Schengenavtalen: ytterligere forlengelse av midlertidige indre grensekontroller i Norge, Sverige, Danmark, Tyskland og Østerrike
Avtalegrunnlag
Rådsbeslutning vedtatt 11.11.2016
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 25.10.2016, dansk utgave)
Kommissionen anbefaler, at man forlænger den midlertidige kontrol ved EU's indre grænser i en begrænset periode på tre måneder
Kommissionen anbefaler, at man forlænger den midlertidige kontrol ved EU's indre grænser i en begrænset periode på tre måneder
Europa-Kommissionen har i dag fremsat forslag til en henstilling, der skal vedtages af Rådet, om at forlænge hensigtsmæssig og rimelig kontrol ved visse indre Schengengrænser i Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge, hvor der allerede foretages kontrol (i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. maj) i en periode på tre måneder. Selv om situationen gradvist stabiliseres, mener Kommissionen, at betingelserne for "Tilbage til Schengen - En køreplan", som skal føre til en tilbagevenden til et normalt fungerende Schengenområde, endnu ikke er fuldt ud opfyldt.
Førstenæstformand Frans Timmermans udtaler: "Et Schengenområde uden indre grænser er en historisk vigtig landvinding, som vi skal værne om. Vi arbejder hårdt på at vende tilbage til et normalt fungerende Schengenområde så hurtigt som muligt, og vi har gjort betydelige fremskridt. Men vi er ikke i mål endnu. Derfor foreslår vi nu endnu en begrænset forlængelse af visse former for grænsekontrol i overensstemmelse med Schengenreglerne. Og dermed beskytter vi faktisk Schengensystemet ved at anvende Schengenreglerne."
Kommissær Dimitris Avramopoulos, som har ansvar for migration, indre anliggender og medborgerskab udtaler: "Vi har én klar prioritet, som vi arbejder målrettet på at opnå: at beskytte Schengenprojektet og retablere et normalt fungerende Schengenområde, så snart situationen tillader det. I løbet af de seneste måneder har vi taget vigtige skridt til at rette op på manglerne ved EU's ydre grænser. Oprettelsen for nylig af den europæiske grænse- og kystvagt er en milepæl i vores arbejde på at forbedre håndteringen af migrations- og sikkerhedsudfordringerne. Men desværre har vi stadig et stykke vej at gå. Derfor anbefaler vi – i en nøje afgrænset periode – at opretholde koordinerede, hensigtsmæssige og rimelige interne grænsekontroller ved nogle af Schengenområdets grænser. I mellemtiden fortsætter vi vores arbejde på at løse alle de aktuelle migrations- og sikkerhedsproblemer, så vi kan ophæve al kontrol ved de indre grænser så hurtigt som muligt."
Der ankommer nu betydeligt færre irregulære migranter og asylansøgere til EU, og det skyldes især, at erklæringen fra EU og Tyrkiet fortsat føres ud i livet. Ikke desto mindre er der stadig et stort antal irregulære migranter både i Grækenland og i de medlemslande, der er blevet hårdest ramt af såkaldte sekundære bevægelser fra Grækenland. En ophævelse af den midlertidige grænsekontrol kan derfor på nuværende tidspunkt føre til en stigning i de sekundære bevægelser. Desuden har det store antal asylansøgninger, som er modtaget i de seneste år, sammen med de ansøgninger, som stadig kommer ind, lagt et betydeligt pres på de nationale myndigheder og tjenester i de fem Schengenlande, som henstillingen er rettet til.
Til trods for vedvarende og betydelige fremskridt på de områder, der er fastlagt i Tilbage til Schengen-køreplanen, går der endnu et stykke tid, før de iværksatte tiltag er ført helt ud i livet og giver de forventede resultater. Når den europæiske grænse- og kystvagt, der blev oprettet den 6. oktober, fungerer fuldt ud til januar 2017, vil det yderligere styrke beskyttelsen af EU's ydre grænser. Den fortsatte implementering af erklæringen fra EU og Tyrkiet og en stadig reduktion af nye ankomster vil sætte medlemslandene i stand til at viderebehandle og absorbere efterslæbet af asylansøgninger og styrke deres modtagelseskapacitet. Endelig skal en fuld anvendelse af de gældende Dublinregler genindføres, og Grækenland skal deltage fuldt ud i dette.
Som følge af den beskrevne situation eksisterer de ekstraordinære omstændigheder, der førte til vedtagelsen af Rådets henstilling af 12. maj, stadigvæk. Der er derfor god grund til at give de berørte medlemslande mulighed for at forlænge den nuværende kontrol ved de indre grænser i en periode, der står i rimeligt forhold til det pres, de er udsat for. Ud fra de faktabaserede indikatorer, der er tilgængelige i øjeblikket, mener Kommissionen, at en forlængelse ikke må overstige tre måneder. Før de berørte EU-lande vælger at forlænge ordningen, bør de også undersøge, om der kan opnås samme resultater ved brug af andre metoder til grænsekontrol, og de skal oplyse de andre EU-lande, Parlamentet og Kommissionen om resultatet af denne undersøgelse. De lande, der vælger at fortsætte med at udføre intern grænsekontrol i henhold til henstillingen fra i dag, bør hver uge revidere nødvendighed, hyppighed, tid og sted for kontrollerne, justere kontrollernes omfang i henhold til det trusselniveau, der gribes ind over for, og udfase dem, hvor det er hensigtsmæssigt. EU-landene får nu også pligt til at aflægge detaljerede månedlige rapporter om de udførte kontroller og deres nødvendighed.
Den tremåneders forlængelse, som Kommissionen anbefaler, vedrører de samme indre grænser, som Rådets henstilling af 12. maj omfattede:
• Østrig: ved den østrigsk-ungarske og østrigsk-slovenske landgrænse
• Tyskland: ved den tysk-østrigske landgrænse.
• Danmark: i danske havne med færgeforbindelse til Tyskland og ved den dansk-tyske landgrænse
• Sverige: i svenske havne i politiregion Syd og politiregion Vest samt ved Øresundsbroen
• Norge: i norske havne med færgeforbindelser til Danmark, Tyskland og Sverige.
Baggrund
Kombinationen af alvorlige mangler i Grækenlands tidligere forvaltning af de ydre grænser og tilstedeværelsen af et stort antal ikke-registrerede migranter i Grækenland, som muligvis har forsøgt at rejse ulovligt til andre medlemslande, har skabt nogle ekstraordinære omstændigheder, der udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden og den interne sikkerhed og bringer Schengenområdets evne til at fungere i fare. Disse ekstraordinære omstændigheder førte til iværksættelsen af beskyttelsesproceduren i artikel 29 i Schengengrænsekodeksen og vedtagelsen af Rådets henstilling af 12. maj 2016 om at forlænge hensigtsmæssige og rimelige kontroller ved visse indre Schengengrænser i Tyskland, Østrig, Sverige, Danmark og Norge i en periode på seks måneder.
Kommissionen offentliggjorde den 28. september 2016 sin rapport om gennemførelsen af Rådets henstilling. Kommissionen konkluderer i rapporten, at de berørte Schengenlandes midlertidige grænsekontrol ligger inden for de rammer, der er fastsat i Rådets henstilling. Kontrollerne har været begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt og rimeligt set i forhold til den alvorlige trussel mod den offentlige orden og den indre sikkerhed, som følger af risikoen ved sekundære strømme af irregulære migranter, der kommer ind i EU via Grækenland. Kommissionen konkluderer desuden, at den på tidspunktet for rapportens udarbejdelse ikke ser nogen ændring af situationen, som kunne begrunde en ændring af henstillingen.