Sirene-håndboken for utveksling av Schengen-relevante opplysninger: endringsbestemmelser
Avtalegrunnlag
Kommisjonsvedtak publisert i EU-tidende 15.7.2011
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra kommisjonsvedtaket, dansk utgave)
(1) Sirene-håndbogen udgør en række instrukser til operatørerne i de enkelte medlemsstaters Sirene-kontorer og fastlægger de regler og procedurer, der gælder for bilateral og multilateral udveksling af de supplerende oplysninger, der kræves, for at visse bestemmelser i konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (i det følgende benævnt Schengenkonventionen) kan gennemføres korrekt.
(2) Standarderne for arbejdsprocedurer i Sirene-kontorerne og den relevante EU-lovgivning vedrørende udveksling af supplerende oplysninger mellem Sirene-kontorer har udviklet sig over tid. Sirene-håndbogen er ikke blevet ændret siden 2007. Som følge heraf er det nu påkrævet at indføre ændringer for at sikre ensartede arbejdsprocedurer og overensstemmelse med udviklingen i den relevante EU-lovgivning vedrørende udveksling af supplerende oplysninger mellem Sirene-kontorer. På grund af omfanget af nødvendige ændringer i Sirene-håndbogens bestemmelser er det derfor hensigtsmæssigt at udskifte den gældende tekst i Sirene-håndbogen med en revideret udgave.
(3) Bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger og datasikkerhed i Schengeninformationssystemet er fastlagt i Schengenkonventionen. Hvis der ikke er fastsat specifikke bestemmelser i konventionen, finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger anvendelse for udvekslingen af supplerende oplysninger i forbindelse med indberetninger om nægtelse af indrejse. Hvis der ikke er fastsat specifikke bestemmelser i konventionen, finder Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager anvendelse ved udvekslingen af supplerende oplysninger, der vedrører alle andre indberetninger.
(4) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af forordning (EF) nr. 378/2004, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordning (EF) nr. 378/2004 imidlertid bygger på Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, har Danmark i henhold til artikel 5 i protokollen besluttet at gennemføre disse regler i national ret. Danmark deltog i vedtagelsen af afgørelse 2004/201/RIA. Det er derfor forpligtet til at gennemføre denne afgørelse.
(5) Det Forenede Kongerige deltager i denne afgørelse i det omfang, den ikke vedrører udveksling af supplerende oplysninger i forbindelse med artikel 96 i Schengenkonventionen, i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne.
(6) Irland deltager i denne afgørelse i det omfang, den ikke vedrører udveksling af supplerende oplysninger i forbindelse med artikel 96 i Schengenkonventionen, i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne.
(7) Denne afgørelse udgør en retsakt, der bygger på eller på anden måde har tilknytning til Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra 2003 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra 2005.
(8) For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.
(9) For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/146/EF og 2008/149/RIA.
(10) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/261/EF og 2008/262/RIA.
(11) De i denne beslutning omhandlede foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er oprettet i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 378/2004 og artikel 3 i afgørelse 2004/201/RIA.