konsum af fisk og skaldyr i forhold til risici for methylkviksølv i fisk og skaldyr, hvori den konkluderede, at konsum af fisk og skaldyr med et højt indhold af kviksølv bør begrænses for at opnå fordelene ved konsum af 1-4 portioner fisk om ugen og for at beskytte mod toksiciteten af methylkviksølv i den neurologiske udvikling.

(4) I Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 fastsættes grænseværdier for kviksølv i fiskekød (muskelkød), krebsdyr, toskallede bløddyr og kosttilskud.

(5) Da de seneste data om forekomst viste, at der findes en margen til at sænke grænseværdierne for kviksølv i forskellige fiskearter, er grænseværdierne for disse fiskearter blevet sænket ved Kommissionens forordning (EU) 2022/617. For andre fiskearter, f.eks. haj og sværdfisk, har forordning (EU) 2022/617 trods opfordringer til at forhøje de gældende grænseværdier fastholdt dem set i lyset af de dermed forbundne sundhedsmæssige betænkeligheder, i afventning af yderligere dataindsamling og videnskabelig vurdering.

(6) Derfor, og for at indhente detaljerede oplysninger om den effektive virkning af de sænkede grænseværdier for visse fiskearter på den generelle eksponering af forbrugerne for kviksølv, bør medlemsstaterne rapportere til autoriteten om forekomsten af kviksølv i alle fiskearter for både opdrættede og vildtfangede fiskevarer fra forskellige produktionstyper.

(7) Endvidere er de fleste oplysninger om forekomst, indtil videre, tilgængelige for samlet kviksølv. Da methylkviksølv er mere toksisk end uorganisk kviksølv, bør oplysninger om forekomst for både methylkviksølv og samlet kviksølv i stikprøverne rapporteres for at hjælpe med at beregne andelen af methylkviksølv i forhold til samlet kviksølv i specifikke fiskearter. Dette vil være med til at forbedre eksponerings- og risikovurderingen for kviksølv i fødevarer.

(8) Forbrugsrådgivning om fisk er et vigtigt risikovurderingsredskab med henblik på fuldt ud at opnå de gavnlige virkninger af konsum af fisk, mens risikoen ved kviksølvtoksicitet begrænses. Eksponeringsdata for visse fiskearter viser i autoritetens udtalelse af 2012 dog, at der hos forbrugerne er en manglende viden eller respekt for den tilgængelige forbrugsrådgivning. Det er derfor en god idé at anbefale udvikling af medlemsstaternes kompetente myndigheders nationale forbrugsrådgivning samt en aktiv kommunikation af denne rådgivning for at opnå en øget bevidsthed om forbrugsrådgivning. Da der i Unionen forbruges en lang række forskellige fiskearter, bør medlemsstaterne skræddersy deres forbrugsrådgivning under hensyntagen til deres nationale mønster for konsum af fisk, navnlig de fiskearter, der konsumeres. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør i deres nationale rådgivning om fødevareforbrug bistås af alle berørte parter såsom fødevarevirksomhedsledere, relevant sundhedspersonale, universiteter, forbrugerorganisationer og andre interesserede parter.

(9) For at vurdere virkningen af forbrugsrådgivning om fisk på eksponeringen af forbrugeren bør autoriteten foretage en undersøgelse om effektiviteten af medlemsstaternes forbrugsrådgivning.

(10) De indhentede oplysninger om forekomst af kviksølv og oplysningerne om effektiviteten af forbrugsrådgivningen vil være med til at forbedre vurderingen af forbrugereksponeringen, som er nødvendig for en fremtidig ajourføring af vurderingen af risikoen for forbrugerne med hensyn til kviksølv. Disse vurderinger vil gøre det muligt at vurdere, om grænseværdien for kviksølv i visse fiskearter bør ændres —