Trygdeforordningen: gjennomføringsbestemmelser (1972)
Rådsforordning (EØF) nr. 574/72 av 21.mars 1972 om regler for gjennomføring av forordning (EØF) nr.1408/71 om anvendelse av trygdeordninger på arbeidstakere, selvstendig næringsdrivende og deres familier som beveger seg innen Fellesskapet
Regulation (EEC) No 574/72 of the Council of 21 March 1972 fixing the procedure for implementing Regulation (EEC) No 1408/71 on the application of social security schemes to employed persons and their families moving within the Community
Progresjon
Fortolkningsdom avsagt av EU-domstolen 14.5.2020
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra rådsforordningen, dansk utgave)
Forordning nr. 3 om social sikring af vandrende arbejdstagere, er blevet afløst af forordning (EØF) nr. 1408/71, ligesom forordning nr. 4 om gennemførelse og supplering af bestemmelserne i forordning nr. 3 om social sikring af vandrende arbejdstagere er blevet ophævet ved artikel 99 i forordning nr. 1408/71, og der skal således fastsættes nye gennemførelsesregler på grundlag af de nye principielle bestemmelser og de erfaringer, der er indvundet i løbet af de 12 år, disse forordninger har været gældende;
der er navnlig behov for en nøje angivelse af de kompetente institutioner i hver medlemsstat, af. de dokumenter, der skal fremlægges, og af formaliteter, der skal opfyldes af de pågældende for at opnå ydelser, af de administrative og lægelige kontrolforanstaltninger, af betingelserne for refusion af ydelser, der er udredet af en medlemsstats institution til udgift for en institution i en anden medlemsstat, samt af de opgaver, der skal henlægges til revisionsudvalget,
Forordning nr. 3 om social sikring af vandrende arbejdstagere, er blevet afløst af forordning (EØF) nr. 1408/71, ligesom forordning nr. 4 om gennemførelse og supplering af bestemmelserne i forordning nr. 3 om social sikring af vandrende arbejdstagere er blevet ophævet ved artikel 99 i forordning nr. 1408/71, og der skal således fastsættes nye gennemførelsesregler på grundlag af de nye principielle bestemmelser og de erfaringer, der er indvundet i løbet af de 12 år, disse forordninger har været gældende;
der er navnlig behov for en nøje angivelse af de kompetente institutioner i hver medlemsstat, af. de dokumenter, der skal fremlægges, og af formaliteter, der skal opfyldes af de pågældende for at opnå ydelser, af de administrative og lægelige kontrolforanstaltninger, af betingelserne for refusion af ydelser, der er udredet af en medlemsstats institution til udgift for en institution i en anden medlemsstat, samt af de opgaver, der skal henlægges til revisionsudvalget,