(5) I henhold til artikel 43, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1862 er det tilladt at søge på fingeraftryksoplysninger, der er lagret i SIS, ved anvendelse af fuldstændige eller ufuldstændige sæt af fingeraftryk eller håndfladeaftryk, der er fundet på et gerningssted for grov kriminalitet eller en terrorhandling, hvis det med en høj grad af sandsynlighed kan fastslås, at de tilhører gerningsmanden til grov kriminalitet eller en terrorhandling, og forudsat at der foretages en søgning samtidig i medlemsstaternes relevante nationale fingeraftryksdatabaser. I henhold til artikel 40 i forordning (EU) 2018/1862 kan medlemsstaterne desuden indlæse indberetninger i SIS om ukendte eftersøgte personer, som kun indeholder fingeraftryksoplysninger, der er fundet på et gerningssted for grov kriminalitet eller terrorisme. Der bør lægges særlig vægt på fastsættelsen af kvalitetsstandarder for overførslen af sådanne fingeraftryksoplysninger til SIS.

(6) Der bør i specifikationerne kun fastsættes det kvalitetsniveau, der kræves for i SIS at indlæse og lagre fotografier, der skal anvendes til at bekræfte identiteten på en person, jf. artikel 43, stk. 1, i nævnte forordning. Det kvalitetsniveau, der kræves for i SIS at indlæse og lagre fotografier og ansigtsbilleder, der skal anvendes til at identificere en person i henhold til artikel 43, stk. 4, bør fastlægges på et senere tidspunkt, når de betingelser, der er fastsat i nævnte artikel, er opfyldt. eu-LISA bør i samråd med Den Rådgivende Gruppe for SIS II udarbejde og dokumentere de tekniske detaljer vedrørende standarderne og specifikationerne i denne afgørelse i grænsefladekontroldokumentet og de detaljerede tekniske specifikationer for SIS. Medlemsstaterne, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (»Europol«), Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (»Eurojust«) og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør udvikle deres systemer i overensstemmelse med specifikationerne i disse dokumenter.

(7) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af forordning (EU) 2018/1862, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordning (EU) 2018/1862 imidlertid bygger på Schengenreglerne, meddelte Danmark i overensstemmelse med artikel 4 i nævnte protokol den 26. april 2019 sin beslutning om at gennemføre forordning (EU) 2018/1862 i national ret. Danmark er derfor i medfør af international ret forpligtet til at gennemføre denne afgørelse.

(8) Irland deltager i denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF.

(9) For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.

(10) For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA.

(11) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU.

(12) For så vidt angår Bulgarien og Rumænien udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005, og bør sammenholdes med Rådets afgørelse 2010/365/EU og (EU) 2018/934.

(13) For så vidt angår Kroatien udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011, og bør sammenholdes med Rådets afgørelse (EU) 2017/733.

(14) For så vidt angår Cypern udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.

(15) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 26. august 2020.

(16) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra SIS-SIRENE-politiudvalget —