Kommisjonens målesettinger
Kommisjonen har fire målsettinger med forslaget:
* Sikre utbredelse av beste praksis for kontroll av storulykker ved olje- og gassaktiviteter som potensielt kan få konsekvenser for EUs farvann og kyster.
* Sikre utbredelse av beste praksis for regulerings- og tilsynsmyndigheter i hele EU.
* Styrke EUs katastrofeberedskap og -respons.
* Forbedre og gjøre klarere eksisterende ansvars- og kompensasjonsbestemmelser i EU.

Kommisjonen ønsker å gjennomføre følgende tiltak:
* Bekreftelse av teknisk kapasitet hos potensielle operatører.
* Etablere regelmessige inspeksjoner og et system for straffetiltak.
* Utarbeidelse av formell sikkerhetsvurdering som skal godkjennes av myndighet.
* Utvidelse av storulykkerapport til en omfattende risikostyringsmodell.
* Utbredelse av EUs beste praksis internasjonalt.
* Etablere en kompetent myndighet i hvert land (samordning av sikkerhet og miljø).
* Etablere en plattform for dialog mellom regulerings- og tilsynsmyndigheter.
* Omfattende informasjonsdeling og åpenhet.
* Effektiv katastrofeberedskap for store ulykker offshore.
* Sikre tilgjengelighet og kompatibilitet over landegrensene for intervensjonsutstyr.
* Klargjøre rekkevidden av miljøansvar.

Følgende potensielle tiltak blir ikke foreslått nå, men blir videre analysert og vurdert av Kommisjonen:
* Sikre finansiell kapasitet hos operatører.
* Etablere kompensasjonsordninger for tradisjonell skade (ikke miljø).
* Sikre konsistente standarder innenfor produktsikkerhet.

Valg av lovform
Kommisjonen har valgt å legge fram en forordning fremfor et direktiv. Dette begrunner Kommisjonen med at en forordning er klarere, mer konsistent og sikrer en raskere implementering. En forordning vil også sikre likere konkurranseforhold for industrien. En forordning er også velegnet for beredskapsplanlegging mot grensekryssende forurensing. Både danske og britiske tilsynsmyndigheter har påpekt at en forordning vil gjøre at eksisterende nasjonalt lovverk må tilpasses forordningen. Dette fordi forordningen delvis vil overlappe eksisterende nasjonalt lovverk og at det er nødvendig å få til et helhetlig juridisk rammeverk. Danske myndigheter har anslått at det vil ta fra et til to år å få dette på plass.

Alle typer offshore olje- og gassinstallasjoner
Forordningen skal gjelde alle typer offshoreinstallasjoner knyttet til olje- og gassvirksomhet, og gjelde hele livsløpet fra design til fjerning. Forordningen setter minimumskrav.

Forslaget til forordning endrer ikke selve Konsesjonsdirektivet (94/22/EC), men forordningen utdyper vurderinger og hensyn som skal tas ved tildeling av konsesjoner. Forordningen har også en bestemmelse om separat tildeling av konsesjon for leting etter olje og gass og tildeling av konsesjon for utvinning av olje og gass. Videre skal medlemslandene sørge for at allmennheten skal bli konsultert i forbindelse med konsesjonstildelinger.

I forhold til helse og sikkerhet for offshorearbeidere (direktiv 92/91/EC) så mener Kommisjonen at forslaget til forordning vil styrke og underbygge formålet med direktivet.

Det foreslås en endring av miljøansvarsdirektivet (2004/35/EC) gjennom forordningen slikat miljøansvarsdirektivet skal gjelde for alle farvann under medlemslandenes jurisdiksjon. I dag gjelder direktivet til territorialfarvannsgrensen.

Major Hazard Report og beredskapsplaner
Operatører skal utarbeide Major Hazard Report (MHR) som kompetent myndighet skal gi skriftlig tilbakemelding på. Operatøren skal gjennomgå MHR periodisk etter bestemmelser fra kompetent myndighet. MHR skal ved siden av sikkerhet og helse også inkludere miljørisiko og beredskapsplaner.

Operatører skal etablere systemer for uavhengig tredjepartsverifisering. Disse verifiseringene skal for noen forhold sendes til kompetent myndighet og for andre forhold gjøres tilgjengelig for kompetent myndighet ved forespørsel. Operatører skal sikre og være ansvarlig for at kontraktører opptrer i overensstemmelse med forordningen.

Medlemsland skal utnevne en kompetent myndighet som blant annet skal vurdere og godkjenne Major Hazard Reports og andre dokumenter, utføre inspeksjoner og undersøkelser, iverksette tiltak og utarbeide rapporter.Der flere myndighetsorganer utgjør kompetent myndighet skal disse unngå overlappende funksjoner. Kompetent myndighet skal være uavhengig av nasjonale økonomiske interesser og legge til rette for mulighet for anonyme varslinger.

