Standard for bærbare brannslukkere
Kommisjonsvedtak 2009/111/EF av 10. februar 2009 om offentliggjøring av referansen til standard EN 3-8:2006 »Bærbare brannslukkere — Del 8: Ytterligere krav til EN 3-7 vedrørende konstruksjon, modstandsevne overfor trykk og mekaniske tester av brannlukkere med et maksimalt tillatt trykk på 30 bar eller lavere« i overensstemmelse med direktiv 97/23/EF om utstyr under trykk
Commission Decision 2009/111/EC of 10 February 2009 on the publication of the reference of standard EN 3-8:2006 Portable fire extinguishers — Part 8: Additional requirements to EN 3-7 for the construction, resistance to pressure and mechanical tests for extinguishers with a maximum allowable pressure equal to or lower than 30 bar in accordance with Directive 97/23/EC concerning pressure equipment
Nærmere omtale
Red.anm.: Offentliggjøres i EU-tidende til informasjon; krever ikke EØS-komitebehandling og innlemmelse i EØS-avtalen.
BAKGRUNN (fra kommisjonsvedtaket, dansk utgave)
(1) Det fastsættes i direktiv 97/23/EF, at trykbærende udstyr og enheder kun må bringes i omsætning og tages i brug, såfremt de ved korrekt installering og vedligeholdelse og ved anvendelse i overensstemmelse med deres formål ikke frembyder nogen risiko for menneskers sikkerhed og sundhed og, i givet fald, for husdyr eller ejendom.
(2) Trykbærende udstyr og enheder formodes at opfylde de væsentlige krav i artikel 3 i direktiv 97/23/EF, hvis de er i overensstemmelse med de nationale standarder, der er vedtaget til gennemførelse af de harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
(3) I medfør af artikel 6 i direktiv 97/23/EF har Sverige fremsat en formel indsigelse vedrørende standard EN 3- 8:2006 vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den 2. november 2006, hvis referencer endnu ikke er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
(4) I sin formelle indsigelse bemærker Sverige, at det i afsnit 5 i standard EN 3-8:2006 ikke er specificeret, hvilke materialer der må bruges, og at standarden derfor ikke opfylder de væsentlige krav i punkt 4 i bilag I til direktiv 97/23/EF.
(5) Da der i afsnit 5 i standard EN 3-8:2006 er fastsat bestemmelser om, at et bemyndiget organ skal vurdere materialerne fra gang til gang (særskilt materialevurdering), er det ikke nødvendigvis et krav, at der foreligger en specifikation af de typer materiale, der må anvendes. Da der ikke gives konkrete tekniske specifikationer, kan afsnit 5 i standard EN 3-8:2006 derfor heller ikke give formodning om overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 4 i bilag I til direktiv 97/23/EF.
(6) Endvidere mener Sverige, at der i afsnit 6 i standard EN 3-8:2006 mangler vigtige oplysninger, som er nødvendige for, at bestemmelserne i punkt 2.2.4 i bilag I til direktiv 97/23/EF kan opfyldes, hvilket skyldes den manglende materialespecifikation i standardens afsnit 5.
(7) Der er i punkt 2.2 i bilag I til direktiv 97/23/EF beskrevet metoder for, hvordan det sikres, at det trykbærende udstyr har tilstrækkelig styrke, herunder en beregningsmetode eller en eksperimentel konstruktionsmetode uden beregninger. Den eksperimentelle konstruktionsmetode er baseret på et prøvningsprogram som fastsat i punkt 2.2.4, litra a) og b), der også omfatter trykprøvning.
(8) Der findes i afsnit 6 i standard EN 3-8:2006 bestemmelser om den eksperimentelle konstruktionsmetode uden beregninger. Som fastsat i punkt 2.2.4 i bilag I til direktiv 97/23/EF indeholder afsnit 6 bestemmelser om et prøvningsprogram med en række prøvninger. Direktiv 97/23/EF udelukker ikke den særskilte materialevurdering som en metode til at bevise, at de anvendte materialer er i overensstemmelse med materialespecifikationerne i punkt 4 i bilag I, når fabrikanten anvender den eksperimentelle konstruktionsmetode. Da afsnit 5 i EN 3-8:2006 ikke indeholder specifikke materialekrav, skal fabrikanten af udstyret sørge for, at de anvendte materialer er i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 4 i direktivets bilag I. På grundlag heraf bruges materialeegenskaberne som et parameter i trykprøvningen under prøvningsprogrammet i forbindelse med den eksperimentelle konstruktionsmetode under opsyn af det bemyndigede organ, som er ansvarligt for overensstemmelsesvurderingen af udstyret.
(9) Sverige bemærker desuden, at afsnit 7.2.2 om svejseprocedurerne i EN 3-8:2006 ikke er i overensstemmelse med punkt 3.1.2 i bilag I til direktiv 97/23/EF, da det ud over en henvisning til de anførte standarder indeholder en åben reference til andre anerkendte EN-standarder om svejsning.
