Samkjøring av EUs databaser for grensekontroll og visum: gjennomføringbestemmelser om drift av nettportalen
Delegert kommisjonsforordning (EU) 2021/2103 av 19. august 2021 om fastsettelse av detaljerte bestemmelser for driften av nettportalen i henhold til artikkel 49 nr. 6 i europaparlaments- og rådsforordning 2019/817
Commission Delegated Regulation (EU) 2021/2103 of 19 August 2021 laying down detailed rules on the operation of the web portal, pursuant to Article 49(6) of Regulation (EU) 2019/817 of the European Parliament and of the Council
Avtalegrunnlag
Schengen-avtalen
Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 1.12.2021
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)
(1) Forordning (EU) 2019/817 fastsætter sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 en ramme, der skal sikre interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne vedrørende grænser, visum, politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration.
(2) Denne ramme omfatter en række interoperabilitetskomponenter, der vedrører behandling af en væsentlig mængde følsomme personoplysninger. Det er vigtigt, at personer, hvis oplysninger behandles via disse komponenter, effektivt kan udøve deres rettigheder som registrerede i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679, direktiv (EU) 2016/680 og forordning (EU) 2018/1725.
(3) For at lette udøvelsen af retten til oplysninger og adgang til, berigtigelse af, sletning af og begrænsning af behandlingen af personoplysninger oprettes der ved forordning (EU) 2019/817 en webportal.
(4) Webportalen bør sætte personer, hvis oplysninger behandles i multiidentitetsdetektoren, og som er blevet underrettet om tilstedeværelsen af et rødt eller hvidt link, i stand til at hente oplysninger om den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter.
(5) For at lette kommunikationen mellem brugeren af portalen og den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter, bør webportalen indeholde en e-mail-skabelon, der er tilgængelig på de i nærværende forordning fastlagte sprog. I skabelonen bør det desuden være muligt at vælge, på hvilke(t) sprog besvarelsen skal være.
(6) For at afklare de respektive ansvarsområder vedrørende webportalen bør det i nærværende forordning præciseres, hvilke ansvarsområder der påhviler hhv. Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed ("eu-LISA"), Kommissionen og medlemsstaterne for så vidt angår webportalen.
(7) Med henblik på en sikker og velfungerende webportal bør der ved nærværende forordning fastsættes regler for informationssikkerheden i webportalen. Desuden bør adgang til webportalen logføres med henblik på at opdage eller forhindre misbrug.
(8) Da forordning (EU) 2019/817 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2019/817 er gennemført i Danmarks nationale lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne forordning.
(9) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
(10) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.
(11) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/146/EF.
(12) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2011/350/EU.
(13) For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på eller på anden måde vedrører Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.
(14) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 31. marts 2021 —
(1) Forordning (EU) 2019/817 fastsætter sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 en ramme, der skal sikre interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne vedrørende grænser, visum, politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration.
(2) Denne ramme omfatter en række interoperabilitetskomponenter, der vedrører behandling af en væsentlig mængde følsomme personoplysninger. Det er vigtigt, at personer, hvis oplysninger behandles via disse komponenter, effektivt kan udøve deres rettigheder som registrerede i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679, direktiv (EU) 2016/680 og forordning (EU) 2018/1725.
(3) For at lette udøvelsen af retten til oplysninger og adgang til, berigtigelse af, sletning af og begrænsning af behandlingen af personoplysninger oprettes der ved forordning (EU) 2019/817 en webportal.
(4) Webportalen bør sætte personer, hvis oplysninger behandles i multiidentitetsdetektoren, og som er blevet underrettet om tilstedeværelsen af et rødt eller hvidt link, i stand til at hente oplysninger om den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter.
(5) For at lette kommunikationen mellem brugeren af portalen og den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter, bør webportalen indeholde en e-mail-skabelon, der er tilgængelig på de i nærværende forordning fastlagte sprog. I skabelonen bør det desuden være muligt at vælge, på hvilke(t) sprog besvarelsen skal være.
(6) For at afklare de respektive ansvarsområder vedrørende webportalen bør det i nærværende forordning præciseres, hvilke ansvarsområder der påhviler hhv. Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed ("eu-LISA"), Kommissionen og medlemsstaterne for så vidt angår webportalen.
(7) Med henblik på en sikker og velfungerende webportal bør der ved nærværende forordning fastsættes regler for informationssikkerheden i webportalen. Desuden bør adgang til webportalen logføres med henblik på at opdage eller forhindre misbrug.
(8) Da forordning (EU) 2019/817 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2019/817 er gennemført i Danmarks nationale lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne forordning.
(9) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
(10) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.
(11) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/146/EF.
(12) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2011/350/EU.
(13) For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på eller på anden måde vedrører Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.
(14) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 31. marts 2021 —
Avtalegrunnlag
Schengen-avtalen