Skipsutstyrsdirektivet: gjennomføringsbestemmelser om elektronisk merking
Kommisjonens gjennomføringsforordning (EU) 2018/608 av 19. april 2018 om fastsettelse av tekniske kriterier for elektronisk merking av skipsutstyr
Commission Implementing Regulation (EU) 2018/608 of 19 April 2018 laying down technical criteria for electronic tags for marine equipment
Norsk forskrift kunngjort 17.12.2018
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)
(1) Ved direktiv 2014/90/EU tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte passende tekniske kriterier angående design af elektroniske mærker og deres ydeevne, anbringelse og brug.
(2) Der er gennemført en cost-benefit-analyse, som udmundede i en positiv vurdering af anvendelsen af elektroniske mærker som supplement til ratmærket.
(3) Elektronisk mærkning af skibsudstyr kræver ikke store investeringer og indebærer fordele for fabrikanter, skibsredere og operatører samt for markedsovervågningsmyndighederne.
(4) Specifikationerne i denne forordning er baseret på en sammenligning, der er foretaget som led i cost-benefit-analysen, af de eksisterende teknologier samt på forslagene i samme analyse om en passende struktur for de koder, der anvendes til identifikation af skibsudstyr.
(5) Sammenligningen af eksisterende datamedier og dataudvekslingsarkitekturer som led i cost-benefit-analysen førte til en anbefaling om at anvende datamatrixkoder og radiofrekvensidentifikation (»RFID«) som de mest hensigtsmæssige teknologier.
(6) Det fremgik også af cost-benefit-analysen, at den begrænsede datalagringskapacitet på det elektroniske mærke nødvendiggør, at oplysningerne på mærket omfatter et link til databaser, hvor der kan findes mere detaljerede oplysninger. De datamatrixkoder og den radiofrekvensidentifikation (»RFID«), der fastlægges ved denne forordning, indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at etablere et sådant link.
(7) Følgelig bør der anvendes en entydig identifikation af skibsudstyr baseret på en standardiseret kodestruktur, der er uafhængig af typen af elektronisk mærke. Denne identifikation bør være fleksibel nok til at kunne give brugerne direkte adgang til de mest relevante databaser over skibsudstyr.
(8) Formatet for indkodning af de krævede oplysninger på datamediet bør være baseret på ISO-standarder. Det bør desuden give fabrikanterne mulighed for at indkode yderligere oplysninger, navnlig da de bør kunne indlejre yderligere sikkerhedselementer i datamediet for at gøre det lettere at identificere forfalskede varer.
(9) For at lette visuel inspektion bør skibsudstyr med elektroniske mærker, der erstatter ratmærket, være påført et passende symbol.
(10) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS) —
(1) Ved direktiv 2014/90/EU tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte passende tekniske kriterier angående design af elektroniske mærker og deres ydeevne, anbringelse og brug.
(2) Der er gennemført en cost-benefit-analyse, som udmundede i en positiv vurdering af anvendelsen af elektroniske mærker som supplement til ratmærket.
(3) Elektronisk mærkning af skibsudstyr kræver ikke store investeringer og indebærer fordele for fabrikanter, skibsredere og operatører samt for markedsovervågningsmyndighederne.
(4) Specifikationerne i denne forordning er baseret på en sammenligning, der er foretaget som led i cost-benefit-analysen, af de eksisterende teknologier samt på forslagene i samme analyse om en passende struktur for de koder, der anvendes til identifikation af skibsudstyr.
(5) Sammenligningen af eksisterende datamedier og dataudvekslingsarkitekturer som led i cost-benefit-analysen førte til en anbefaling om at anvende datamatrixkoder og radiofrekvensidentifikation (»RFID«) som de mest hensigtsmæssige teknologier.
(6) Det fremgik også af cost-benefit-analysen, at den begrænsede datalagringskapacitet på det elektroniske mærke nødvendiggør, at oplysningerne på mærket omfatter et link til databaser, hvor der kan findes mere detaljerede oplysninger. De datamatrixkoder og den radiofrekvensidentifikation (»RFID«), der fastlægges ved denne forordning, indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at etablere et sådant link.
(7) Følgelig bør der anvendes en entydig identifikation af skibsudstyr baseret på en standardiseret kodestruktur, der er uafhængig af typen af elektronisk mærke. Denne identifikation bør være fleksibel nok til at kunne give brugerne direkte adgang til de mest relevante databaser over skibsudstyr.
(8) Formatet for indkodning af de krævede oplysninger på datamediet bør være baseret på ISO-standarder. Det bør desuden give fabrikanterne mulighed for at indkode yderligere oplysninger, navnlig da de bør kunne indlejre yderligere sikkerhedselementer i datamediet for at gøre det lettere at identificere forfalskede varer.
(9) For at lette visuel inspektion bør skibsudstyr med elektroniske mærker, der erstatter ratmærket, være påført et passende symbol.
(10) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS) —