(4) I betragtning af byrden for både personer, hvis oplysninger er registreret i EU-informationssystemerne, og de nationale myndigheder og EU-agenturerne er det afgørende at begrænse antallet af tilfælde, hvor der genereres gule links af multiidentitetsdetektoren og derfor kræves manuel verifikation.

(5) Ifølge forordning (EU) 2019/817 bør Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed ("eu-LISA"), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011, være ansvarligt for udviklingen og den operationelle forvaltning af interoperabilitetskomponenterne, herunder multiidentitetsdetektoren.

(6) Forud for udviklingen af multiidentitetsdetektoren er det nødvendigt at fastlægge procedurer til bestemmelse af, i hvilke tilfælde identitetsoplysninger om en person, der er lagret i flere forskellige systemer, kan betragtes som værende de samme eller ensartede med henblik på påvisning af flere identiteter. For at identitetsoplysninger kan betragtes som værende ensartede, bør eu-LISA anvende en algoritme til beregning af ensartetheden mellem identitetsoplysninger på tværs af forskellige datafelter fra forskellige EU-informationssystemer. Algoritmen bør baseres på tidligere fastsatte tærskler for ensartethed.

(7) Da forordning (EU) 2019/818 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2019/818 er gennemført i Danmarks nationale lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne forordning.

(8) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(9) For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.

(10) For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/146/EF.

(11) For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2011/350/EU.

(12) For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på eller på anden måde vedrører Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(13) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 27. april 2021 —