Visumforordningen: felles bestemmelser for utstedelse av visum - endringer

Tittel

Kommisjonsforordning (EU) nr. 977/2011 av 3. oktober 2011 som endrer forordning (EF) nr. 810/2009 om en fellesskapskodeks for visa (visumkodeks)

Siste nytt

Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 4.10.2011

Avtalegrunnlag:
Schengen-avtalen

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) I overensstemmelse med artikel 48 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) sættes VIS gradvist i drift i de enkelte regioner i den rækkefølge, som fastsættes af Kommissionen i afgørelser vedtaget efter udvalgsproceduren.

(2) I overensstemmelse med artikel 48, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 767/2008 fastsætter Kommissionen datoen for, hvornår VIS iværksættes i den første region, og datoen for, hvornår det i hver enkelt af de efterfølgende regioner bliver pligtigt at fremsende alle oplysninger til VIS: alfanumeriske oplysninger, fotografier og fingeraftryk. Allerede inden der i en region er indført pligt til at overføre alle oplysninger, kan medlemsstaterne uanset sted indsamle og fremsende alfanumeriske oplysninger og fotografier til VIS og eventuelt også fingeraftryk, når de har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger med henblik herpå. Hvad angår registreringen i VIS, kan tre situationer således gøre sig gældende samtidig:

(3) For de regioner, hvor det ifølge Kommissionens afgørelse er pligtigt at indsamle og fremsende visumoplysninger til VIS, vil alle de i artikel 5, stk. 1, i VIS-forordningen omhandlede oplysninger, herunder fingeraftryk for hver enkelt ansøger, blive registreret i VIS med undtagelse af de tilfælde, hvor ansøgeren i henhold til artikel 13, stk. 7, i visumkodeksen er fritaget fra kravet om at afgive fingeraftryk. På steder, hvor det endnu ikke er pligtigt at bruge VIS, kan medlemsstaterne på lignende vis beslutte at indsamle og VIS-registrere alle de oplysninger, der nævnes i artikel 5, stk. 1, i VIS-forordningen, inkl. fingeraftryk, for samtlige visumansøgere.

(4) På sådanne steder, hvor det endnu ikke er blevet pligtigt at anvende VIS, registrerer en eller flere medlemsstater måske endnu ikke visumansøgninger i VIS; andre medlemsstater registrerer måske udelukkende visumansøgernes alfanumeriske oplysninger og fotografier.

(5) I overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, litra aa), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen- grænsekodeks) bør den indgående indrejsekontrol med virkning fra den tyvende dag efter idriftsættelsen af VIS i den første region omfatte verifikation af visumindehaverens identitet og visummets ægthed ved hjælp af søgning i VIS. I overensstemmelse med artikel 18 i VIS-forordningen foretages søgninger ved hjælp af visummærkatens nummer kombineret med verifikation af visumindehaverens fingeraftryk. I en periode på højst tre år efter at VIS er sat i drift i den første region, kan søgningen i VIS imidlertid foretages udelukkende ved hjælp af visummærkatens nummer. Når denne periode er udløbet, bør søgninger i VIS altid foretages ved hjælp af visummærkatens nummer kombineret med fingeraftryk, dog med undtagelse af visumindehavere, hvis fingeraftryk ikke kan bruges. Herudover kan søgninger i en periode på yderligere højst tre år undtagelsesvist foretages ved hjælp af visummærkatens nummer i et begrænset antal tilfælde, som er nærmere defineret i artikel 7, stk. 3, litra ab), i Schengen-grænsekodeksen.

(6) For at lette kontrollen ved de ydre grænser bør der tilføjes en særlig kode på visummærkaten for at gøre opmærksom på, at visumindehaveren er registreret i VIS. At en sådan kode ikke er angivet er uden betydning for medlemsstaternes forpligtelse til ved indrejse ved Schengen-områdets ydre grænser at foretage søgninger i VIS vedrørende alle visumindehavere, jf. artikel 7, stk. 3, i Schengen-grænsekodeksen. I tilfælde, hvor der ikke er registreret nogen oplysninger, og hvor grænsemyndighederne følgelig får et negativt svar fra VIS, vil grænsemyndighederne kunne bruge det faktum, at der ikke er angivet nogen kode på visummærkaten, til at konkludere, at det negative svar ikke skyldes en teknisk fejl (falsk negativ identifikation) eller svig.

(7) Der bør også angives en særlig kode på visummærkaten i situationer, hvor visumindehaveren er registreret i VIS, dog uden at der er afgivet fingeraftryk, eftersom dette endnu ikke var pligtigt i den pågældende region. At der er angivet en sådan kode bør ikke have nogen betydning for forpligtelsen til at foretage søgninger i VIS ved hjælp af visummærkatens nummer kombineret med verifikation af fingeraftrykkene tre år efter idriftsættelsen i den første region.

(8) Bilag VII til forordning (EF) nr. 810/2009 bør ændres for at sikre en ensartet anvendelse i medlemsstaterne af de koder, der vedrører registrering af visumindehavere og deres fingeraftryk i VIS.

(9) Eftersom forordning (EF) nr. 810/2009 bygger på Schengenreglerne har Danmark i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling, som er vedlagt traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 4 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, som er vedlagt traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at disse regler er gennemført i Danmarks nationale lovgivning. Danmark er derfor i henhold til folkeretten forpligtet til at gennemføre denne forordning.

(10) Denne forordning er en videreudvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. Forordningen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(11) Denne forordning er en videreudvikling af Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. Forordningen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland.

(12) For så vidt angår Island og Norge, er denne forordning en videreudvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne ( 3 ), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.

(13) For så vidt angår Schweiz, er denne forordning en videreudvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.

(14) For så vidt angår Liechtenstein, er denne forordning en videreudvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.

(15) For så vidt angår Cypern, udgør denne forordning bestemmelser, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.

(16) Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005.

(17) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra visumudvalget.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også om rettsakten er i kraft
Dato
03.10.2011
Anvendelsesdato i EU
04.10.2011
Hjemmel eller endrer

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Justis- og beredskapsdepartementet