Tilsyn med nasjonal gjennomføring av Schengen-regelverket (revisjon)

Tittel

Rådsforordning (EU) 2022/922 av 9. juni 2022 om opprettelse og drift av en evaluerings- og overvåkingsmekanisme for kontroll av gjennomføringen av Schengen-regelverket og opphevelse av forordning (EU) nr. 1053/2013

Council Regulation (EU) 2022/922 of 9 June 2022 on the establishment and operation of an evaluation and monitoring mechanism to verify the application of the Schengen acquis and repealing Regulation (EU) No 1053/2013

Siste nytt

Rådsforordning publisert i EU-tidende 15.6.2022

Avtalegrunnlag:
Schengen-avtalen

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra rådsforordning, dansk utgave)

(1) Forudsætningen for Schengenområdet uden grænsekontrol ved de indre grænser er, at medlemsstaterne sikrer en effektiv anvendelse af Schengenreglerne. Disse regler omfatter foranstaltninger på områderne ydre grænser, kompenserende foranstaltninger for fravær af kontrol ved de indre grænser og en solid overvågningsramme, som til sammen styrker den frie bevægelighed og sikrer et højt niveau af sikkerhed, retfærdighed og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, herunder beskyttelse af personoplysninger.

(2) Centrale elementer i Schengenområdet har siden 1998 været peer-to-peer-evaluering og -overvågning af anvendelsen af disse regler som et redskab til at opretholde en høj grad af ansvarlighed og ejerskab til resultaterne og til at styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaterne.

(3) Der blev ved Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 oprettet en særlig Schengenevaluerings- og overvågningsmekanisme, som blev operationel i 2015.

(4) Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismens effektivitet og virkning bør forbedres for at øge dens effektivitet og virkning. Den reviderede evaluerings- og overvågningsmekanisme bør sigte mod at opretholde en høj grad af gensidig tillid mellem medlemsstaterne ved at sikre, at medlemsstaterne anvender Schengenreglerne effektivt i overensstemmelse med de vedtagne fælles standarder, grundlæggende principper og normer for derved at bidrage til et velfungerende Schengenområde.

(5) Målene for evaluerings- og overvågningsmekanismen bør nås ved hjælp af objektive og upartiske evalueringer, der gør det muligt hurtigt at identificere mangler i forbindelse med anvendelsen af Schengenreglerne, som kan forhindre, at Schengenområdet fungerer korrekt, og at sikre, at disse mangler hurtigt afhjælpes, og som kan udgøre grundlaget for en dialog om Schengenområdets funktion som helhed. I overensstemmelse med artikel 70 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen foretage en objektiv og upartisk evaluering af gennemførelsen af Unionens politikker på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dette kræver et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, en afbalanceret fordeling af ansvaret og opretholdelse af systemets peerreview-karakter. Det kræver også en øget rolle til Rådet og en tæt inddragelse af Europa-Parlamentet. I betragtning af omfanget af ændringerne af den evaluerings- og overvågningsmekanisme, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 1053/2013, bør nævnte forordning ophæves og erstattes af en ny forordning.

(6) Evaluerings- og overvågningsmekanismen bør være i stand til at omfatte alle områder af Schengenreglerne — nuværende og fremtidige, navnlig forvaltningen af de ydre grænser, fraværet af kontrol ved de indre grænser, visumpolitik, tilbagesendelse, store informationssystemer til støtte for gennemførelsen af Schengenreglerne, politisamarbejde, retligt samarbejde i straffesager og databeskyttelse — undtagen dem, hvor der allerede findes en specifik evalueringsmekanisme i henhold til EU-retten. Evaluerings- og overvågningsmekanismen bør omfatte al relevant lovgivning og alle relevante operationelle aktiviteter, der er en del af Schengenreglerne, og som bidrager til Schengenområdets funktion.

