Prosedyre for endring av Sirene-håndboken
Avtalegrunnlag
Norge meddelte godkjennelse av rettsakten 22. mars 2004 etter vedtak fattet i Utenriksdepartementet. Rettsakten trådte i kraft 22. mars 2004. Teksten er innrykket i «Overenskomster med fremmede stater» 2010, s. 454
Nærmere omtale
Red.anm.: Sirene er en forkortelse for "Supplementary Information Request at the National Entry".
BAKGRUNN (fra rådsforordningen, dansk utgave)
(1) Schengen-informationssystemet (i det følgende benævnt »SIS«) der er oprettet i henhold til bestemmelserne i afsnit IV i Schengen-konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (i det følgende benævnt »Schengen-konventionen«) er et vigtigt instrument for anvendelsen af Schengen-reglerne, således som disse er integreret i Den Europæiske Union.
(2) I henhold til artikel 92 i Schengen-konventionen kan medlemsstaternes nationale dele ikke direkte udveksle SIS-data indbyrdes; de kan kun udveksle data via den tekniske støttefunktion i Strasbourg. Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt at kunne udveksle visse supplerende oplysninger, der kræves til korrekt gennemførelse af visse bestemmelser i Schengen-konventionen, bilateralt eller multilateralt. Sådanne supplerende oplysninger er navnlig nødvendige i forbindelse med de handlinger, der kræves i medfør af artikel 25, 39, 46, 95-100, artikel 102, stk. 3, artikel 104, stk. 3, artikel 106, 107, 109 og 110 i Schengen-konventionen. Udvekslingen af disse supplerende oplysninger foretages af de enkelte medlemsstaters Sirene-kontorer.
(3) Sirene-Håndbogen indeholder en række instrukser til operatørerne i de enkelte medlemsstaters Sirene-kontorer og beskriver detaljeret de regler og procedurer, der gælder for bilateral eller multilateral udveksling af sådanne supplerende oplysninger.
(4) Det bør sikres, at Sirene-Håndbogen er ensartet. De tekniske Schengen-regler bør kun anvendes her.
(5) Ændringer til Sirene-Håndbogens del 1 i henhold til denne forordning bør kun gengive bestemmelserne i den gældende udgave af Schengen-konventionen.
(6) Det er nødvendigt at indføre en procedure for ændring af Sirene-Håndbogen i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de forskellige traktater.
(7) Retsgrundlaget, som er påkrævet for at muliggøre fremtidige ændringer af Sirene-Håndbogen, består af to adskilte instrumenter: denne forordning med hjemmel i artikel 66 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og Rådets afgørelse 2004/201/RIA af 19. februar 2004 om proceduren for ændring af Sirene- Håndbogen med hjemmel i artikel 30, stk. 1, litra a) og b), artikel 31, litra a) og b), og artikel 34, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union. Grunden hertil er, som det fremgår af artikel 92 i Schengen-konventionen, at SIS ved hjælp af elektronisk søgning skal give de af medlemsstaterne udpegede myndigheder adgang til indberetninger om personer og genstande til brug for grænsekontrollen og for anden politi- og toldkontrol inde i landet i overensstemmelse med den nationale lovgivning samt til brug for visumudstedelse, udstedelse af opholdstilladelser og forvaltning af udlændingelovgivningen som led i anvendelsen af Schengen-reglernes bestemmelser om persontrafik. Udvekslingen af de supplerende oplysninger, der kræves til gennemførelsen af de bestemmelser i Schengen-konventionen, der nævnes i betragtning 2, og som foretages af de enkelte medlemsstaters Sirene-kontorer, opfylder også disse formål, samtidig med at den understøtter politisamarbejdet generelt.
(8) Det faktum, at retsgrundlaget består af to adskilte instrumenter, anfægter ikke princippet om, at SIS i sig selv udgør — og fortsat bør udgøre — ét samlet, integreret informationssystem, og at Sirene-kontorerne fortsat bør udføre deres opgaver på en sådan måde, at integreringen sikres.
(9) Der bør udarbejdes en ordning, som giver repræsentanter for Island og Norge mulighed for at blive associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser. Muligheden for en sådan ordning er omhandlet i den brevveksling mellem Fællesskabet og henholdsvis Island og Norge, der er knyttet som bilag til aftalen mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om sidstnævntes associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne.
(10) Denne forordning og Det Forenede Kongeriges og Irlands deltagelse i dens vedtagelse og anvendelse berører ikke arrangementerne vedrørende Det Forenede Kongeriges og Irlands delvise deltagelse i Schengen-reglerne som fastlagt af Rådet i henholdsvis afgørelse 2000/365/ EF af 29. maj 2000 om anmodninger fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne og 2002/192/ EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne.
(11) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet afgørelse om denne forordning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i traktatens tredje del om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.
(12) Denne forordning udgør en udbygning til Schengenreglerne eller har på andre måder forbindelse til dem i henhold til artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten.
(13) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.