Kommisjonen vil opprette en EU Offshore Authorities Group ved en egen kommisjonsbeslutning. Gruppen vil være en ekspertgruppe som skal gi råd til Kommisjonen angående alle sider ved offshore olje- og gassaktiviteter. Gruppen skal bestå av representanter fra medlemslandenes kompetente myndigheter. Forordningen inneholder bestemmelser om samarbeid og informasjonsutveksling mellom kompetente myndigheter.

Operatører skal utarbeide interne beredskapsplaner. Medlemsland skal utarbeide beredskapsplaner som skal dekke alle offshore olje- og gassinstallasjoner og potensielt berørte områder innenfor sin jurisdiksjon. De nasjonale planene skal utarbeides i samarbeid med relevante operatører og det skal tas hensyn til operatørenes interne beredskapsplaner. Medlemsland skal ha oppdaterte oversikter over offentlige og private beredskapsressurser. Dersom en ulykke er større en hva et land kan håndtere, kan det rettes en forespørsel om bistand fra andre medlemsland eller Det europeiske sjøsikkerhetsbyrået EMSA (European Maritime Safety Agency). Medlemsland skal med jevne mellomrom teste sin evne til å håndtere ulykker effektivt i samarbeid med andre medlemsland, relevante EU-institusjoner eller tredjeland.

Arktis
Kommisjonen skriver at miljøhensyn i Arktis krever særlig årvåkenhet ved offshoreaktiviteter. En bestemmelse i forordningen sier at Kommisjonen skal arbeide for høye offshorestandarder internasjonalt, inkludert olje- og gassaktivitet i arktiske farvann.

Forordningen inneholder forøvrig blant annet:
* Bestemmelser om informasjon mellom medlemsland.
* Bestemmelse om at aktører med base i EU skal bestrebe seg på å utføre offshore olje- og gassoperasjoner utenfor EU i henhold til prinsippene i denne forordningen.
* Kommisjonen skal sammen med medlemsland promotere samarbeid med tredjeland med offshorevirksomhet i tilstøtende områder med EU.
* Kommisjonen skal utvikle rapporteringsformater og publiseringsformater.
* Medlemslandene skal utpeke en myndighet som er ansvarlig for informasjonsutveksling og offentliggjøring.
* Medlemslandene skal årlig utarbeide en rapport med status for offshoresikkerhet.
* Kommisjonen skal hvert annet år publisere rapporter med status for offshoresikkerhet i EU.
* Medlemsland skal etablere straffetiltak for brudd på denne forordningen.

Forordningen har ifølge Kommisjonen potensiell EØS-relevans.

BAKGRUNN II (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)

Energi: Kommissionen fastsætter nye sikkerhedskrav til olie- og gassektorens offshore-aktiviteter
Bruxelles den 27. oktober. Sandsynligheden for en alvorlig ulykke i europæiske farvande er stadig uacceptabelt høj. Men med strenge sikkerhedskrav er det muligt at bringe risikoen for en sådan ulykke ned til det absolutte minimum. Skader på miljøet og kystsamfundene kan mindskes betydeligt, hvis der på forhånd er lagt en effektiv beredskabsplan. Det er grunden til, at Europa-Kommissionen i dag har fremlagt et forslag til ny lovgivning, som sørger for, at Europas olie- og gasproduktion i alle EU-farvande opfylder verdens strengeste sikkerheds-, sundheds- og miljøkrav.

Energikommissær Günther Oettinger udtalte i den forbindelse: "I dag finder næsten al olie- og gasproduktion i Europa sted offshore, ofte under barske geografiske og geologiske forhold. Når man ser på det voksende energiforbrug, har vi brug for al den olie og gas, der findes under havbunden. Men vi må undgå, at der sker ulykker svarende til den med Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf. Det er et ufravigeligt krav, at man følger bedste industripraksis ved alle offshore-aktiviteter. Det forslag, der er fremlagt i dag, er et afgørende skridt fremad mod sikrere offshore-aktiviteter til gavn for både mennesker og miljø."

Miljøkommissær Janez Potočnik udtalte: "Vi har taget ved lære af ulykken med Deepwater Horizon sidste år. Den forordning, vi fremlægger forslag til i dag, vil hjælpe os med at forebygge, at sådanne kritiske situationer opstår, i alle de havområder, der hører under medlemsstaternes jurisdiktion. Denne opdatering af sikkerheden er til gavn for miljøet, men også for virksomhederne, der kan udøve deres aktiviteter inden for kendte rammer. Tidligere ulykker er tydeligt bevis på, at det er bedre at forebygge end at helbrede."

I det nye forordningsforslag er der klare regler for hele livscyklussen for alle efterforsknings- og produktionsaktiviteter, lige fra en olie- eller gasinstallation bliver konstrueret til den fjernes definitivt. Under de nationale myndigheders kontrol skal den europæiske industri regelmæssigt vurdere og forbedre sikkerhedsstandarden ved offshore-aktiviteter. Denne nye metode vil føre til en europæisk risikovurdering, der løbende bliver opgraderet i takt med ny teknologi, ny knowhow og nye risici. Den indeholder krav til effektiv forebyggelse af alvorlige ulykker og en effektiv indsats til bekæmpelse af dem:

• Godkendelse Medlemsstaternes myndigheder skal sørge for, at kun operatører, der har tilstrækkelig teknisk og finansiel formåen til at garantere sikkerheden ved offshoreaktiviteterne og beskyttelse af miljøet, får tilladelse til at efterforske og producere olie og gas i EU's farvande.