(7) Der bør i alle evalueringerne tages hensyn til, om de myndigheder, der anvender Schengenreglerne, fungerer korrekt, i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 1.-2. marts 2012. Evalueringen bør også omfatte praksis i private enheder, såsom luftfartsselskaber eller eksterne tjenesteydere, for så vidt som de er involveret i eller berørt af gennemførelsen af Schengenreglerne, når de samarbejder med medlemsstaterne.

(8) I betragtning af den stadig større rolle, som EU-organerne, -kontorerne og -agenturerne spiller i forbindelse med gennemførelsen af Schengenreglerne, bør evaluerings- og overvågningsmekanismen understøtte kontrollen af disse EU-organers, -kontorers og -agenturers aktiviteter, for så vidt som de udfører opgaver på medlemsstaternes vegne med henblik på at bistå med den operationelle anvendelse af bestemmelser i Schengenreglerne. Kontrollen med disse aktiviteter bør i denne henseende indgå i evalueringen af medlemsstaterne, afspejles i rapporten og udføres, uden at det berører og under fuld respekt af Kommissionens og de relevante agenturers, kontorers og organers styrende organers ansvarsområder i henhold til forordningerne om deres oprettelse og deres egne evaluerings- og overvågningsprocedurer i henhold til nævnte forordninger. Såfremt der ved evalueringer konstateres mangler i forbindelse med de funktioner, der varetages eller understøttes af EU-organer, -kontorer og -agenturer, bør Kommissionen underrette deres relevante styrende organer samt Rådet og Europa-Parlamentet.

(9) Evaluerings- og overvågningsaktiviteter bør målrettes, idet der tages hensyn til resultaterne af tidligere evalueringer, risikoanalyser, ny lovgivning, oplysninger indhentet af Kommissionen i overensstemmelse med nærværende forordning og, hvis det er relevant, resultaterne af nationale kvalitetskontrolmekanismer. De bør understøttes af et styrket samarbejde med de EU-organer, -kontorer og -agenturer, der deltager i gennemførelsen af Schengenreglerne, med henblik på at tilvejebringe relevante oplysninger og relevant ekspertise til planlægning eller gennemførelse af evaluerings- eller overvågningsaktiviteter, gennem sådanne organers, kontorers og agenturers systematiske inddragelse i Schengenevalueringer, herunder gennem udpegning af observatører til at deltage i evalueringerne, samt ved hjælp af forbedrede risikoanalyser og informationsudveksling, herunder vedrørende korruption og organiseret kriminalitet, for så vidt som dette kan underminere medlemsstaternes anvendelse af Schengenreglerne. Et sådant samarbejde og en sådan inddragelse vedrører navnlig Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), der reguleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896, Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 168/2007, og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725. Samarbejdet bør også blive mere gensidigt, og agenturerne bør ikke kun være bidragydere, men også drage fordel af at blive inddraget i evaluerings- og overvågningsmekanismen, så der sikres en bedre operationel indsats fra dem. Såfremt aktiviteterne i et EU-organ, -kontor eller -agentur, der er involveret i gennemførelsen af Schengenreglerne, for så vidt som det udfører funktioner på medlemsstaternes vegne med henblik på at bistå i den operationelle anvendelse af bestemmelser i Schengenreglerne, kontrolleres som led i evalueringen af en medlemsstat, bør observatører fra et EU-organ, -kontor eller -agentur for at undgå interessekonflikter ikke deltage i drøftelserne om resultaterne vedrørende aktiviteterne i det pågældende EU-organ, -kontor eller -agentur.

