BAKGRUNN (fra kommisjonsforslaget, dansk utgave)

På nuværende tidspunkt er det såkaldte "europæiske pas" baseret på en række resolutioner om indførelse af et ensartet pas [1]. Resolutionerne blev vedtaget af repræsentanterne for regeringerne for medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, som fandt, at indførelsen af et ensartet pas ville kunne "lette bevægeligheden for medlemsstaternes statsborgere", og som ønskede "at fremme alt, hvad der kan styrke følelsen hos medlemsstaternes borgere af at tilhøre ét og samme Fællesskab" [2]. I oktober 2000 blev der vedtaget en resolution om minimumssikkerhedsstandarder for pas. 

Efter de tragiske begivenheder den 11. september 2001 var der et ønske om straks at gøre en indsats for at forbedre sikkerhedselementerne i dokumenter. Kommissionen fremlagde derefter tre forslag: for det første et forslag om ændring af forordning 1683/95 om ensartet udformning af visa med henblik på at indsætte et fotografi, der er fremstillet i overensstemmelse med høje sikkerhedsstandarder [3], for det andet et forslag om indførelse af en ensartet udformning af ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark [4], og for det tredje et forslag om en ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere [5] med henblik på at gøre den fælles aktion retligt bindende og samtidig indsætte fotografiet af indehaveren i den udgave af tilladelsen, der er udformet som en selvklæbende mærkat. Disse forslag til forordninger blev vedtaget i februar og juni 2002. 

Allerede da ovennævnte forslag blev vedtaget, mente medlemsstaterne, at det var nødvendigt at forbedre sikkerheden for rejsedokumenter yderligere ved at indsætte biometriske elementer. I en erklæring i forbindelse med det uformelle ministermøde i Santiago de Compostella den 14. og 15. februar 2002 meddelte Kommissionen, at den var villig til at fremsætte et forslag, hvis medlemsstaterne ønskede det, idet den understregede, at et sådant forslag kun ville komme til at dreje sig om at harmonisere sikkerhedselementerne i passet og ikke på nogen måde ville ændre passets layout. 

På det uformelle møde i RIA-Rådet i Veria den 28. og 29. marts 2003 opfordrede medlemsstaterne endnu en gang Kommissionen til at fremsætte et forslag med henblik på at integrere biometriske identifikatorer i det ensartet udformede visum og opholdstilladelsen for tredjelandsstatsborgere. Kommissionen lovede at fremsætte et forslag, men understregede samtidig, at der bør anvendes en sammenhængende strategi for alle rejsedokumenter, herunder EU-borgernes pas. 

Det Europæiske Råd i Thessaloniki bekræftede, at der var "brug for en sammenhængende strategi i EU med hensyn til biometrisk identifikation eller biometriske data, idet målet må være harmoniserede løsninger for så vidt angår tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter, EU- borgeres pas og informationssystemerne (VIS og SIS II)", og opfordrede Kommissionen til at "udarbejde passende forslag, i første omgang vedrørende visa". 

Kommissionen har allerede gennemført den første etape, idet den i september 2003 fremlagde to forslag om integration af biometriske identifikatorer i visummet og opholdstilladelsen for tredjelandsstatsborgere. På anmodning af Det Europæiske Råd i Bruxelles nåede Rådet til enighed om en fælles strategi den 27. november, og samtidig fik det tekniske udvalg, som er nedsat ved artikel 6 i forordning 1683/95 om ensartet udformning af visa, mandat til at begynde arbejdet med at udvikle måder, hvorpå disse foranstaltninger kan gennemføres. 

Det Europæiske Råd i Bruxelles den 12. december 2003 opfordrede "Kommissionen til, når tiden er inde, at forelægge et forslag om indførelse af biometriske identifikatorer i pas". Der vil nu blive fremsat forslag til anden etape i gennemførelsen af konklusionerne fra Thessaloniki, nemlig harmoniseringen af sikkerhedselementerne i det europæiske pas, herunder indsættelse af biometriske identifikatorer, med henblik på at nå frem til en harmoniseret strategi, så man undgår, at de enkelte medlemsstater udarbejder deres egne løsninger, som ikke er interoperable. 

I den forbindelse er det værd at nævne, at USA har fastsat, at hvert enkelt land, der er udpeget til at deltage i det såkaldte visa waiver-program, senest den 26. oktober 2004 "som en betingelse for udpegelse eller videreførelse af udpegelsen skal bekræfte, at det har et program for udstedelse af maskinlæsbare pas til sine statsborgere, som ikke kan forfalskes, og som omfatter biometriske identifikatorer, der overholder de standarder for biometriske identifikatorer, som er fastsat af Den Internationale Organisation for Civil Luftfart". 

Mens alle medlemsstaterne forbereder sig på de nye krav i det amerikanske visa waiverprogram, er det nødvendigt at anvende en fælles strategi over for den nye amerikanske lovgivning, som kræver, at pas tilhørende statsborgere fra visumfritagne lande fra den 26. oktober 2004 indeholder biometriske elementer. 

1 EFT C 241 af 19.9.1981, s. 1. EFT C 179 af 16.7.1982, s. 1. EFT C 185 af 24.7.1986, s. 1. EFT C 200 af 4.8.1995, s. 1. 
2 EFT C 241 af 19.9.1981, s. 1-7. 
3 Forordning (EF) nr. 334/2002, EFT L 53 af 23.2.2002. s. 7. 
4 Forordning (EF) nr. 333/2002, EFT L 53 af 23.2.2002, s. 4. 
5 Forordning (EF) nr. 1030/2002, EFT L 153 af 15.6.2002, s. 1.