• Uafhængig kontrol De tekniske løsninger, operatøren præsenterer, og som er kritiske for anlæggets sikkerhed, skal kontrolleres af en uafhængig tredjepart inden anlægget sættes i drift og derefter med regelmæssige mellemrum.

• Obligatorisk forudgående beredskabsplanlægning Selskaberne skal udarbejde en rapport med en risikovurdering og en beredskabsplan for deres anlæg, inden efterforskning eller produktion begynder. Sådanne rapporter skal forelægges for de nationale myndigheder, som giver grønt lys, hvis de er tilfredsstillende.

• Inspektioner Uafhængige nationale kompetente myndigheder med ansvar for anlæggenes sikkerhed skal kontrollere forskrifterne for platformenes sikkerhed, miljøbeskyttelse og beredskab og deres aktiviteter. Hvis en operatør ikke overholder mindstekravene, tager medlemsstaterne skridt til at håndhæve forskrifterne og/eller pålægge sanktioner. I den sidste ende må operatøren indstille boring eller produktion, hvis kravene ikke opfyldes.

• Gennemsigtighed Borgerne skal have sammenlignelige oplysninger om branchens resultater og de nationale kompetente myndigheders aktiviteter. De vil blive offentliggjort på internettet.

• Beredskab Selskaberne skal udarbejde beredskabsplaner, som bygger på risikovurderingerne af de enkelte platforme, og umiddelbart have ressourcer til rådighed, som kan sættes ind, hvis det bliver nødvendigt. Medlemsstaterne vil tage disse planer med i betragtning, når de udarbejder de nationale beredskabsplaner. Planerne skal regelmæssigt testes af branchen og de nationale myndigheder.

• Ansvar Olie- og gasselskaberne bliver fuldt ansvarlige for miljøskader på beskyttede marine arter og naturtyper. For skader på vandmiljøet bliver det geografiske område udvidet til at omfatte alle EU's havområder, herunder den eksklusive økonomiske zone (op til ca. 370 km fra kystlinjen) og den del af kontinentalsoklen, som er under kystmedlemsstatens jurisdiktion. For skader på vandmiljøet er miljøansvaret ifølge EU-lovgivningen i dag begrænset til territorialfarvandene (ca. 22 km fra kystlinjen).

• Internationalt Kommissionen vil arbejde sammen med sine internationale partnere om at få indført de højeste sikkerhedskrav over hele verden.

• EU Offshore Authorities Group Offshoreinspektører fra medlemsstaterne skal arbejde sammen om at sikre udveksling af erfaringer med bedste praksis og medvirke til at forbedre sikkerhedsstandarden.

Baggrund
Siden 1970'erne er der udvundet olie og gas fra undergrunden under havbunden. Af den olie og gas, der produceres i EU og Norge, kommer i dag 90 % af olien og 60 % af gassen fra offshoreaktiviteter. I europæiske farvande er der over 1000 olie- og gasanlæg i drift. Størsteparten af produktionen kommer fra Nordsøområdet, og det meste af olien kommer fra UK og Norge, men der er stigende interesse for offshore-områderne i hele EU. Således har 13 af EU-medlemsstaterne udstedt offshoregodkendelse til olie eller gas (Bulgarien, Danmark, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Italien, Cypern, Malta, Nederlandene, Polen, Rumænien og Det Forenede Kongerige).

Offshorebranchen arbejder i de forskellige medlemsstater efter forskellige miljø-, sundheds- og sikkerhedsstandarder. Endnu omfatter EU-lovgivningen ikke alle aspekter af offshorevirksomhed på olie- og gasområdet, og der er store forskelle mellem medlemsstaternes nationale lovgivning. Til trods for, at nogle medlemsstater har taget skridt til at reformere deres systemer efter flere katastrofer i Nordsøen i 1980'erne, er der stadig en betydelig risiko for alvorlige ulykker i EU. Ser man tilbage i tiden, viser det sig, at der rundt om i verden er sket i hvert fald 14 større offshoreulykker, f.eks. borehulsblowout og fuldstændig ødelæggelse af produktionsplatformen, i de sidste 30 år, heraf 5 i de sidste 10 år. En større ulykke kan få enorme konsekvenser, bl.a. tab af menneskeliv, omfattende miljøskader og andre skadevirkninger for kystsamfundene. Udtrykt i penge kan en katastrofe af samme omfang som den, der indtraf i Den Mexicanske Golf, anrette skader for 30 mia. EUR.

I forbindelse med dette forslag fremlægger Kommissionen et forslag om, at EU tiltræder en protokol til Barcelonakonventionen, som beskytter Middelhavet mod forurening fra offshoreefterforskning og ?udvinding (se IP/11/1261).