(10) Den sårbarhedsvurdering, der foretages af Frontex, er en supplerende mekanisme til den evaluerings- og overvågningsmekanisme, der oprettes ved denne forordning, med henblik på at garantere kvalitetskontrollen på EU-plan og sikre konstant beredskab på både EU-plan og nationalt plan for at reagere på eventuelle udfordringer ved de ydre grænser. Denne sårbarhedsvurdering bør tages i betragtning ved forberedelsen af evaluerings- og overvågningsaktiviteterne, så der sikres en ajourført situationsbevidsthed. Begge mekanismer udgør en del af den integrerede europæiske grænseforvaltning. Synergierne mellem sårbarhedsvurderingen og evaluerings- og overvågningsmekanismen bør maksimeres med henblik på at skabe et bedre situationsbillede af, hvordan Schengenområdet fungerer, og så vidt muligt undgå dobbeltarbejde og modstridende henstillinger. Med henblik herpå bør der foretages en regelmæssig udveksling af oplysninger mellem Frontex og Kommissionen om resultaterne af begge mekanismer. For at forbedre det strategiske fokus og sikre en mere målrettet udformning af evalueringen er det også nødvendigt med yderligere øget synergi med de relevante mekanismer og platforme, der forvaltes af EU-agenturerne og de nationale forvaltninger, såsom den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT), og med det tilsyn, som Kommissionen med støtte fra eu-LISA foretager af medlemsstaternes forberedelse af implementeringen af relevante IT-systemer samt med resultaterne af de nationale kvalitetskontrolmekanismer, hvis det er relevant.

(11) Under evalueringen bør der lægges særlig vægt på at kontrollere overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med anvendelsen af Schengenreglerne ud over de særskilte evalueringer af, at Schengenreglernes databeskyttelseskrav er korrekt gennemført og anvendes korrekt. For at øge evaluerings- og overvågningsmekanismens kapacitet til at identificere overtrædelser af de grundlæggende rettigheder på relevante politikområder bør der gennemføres yderligere foranstaltninger. Schengenevaluatorer bør uddannes ordentligt i denne henseende, de relevante oplysninger fra FRA bør udnyttes bedre, og dets eksperter bør i højere grad inddrages i udformningen og gennemførelsen af evalueringer. Derudover bør det være muligt ved programmeringen og udformningen af evalueringer at tage hensyn til den dokumentation, der offentliggøres eller fremlægges gennem uafhængige overvågningsmekanismer eller af relevante tredjeparter, såsom ombudsmænd, myndigheder, der overvåger overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, og ikkestatslige og internationale organisationer, på eget initiativ. I forbindelse med gennemførelsen af evalueringerne, f.eks. gennemførelsen af besøg, bør de enheder og tredjeparter, der støtter medlemsstaterne, forstås som dem, der er retligt eller kontraktligt knyttet til medlemsstaterne og har tilladelse til at udføre visse opgaver på deres vegne i forbindelse med anvendelsen af Schengenreglerne. Ved udarbejdelsen af evalueringsrapporterne bør der kun tages hensyn til oplysninger, som er kontrolleret under evalueringsaktiviteten.

(12) I forbindelse med evaluerings- og overvågningsmekanismen bør der indføres gennemsigtige, effektive og klare regler for de former og metoder, som skal anvendes til evaluerings- og overvågningsaktiviteterne, anvendelsen af højt kvalificerede eksperter og opfølgningen på resultaterne af evalueringerne.

(13) Evalueringsformerne og -metoderne bør gøres mere fleksible for at øge evaluerings- og overvågningsmekanismens effektivitet og gøre det muligt at tilpasse den til nye omstændigheder og lovgivningsmæssige udviklinger samt for at strømline anvendelsen af medlemsstaternes, Kommissionens og EU-organernes, -kontorernes og -agenturernes ressourcer. Periodiske evalueringer gennem besøg bør være den vigtigste evalueringsmetode. Uanmeldte evalueringer og tematiske evalueringer bør anvendes på en afbalanceret måde på grundlag af risikoanalyser efter vedtagelsen af ny lovgivning eller på grundlag af oplysninger, som Kommissionen har indhentet i overensstemmelse med denne forordning. Evalueringsformerne bør tydeligt fastlægges. Afhængigt af politikområdet og evaluerings- og overvågningsaktivitetens art bør evaluerings- og overvågningsmekanismen gøre det muligt at evaluere flere medlemsstater samtidigt og i ekstraordinære tilfælde helt eller delvist at foretage fjernevalueringer og kombinere evalueringen af politikområder. Det bør i forbindelse med evaluerings- og overvågningsmekanismen være muligt at udarbejde samlede evalueringsrapporter om medlemsstaterne, hvori medlemsstatens overordnede præstation med hensyn til anvendelsen af Schengenreglerne vurderes.