(10) Der fastsættes i punkt 3.1.2 i bilag I til direktiv 97/23/EF bestemmelser om endelig sammenføjning. Henvisningen i afsnit 7.2.2 i standard EN 3-8:2006 til, at »andre standarder kan accepteres«, er ikke en tilstrækkelig og tilpas konkret ordlyd i en standard, der er beregnet til at skabe formodning om overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 97/23/EF. En harmoniseret standard, der skaber formodning om overensstemmelse med bestemmelserne i direktivet, skal indeholde klare tekniske specifikationer om konstruktion, fremstilling og prøvning for at hjælpe fabrikanterne og gøre det muligt at formode, at trykudstyr opfylder de relevante væsentlige krav. Afsnit 7.2.2 i EN 3-8:2006 indeholder imidlertid en række konkrete henvisninger til standarder, der indeholder svejsningsspecifikationer. Selv om afsnit 7.2.2. bør forbedres, ville det derfor ikke stå i et rimeligt forhold til formålet at afstå fra at offentliggøre standardens referencer på dette grundlag.
(11) Endelig mener Sverige, at afsnit 7.3.1 i standard EN 3-8:2006 om sporbarheden af materialer, der anvendes i forskellige dele af trykbærende udstyr, er upræcist formuleret, ikke giver specifikke tekniske løsninger og derfor ikke kan skabe formodning om overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 3.1.5 i bilag I til direktiv 97/23/EF.
(12) Det fastsættes i punkt 3.1.5 (sporbarhed) i bilag I til direktiv 97/23/EF, at der skal anvendes hensigtsmæssige procedurer, således at materialerne i de dele af udstyret, der bidrager til trykindeslutningen, med egnede midler kan identificeres fra modtagelsen, gennem produktionen og indtil den afsluttende prøvning af det fremstillede trykbærende udstyr. Formålet med denne bestemmelse er at undgå enhver tvivl om specifikationen for de materialer, der er brugt til udstyret. Fabrikanterne kan anvende forskellige procedurer alt efter fabrikationsegenskaber og -metoder. Det bemyndigede organ, som anvender procedurerne for overensstemmelsesvurdering af udstyret, skal fra gang til gang vurdere, om procedurerne opfylder bestemmelserne i punkt 3.1.5 i direktivets bilag I. Selv om afsnit 7.3.1 bør forbedres, ville det dog ikke stå i et rimeligt forhold til formålet ikke at offentliggøre standardens referencer på dette grundlag.
(13) Derfor vil Kommissionen anmode CEN om inden for tre år at forelægge en revideret udgave af standard EN 3-8:2006, således at den er i bedre overensstemmelse med de væsentlige krav i direktiv 97/23/EF. Efter gennemførelsen af dette mandat og afhængig af resultatet kan det eventuelt overvejes at træffe yderligere beslutninger vedrørende den nuværende udgave af standarden.
(14) Referencerne til standard EN 3-8:2006 bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
BAKGRUNN (fra kommisjonsvedtaket, dansk utgave)
(1) Det fastsættes i direktiv 97/23/EF, at trykbærende udstyr og enheder kun må bringes i omsætning og tages i brug, såfremt de ved korrekt installering og vedligeholdelse og ved anvendelse i overensstemmelse med deres formål ikke frembyder nogen risiko for menneskers sikkerhed og sundhed og, i givet fald, for husdyr eller ejendom.
(2) Trykbærende udstyr og enheder formodes at opfylde de væsentlige krav i artikel 3 i direktiv 97/23/EF, hvis de er i overensstemmelse med de nationale standarder, der er vedtaget til gennemførelse af de harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
(3) I medfør af artikel 6 i direktiv 97/23/EF har Sverige fremsat en formel indsigelse vedrørende standard EN 3- 8:2006 vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den 2. november 2006, hvis referencer endnu ikke er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
(4) I sin formelle indsigelse bemærker Sverige, at det i afsnit 5 i standard EN 3-8:2006 ikke er specificeret, hvilke materialer der må bruges, og at standarden derfor ikke opfylder de væsentlige krav i punkt 4 i bilag I til direktiv 97/23/EF.
(5) Da der i afsnit 5 i standard EN 3-8:2006 er fastsat bestemmelser om, at et bemyndiget organ skal vurdere materialerne fra gang til gang (særskilt materialevurdering), er det ikke nødvendigvis et krav, at der foreligger en specifikation af de typer materiale, der må anvendes. Da der ikke gives konkrete tekniske specifikationer, kan afsnit 5 i standard EN 3-8:2006 derfor heller ikke give formodning om overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 4 i bilag I til direktiv 97/23/EF.
(6) Endvidere mener Sverige, at der i afsnit 6 i standard EN 3-8:2006 mangler vigtige oplysninger, som er nødvendige for, at bestemmelserne i punkt 2.2.4 i bilag I til direktiv 97/23/EF kan opfyldes, hvilket skyldes den manglende materialespecifikation i standardens afsnit 5.