(14) Der bør anvendes tematiske evalueringer for at tilvejebringe en analyse af medlemsstaternes praksis i forbindelse med gennemførelsen af Schengenreglerne. De bør finde sted for at vurdere gennemførelsen af større lovgivningsmæssige ændringer, når de begynder at finde anvendelse, og af nye initiativer samt for at vurdere eventuelle spørgsmål på tværs af politikområder eller praksis i medlemsstater, der står over for lignende udfordringer.

(15) Der bør finde uanmeldte besøg sted med kun kort forudgående underretning eller uden forudgående underretning af den pågældende medlemsstat, afhængig af formålet, og de bør bygge på risikoanalyser eller andre relevante grunde, alt efter hvad der er relevant. Det bør være muligt at gennemføre uanmeldte besøg for at evaluere anvendelsen af Schengenreglerne ved de indre grænser samt nye eller systemiske problemer, som potentielt kan have en betydelig indvirkning på, hvordan Schengenområdet fungerer, eller, når der er grund til at antage, at en medlemsstat i alvorlig grad tilsidesætter forpligtelser i henhold til Schengenreglerne. Uanmeldte besøg bør normalt finde sted med mindst 24 timers forudgående underretning. Uanmeldte besøg uden forudgående underretning bør finde sted for at kontrollere overholdelsen af forpligtelserne i henhold til Schengenreglerne, navnlig ved de indre grænser og som reaktion på begrundede tegn på alvorlige overtrædelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med anvendelsen af Schengenreglerne. I sådanne tilfælde ville et forudgående varsel forpurre formålet med besøget. I forbindelse med uanmeldte besøg vedrørende evalueringen af anvendelsen af Schengenreglerne ved de indre grænser bør det navnlig være muligt at kontrollere, at der ikke foretages grænsekontrol ved de indre grænser, herunder at udøvelsen af politimæssige beføjelser eller andre offentlige beføjelser i området ved de indre grænser ikke har tilsvarende virkning som grænsekontrol.

(16) Programmeringen af de aktiviteter, der gennemføres i henhold til denne forordning via flerårige og årlige evalueringsprogrammer, har allerede bevist sin merværdi med hensyn til at sikre forudsigelighed og sikkerhed. Kommissionen bør derfor i samarbejde med medlemsstaterne vedtage flerårige og årlige evalueringsprogrammer. Disse programmer bør også give den nødvendige fleksibilitet til, at de kan tilpasses Schengenreglernes dynamiske karakter over tid. I tilfælde af force majeure bør der foretages tilpasninger af disse programmer efter aftale med de pågældende medlemsstater, uden at der behov for en formel ændring af programmerne. I det flerårige evalueringsprogram, der vedtages for syv år, bør der, hvis det er relevant, inden for politikområderne fastlægges specifikke prioriterede områder, der skal være omfattet af de periodiske evalueringer. Denne tilgang bør give mulighed for større fleksibilitet, bedre prioritering og en mere afbalanceret og strategisk anvendelse af alle tilgængelige værktøjer. Forlængelsen af det flerårige evalueringsprogram fra fem til syv år bør også føre til øget, tættere og mere målrettet overvågning af medlemsstaterne, uden at kontrolniveauet sænkes.

(17) Evaluerings- og overvågningsaktiviteterne bør gennemføres af hold, som består af repræsentanter for Kommissionen og eksperter udpeget af medlemsstaterne. Disse repræsentanter og eksperter bør have passende kvalifikationer, herunder solid teoretisk viden og erfaring, og bør have gennemført den relevante eksisterende uddannelse. Kommissionen bør sikre uddannelseskurser for Schengenevaluatorer inden for alle relevante politikområder, herunder elementer vedrørende de grundlæggende rettigheder og myndighedernes korrekte funktion. Den uddannelse, som en ekspert modtager med henblik på at blive Schengenevaluator, bør gøre det muligt at anerkende vedkommendes færdigheder, viden og kompetencer, der er erhvervet under den pågældende uddannelse, på nationalt niveau. Hvis der ikke er uddannelseskurser til rådighed for et politikområde, hvilket medfører mangel på uddannede eksperter, bør en ekspert, der ønsker at blive Schengenevaluator, kunne ledsage en evalueringsmission som ekspert under uddannelse.

(18) For på en hurtigere og mindre besværlig måde at sikre, at et tilstrækkeligt antal erfarne eksperter deltager, bør Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne oprette og opretholde en pulje af eksperter. Puljen bør være den primære kilde til eksperter til evaluerings- og overvågningsaktiviteter. Hver medlemsstat bør udpege mindst én ekspert for hvert politikområde, hvor den evalueres, medmindre udpegelsen i væsentlig grad vil påvirke udførelsen af nationale opgaver.

(19) Der bør gives større fleksibilitet med hensyn til størrelsen af evaluerings- og overvågningsholdene for at øge effektiviteten og mindske den administrative byrde. Kommissionen bør derfor fastsætte og tilpasse holdenes størrelse afhængigt af behovene og udfordringerne i forbindelse med hver evaluerings- og overvågningsaktivitet og samtidig opretholde en balance mellem antallet af Kommissionens repræsentanter og medlemsstaternes eksperter for at afspejle principperne om peer-to-peer og delt ansvar. Der bør findes en balance mellem principperne om delt ansvar og forudsigelighed og behovet for fleksibilitet under udvælgelsen af eksperter. Ved oprettelsen af holdene bør Kommissionen derfor så vidt muligt sikre den geografiske balance, en række forskellige profiler og rotation. Der bør lægges særlig vægt på de nationale forvaltningers kapacitet for at sikre, at udpegelsen af eksperter i evaluerings- og overvågningsaktiviteter ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde for medlemsstaterne eller for eksperternes individuelle situation. De eksperter, der inviteres til at deltage i specifikke evalueringer, og deres nationale myndigheder bør svare positivt på invitationerne; det bør kun være muligt at afslå en invitation, hvis det er behørigt begrundet af alvorlige erhvervsmæssige eller personlige årsager.

(20) De operationelle omkostninger i forbindelse med evaluerings- og overvågningsaktiviteterne, såsom rejser, indlogering og underhold, bør afholdes over Unionens budget. Alle yderligere dagpenge til nationale eksperter, der deltager i evaluerings- og overvågningsmissioner, og personaleudgifterne til dem, der erstatter disse eksperter under deres fravær, bør kunne dækkes via medlemsstaternes nationale programmer inden for rammerne af de relevante EU-fonde i overensstemmelse med fondenes mål og de regler, der gælder for disse fonde.

(21) Evalueringsrapporterne bør være koncise og kortfattede. De bør fokusere på mangler med betydelige konsekvenser og fremhæve områder, hvor der kan foretages væsentlige forbedringer. Mindre vigtige resultater bør ikke indgå i rapporterne. Holdet bør ikke desto mindre meddele disse resultater til den evaluerede medlemsstat ved evalueringsaktivitetens afslutning, herunder til de myndigheder, der er ansvarlige for den relevante nationale kvalitetskontrolmekanisme. Holdet bør aktivt søge at identificere bedste praksis, som bør føjes til rapporterne. Navnlig bør nye og innovative foranstaltninger, der i væsentlig grad forbedrer gennemførelsen af de fælles regler, og som kan omsættes til praksis af andre medlemsstater, fremhæves som bedste praksis i forbindelse med rapporten.