(7) Der er i punkt 2.2 i bilag I til direktiv 97/23/EF beskrevet metoder for, hvordan det sikres, at det trykbærende udstyr har tilstrækkelig styrke, herunder en beregningsmetode eller en eksperimentel konstruktionsmetode uden beregninger. Den eksperimentelle konstruktionsmetode er baseret på et prøvningsprogram som fastsat i punkt 2.2.4, litra a) og b), der også omfatter trykprøvning.
(8) Der findes i afsnit 6 i standard EN 3-8:2006 bestemmelser om den eksperimentelle konstruktionsmetode uden beregninger. Som fastsat i punkt 2.2.4 i bilag I til direktiv 97/23/EF indeholder afsnit 6 bestemmelser om et prøvningsprogram med en række prøvninger. Direktiv 97/23/EF udelukker ikke den særskilte materialevurdering som en metode til at bevise, at de anvendte materialer er i overensstemmelse med materialespecifikationerne i punkt 4 i bilag I, når fabrikanten anvender den eksperimentelle konstruktionsmetode. Da afsnit 5 i EN 3-8:2006 ikke indeholder specifikke materialekrav, skal fabrikanten af udstyret sørge for, at de anvendte materialer er i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 4 i direktivets bilag I. På grundlag heraf bruges materialeegenskaberne som et parameter i trykprøvningen under prøvningsprogrammet i forbindelse med den eksperimentelle konstruktionsmetode under opsyn af det bemyndigede organ, som er ansvarligt for overensstemmelsesvurderingen af udstyret.
(9) Sverige bemærker desuden, at afsnit 7.2.2 om svejseprocedurerne i EN 3-8:2006 ikke er i overensstemmelse med punkt 3.1.2 i bilag I til direktiv 97/23/EF, da det ud over en henvisning til de anførte standarder indeholder en åben reference til andre anerkendte EN-standarder om svejsning.
(10) Der fastsættes i punkt 3.1.2 i bilag I til direktiv 97/23/EF bestemmelser om endelig sammenføjning. Henvisningen i afsnit 7.2.2 i standard EN 3-8:2006 til, at »andre standarder kan accepteres«, er ikke en tilstrækkelig og tilpas konkret ordlyd i en standard, der er beregnet til at skabe formodning om overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 97/23/EF. En harmoniseret standard, der skaber formodning om overensstemmelse med bestemmelserne i direktivet, skal indeholde klare tekniske specifikationer om konstruktion, fremstilling og prøvning for at hjælpe fabrikanterne og gøre det muligt at formode, at trykudstyr opfylder de relevante væsentlige krav. Afsnit 7.2.2 i EN 3-8:2006 indeholder imidlertid en række konkrete henvisninger til standarder, der indeholder svejsningsspecifikationer. Selv om afsnit 7.2.2. bør forbedres, ville det derfor ikke stå i et rimeligt forhold til formålet at afstå fra at offentliggøre standardens referencer på dette grundlag.
(11) Endelig mener Sverige, at afsnit 7.3.1 i standard EN 3-8:2006 om sporbarheden af materialer, der anvendes i forskellige dele af trykbærende udstyr, er upræcist formuleret, ikke giver specifikke tekniske løsninger og derfor ikke kan skabe formodning om overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 3.1.5 i bilag I til direktiv 97/23/EF.
(12) Det fastsættes i punkt 3.1.5 (sporbarhed) i bilag I til direktiv 97/23/EF, at der skal anvendes hensigtsmæssige procedurer, således at materialerne i de dele af udstyret, der bidrager til trykindeslutningen, med egnede midler kan identificeres fra modtagelsen, gennem produktionen og indtil den afsluttende prøvning af det fremstillede trykbærende udstyr. Formålet med denne bestemmelse er at undgå enhver tvivl om specifikationen for de materialer, der er brugt til udstyret. Fabrikanterne kan anvende forskellige procedurer alt efter fabrikationsegenskaber og -metoder. Det bemyndigede organ, som anvender procedurerne for overensstemmelsesvurdering af udstyret, skal fra gang til gang vurdere, om procedurerne opfylder bestemmelserne i punkt 3.1.5 i direktivets bilag I. Selv om afsnit 7.3.1 bør forbedres, ville det dog ikke stå i et rimeligt forhold til formålet ikke at offentliggøre standardens referencer på dette grundlag.
(13) Derfor vil Kommissionen anmode CEN om inden for tre år at forelægge en revideret udgave af standard EN 3-8:2006, således at den er i bedre overensstemmelse med de væsentlige krav i direktiv 97/23/EF. Efter gennemførelsen af dette mandat og afhængig af resultatet kan det eventuelt overvejes at træffe yderligere beslutninger vedrørende den nuværende udgave af standarden.
(14) Referencerne til standard EN 3-8:2006 bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.