(22) Evalueringsrapporterne bør som hovedregel indeholde henstillinger om, hvordan de konstaterede mangler, herunder overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, afhjælpes, og vedtages straks i en enkelt retsakt af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. Ved at rapporten og henstillingerne samles i ét enkelt dokument efter én enkelt vedtagelsesprocedure, styrkes den iboende forbindelse mellem evalueringsresultaterne og henstillingerne. Desuden bør den samtidige offentliggørelse af rapporten og henstillingerne sætte medlemsstaterne i stand til hurtigere og mere effektivt at afhjælpe manglerne. Samtidig bør anvendelsen af undersøgelsesproceduren sikre medlemsstaternes engagement i den beslutningsproces, der fører til vedtagelsen af henstillingerne.

(23) For at fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, sikre, at samordningen mellem dem forbedres på EU-plan, og øge peer pressure blandt dem bør gennemførelsesbeføjelsen til at vedtage henstillingerne om afhjælpende tiltag i visse tilfælde samt til at afslutte handlingsplanerne i visse tilfælde dog tillægges Rådet i betragtning af dets politiske rolle med hensyn til at udøve et sådant peer pressure. En sådan gennemførelsesbeføjelse er begrundet i, at Rådet i henhold til artikel 70 i TEUF er blevet tillagt specifikke beføjelser med hensyn til gensidig evaluering af gennemførelsen af Unionens politikker på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det afspejler korrekt formålet med en evalueringsmekanisme baseret på dette lex specialis-princip, der på dette specifikke område er at udfylde en komplementær funktion i forbindelse med overvågning af effektiviteten af den praktiske gennemførelse af Unionens politikker gennem peerreviews. Rådet bør derfor vedtage henstillinger i tilfælde, der er af politisk betydning og generel interesse for Schengenområdets funktion. Sådanne tilfælde bør anses for at opstå, når den evaluerede medlemsstat i væsentlig grad anfægter indholdet af udkastet til evalueringsrapport eller et resultats art, hvorved det påvises, at der kan være opstået potentielle problemer under evalueringen. Det samme bør gælde, når det ved en evaluering konkluderes, at der er en alvorlig mangel, i tilfælde af tematiske evalueringer, eller i tilfælde af førstegangsevalueringer. På samme måde bør Rådet som en del af sin rolle i evaluerings- og overvågningsmekanismens overvågningsfase vedtage gennemførelsesafgørelser om godkendelse af afslutningen af handlingsplanerne i tilfælde af alvorlige mangler og førstegangsevalueringer.

(24) Hvis der ved evalueringerne konstateres en alvorlig mangel, bør der desuden gælde særlige bestemmelser for at sikre, at der hurtigt vedtages afhjælpende foranstaltninger. I lyset af de risici, en sådan mangel indebærer, bør den evaluerede medlemsstat, så snart den er blevet underrettet om en alvorlig mangel, straks begynde at iværksætte gennemførelsesforanstaltninger til afhjælpning af manglen, herunder om nødvendigt ved at mobilisere alle passende operationelle og finansielle midler. Afhjælpende tiltag bør være underlagt kortere frister og tættere politisk kontrol og overvågning gennem processen. I den forbindelse bør Kommissionen straks underrette Rådet, når der i en evaluering konstateres en alvorlig mangel, herunder hvis en alvorlig mangel anses for at udgøre en risiko for den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed i Schengenområdet. Kommissionen bør sende rapporten til Rådet og Europa-Parlamentet og tilrettelægge et nyt besøg senest et år efter datoen for evalueringen for at kontrollere, om medlemsstaten har afhjulpet de pågældende mangler. Kommissionen bør forelægge en ny rapport for Rådet efter det nye besøg.

(25) Konstateringen af en alvorlig mangel kræver en grundig vurdering fra sag til sag på grundlag af klare kriterier vedrørende arten, omfanget og de potentielle konsekvenser af problemerne, som kan være forskellige for hvert politikområde. Forskellige vigtige elementer med henblik på en effektiv gennemførelse af Schengenreglerne og forskellige kombinationer af faktorer kan føre til, at et resultat klassificeres som en alvorlig mangel. Hvis det imidlertid vurderes, at en konstateret mangel kan udgøre en krænkelse af de grundlæggende rettigheder eller har eller med tiden kan få en væsentlig negativ indvirkning på en eller flere medlemsstater eller på funktionen af området uden kontrol ved de indre grænser, skal en sådan mangel anses for at være en alvorlig mangel. Hvis der i en evalueringsrapport konstateres en alvorlig mangel i forbindelse med gennemførelsen af kontrol af de ydre grænser, kan artikel 21 og 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 eventuelt finde anvendelse.

(26) Evaluerings- og overvågningsmekanismen bør omfatte en solid opfølgnings- og overvågningskomponent. Nævnte komponent bør varetages af Kommissionen i tæt samarbejde med Rådet og Europa-Parlamentet, hvis det er relevant, uden at dette skaber en uforholdsmæssig byrde for de involverede aktører. Evalueringer bør følges op af handlingsplaner. Ved udarbejdelsen af handlingsplanerne bør de evaluerede medlemsstater fuldt ud tage hensyn til de finansieringsmuligheder, Unionen stiller til rådighed, og udnytte disse ressourcer bedst muligt. For at fremskynde processen bør Kommissionen revidere handlingsplanernes tilstrækkelighed, f.eks. i form af en skrivelse. For at sikre en rettidig opfølgning, hvis Kommissionens tjenestegrene ikke finder, at handlingsplanen er tilstrækkelig, bør den pågældende medlemsstat fremlægge en revideret handlingsplan senest en måned efter modtagelsen af revisionen. Hyppigheden af medlemsstaternes opfølgningsrapportering til Kommissionen og Rådet om gennemførelsen af handlingsplanerne bør som hovedregel være hver sjette måned. Kommissionen bør dog have mulighed for at angive en anden rapporteringshyppighed, herunder reduceret rapporteringshyppighed, f.eks. i tilfælde hvor der i evalueringen konstateres resultater fra kategorien »forbedringer er nødvendige«.

(27) Som en del af Kommissionens overvågningsaktiviteter bør det være muligt for den at tilrettelægge nye besøg og kontrolbesøg. Nye besøg bør tilrettelægges for at overvåge fremskridtene med gennemførelsen af en handlingsplan efter en evaluering, hvor der blev konstateret en alvorlig mangel, eller efter en førstegangsevaluering, hvori det blev konkluderet, at den evaluerede medlemsstat ikke opfyldte de nødvendige betingelser for at anvende Schengenreglerne på det pågældende evaluerede politikområde. I rapporten om det nye besøg bør der redegøres for de fremskridt, der er gjort med at gennemføre henstillingerne, og konkluderes, hvorvidt den alvorlige mangel er blevet afhjulpet. Rapporten bør om nødvendigt kunne ledsages af henstillinger. Som et middel til at udøve peer pressure bør Rådet have mulighed for at tilkendegive sin holdning til rapporten og opfordre Kommissionen til at foreslå henstillinger.

(28) Der bør kunne aflægges kontrolbesøg for at overvåge fremskridt med gennemførelsen af en handlingsplan efter en evaluering, hvor der ikke blev konstateret alvorlige mangler, hvis dette skønnes nødvendigt. Efter en evaluering, hvor der blev konstateret en alvorlig mangel, og en førstegangsevaluering bør der altid tilrettelægges kontrolbesøg inden afslutningen af en handlingsplan. For så vidt angår de organisatoriske krav og rapporteringskravene bør kontrolbesøgene være lempeligere end evalueringsbesøgene. De bør navnlig bestå af mindre hold og bør ikke føre til nye resultater eller kræve vedtagelse af en rapport. Rådet bør inddrages mere aktivt i overvågningsfasen, underrettes skriftligt af Kommissionen, f.eks. i form af en skrivelse, om resultatet af kontrolbesøgene og godkende afslutningen af handlingsplanerne i tilfælde af alvorlige mangler og førstegangsevalueringer på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

(29) Det er vigtigt, at Europa-Parlamentet og Rådet regelmæssigt fører drøftelser for at øge bevidstheden om vigtigheden af en effektiv gennemførelse af Schengenreglerne og tilskynde medlemsstaterne til at afhjælpe de konstaterede mangler, alt efter hvad der er relevant. Rådet bør navnlig udøve sin politiske rolle i forbindelse med forvaltningen af Schengenområdet ved at drøfte de rapporter, som Kommissionen har forelagt, og ved at føre politiske drøftelser om en effektiv gennemførelse af Schengenreglerne og et velfungerende område uden kontrol ved de indre grænser. Kommissionen bør give passende input for at lette disse drøftelser, herunder gennem vedtagelse af en samlet årsrapport, der omfatter de evalueringer, der er foretaget i det foregående år, og hvori der gøres status over gennemførelsen af henstillingerne. På grundlag af denne rapport og disse resultater bør Rådet føre horisontale drøftelser for at bidrage til en mere effektiv og hurtigere gennemførelse af henstillingerne og de dertil knyttede afhjælpende tiltag.

(30) Den evaluerings- og overvågningsmekanisme, der oprettes ved denne forordning, bør opfylde en supplerende funktion, nemlig gennem peerreviews at overvåge, hvor effektiv den praktiske gennemførelse af Unionens politikker er. Kommissionens generelle beføjelse til at føre tilsyn med anvendelsen af EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol gennem traktatbrudsprocedurer bør ikke berøres.

(31) Sikkerhedsklassifikationen af evalueringen og rapporterne om nye besøg bør være »følsom ikkeklassificeret« i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsregler i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443. De bør klassificeres som »RESTREINT UE/EU RESTRICTED« som omhandlet i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444, hvis en sådan klassifikation er påkrævet i henhold til nævnte afgørelses artikel 5, stk. 3, eller efter begrundet anmodning fra den evaluerede medlemsstat.

(32) I betragtning af den særlige rolle, der er pålagt Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i henhold til artikel 70, sidste punktum, i TEUF, som understreget i artikel 12, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), hvad angår de nationale parlamenter, bør Rådet og Kommissionen orientere Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om indholdet og resultaterne af evalueringerne. Derudover vil Rådet, hvis Kommissionen fremlægger et forslag med henblik på ændring af denne forordning, høre Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 7, litra h), i sin forretningsorden, så der i videst muligt omfang kan tages hensyn til dets udtalelse, inden Rådet vedtager en endelig tekst.

(33) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 27. juli 2021.

(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 finder anvendelse på den behandling af personoplysninger, der foretages af medlemsstaterne, når de varetager deres opgaver i medfør af nærværende forordning. Forordning (EU) 2018/1725 finder anvendelse på den behandling af personoplysninger, der foretages af EU-institutionerne, -organerne, -kontorerne og -agenturerne, når de varetager deres opgaver i medfør af nærværende forordning.

(35) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage det flerårige og det årlige evalueringsprogram, udforme og ajourføre et standardspørgeskema og vedtage evalueringsrapporter og rapporter om nye besøg. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(36) Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende en alvorlig mangel på grund af sagens hastende karakter er bydende nødvendigt.

(37) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(38) Irland deltager i denne forordning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF.

(39) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under de områder, der er nævnt i artikel 1 i Rådets afgørelse 1999/437/EF.

(40) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under de områder, der er nævnt i artikel 1 i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.

(41) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under de områder, der er nævnt i artikel 1 i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.

(42) For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(43) Da kontrollen i overensstemmelse med de gældende Schengenevalueringsprocedurer vedrørende Bulgarien, Rumænien og Kroatien allerede er afsluttet i medfør af deres respektive tiltrædelsesakter, bør kontrollen af disse medlemsstater i henhold til denne forordnings artikel 1, stk. 2, litra b), ikke iværksættes igen —

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
02.06.2021
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også lenke til konsolidert versjon og om rettsakten er i kraft
Rettsakt på EU-språk
Dato
09.06.2022
Anvendelsesdato i EU
01.10.2022
Annen informasjon

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Justis- og beredskapsdepartementet
Høring
Høring publisert
14.07.2021
Høringsfrist
31.08.2021