BAKGRUNN (fra rådsbeslutningen, dansk utgave)

(1) I henhold til artikel 4,2, første afsnit, i tiltrædelsesakten af 2005 skal de bestemmelser i Schengenreglerne, der ikke er anført i bilag II til nævnte akt, og som Bulgarien og Rumænien tiltrådte ved tiltrædelsen, finde anvendelse i Bulgarien og Rumænien, når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for anvendelsen af alle Schengenreglerne er opfyldt.

(2) Den 9. juni 2011 konkluderede Rådet i overensstemmelse med de gældende Schengenevalueringsprocedurer, at Bulgarien og Rumænien opfyldte betingelserne inden for alle områderne af Schengenreglerne vedrørende luftgrænser, landgrænser, politisamarbejde, databeskyttelse, Schengeninformationssystemet, søgrænser og visum.

(3) Der blev indført en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 565/2014/EU. Ordningen bygger på, at Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien ensidigt anerkender visse dokumenter, navnlig Schengenvisa, som ligestillede med deres nationale visa til transit gennem eller forventet ophold på deres område af en varighed på højst 90 dage inden for en given periode på 180 dage.

(4) Det er fra denne afgørelses ikrafttræden hensigtsmæssigt at give Bulgarien og Rumænien adgang til at søge i data i visuminformationssystemet (VIS) i skrivebeskyttet tilstand uden ret til at registrere, ændre eller slette data i VIS. For at lette deres nationale visumansøgningsprocedure for at forhindre svig og enhver form for misbrug af Schengenvisa ved at kontrollere visaenes gyldighed og ægthed i VIS, for — med hensyn til tredjelandsstatsborgere, der har et Schengenvisum — at lette kontrollen ved grænseovergangssteder ved de ydre grænser og inden for medlemsstaternes område, for at lette afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for ansøgninger om international beskyttelse, for at lette behandlingen af sådanne ansøgninger og for at øge det interne sikkerhedsniveau på medlemsstaternes område ved at lette bekæmpelsen af grov kriminalitet og terrorisme. Adgangen til at søge i og anvende VIS-data bør også gøre det lettere at identificere enhver person, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse i eller ophold på de pågældende medlemsstaters område.

(5) Det er derfor hensigtsmæssigt at vedtage en afgørelse om anvendelse af de tilsvarende bestemmelser i VIS som omhandlet i bilaget samt enhver senere udvikling af disse bestemmelser. Anvendelsen af sådanne bestemmelser bør begrænses i det omfang, at de vedrører adgang til at søge i VIS-data i skrivebeskyttet tilstand. Bulgarien og Rumænien bør derfor have adgang til at søge i VIS-data i overensstemmelse med de procedurer og de betingelser, der er fastsat i de bestemmelser, der bringes i anvendelse. Bilaget bør indeholde de relevante EU-retlige bestemmelser vedrørende adgang til søgning i VIS-data. Dog finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011, Rådets beslutning 2004/512/EF og Kommissionens beslutning 2006/648/EF allerede anvendelse på Bulgarien og Rumænien. De er derfor ikke medtaget i bilaget.

(6) Det er desuden hensigtsmæssigt, at der fastsættes en dato, fra hvilken bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende VIS bør finde anvendelse som fastsat i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 for så vidt angår Bulgarien og Rumænien. Dette bør ske, så snart Bulgarien og Rumænien har underrettet Kommissionen om, at alle tilknyttede omfattende afprøvninger, der skal udføres af eu-LISA, er afsluttet på tilfredsstillende vis.

(7) Ophævelsen af kontrollen ved de pågældende medlemsstaters indre grænser og deres fulde deltagelse i Schengenreglerne vedrørende den fælles visumpolitik bør være genstand for en særskilt rådsafgørelse, der vedtages med enstemmighed, jf. artikel 4,2, i tiltrædelsesakten fra 2005. Indtil vedtagelsen af nævnte afgørelse, som bringer andre gældende bestemmelser vedrørende visa til kortvarigt ophold i anvendelse ud over dem, der er opført på listen i bilaget til nærværende afgørelse, for så vidt angår Bulgarien og Rumænien, og som navnlig omfatter visumkodeksen og de bestemmelser, der er vedtaget med henblik på dennes gennemførelse, må Bulgarien og Rumænien ikke udstede Schengenvisa og skal fortsat udstede visa til kortvarigt ophold i henhold til deres nationale ret. Indtil den dato, der fastsættes i nævnte afgørelse, bør de restriktioner for anvendelsen af VIS, som følger af nærværende afgørelse, navnlig dem, der vedrører retten til at registrere relevante data i systemet, opretholdes.

(8) Det er imidlertid hensigtsmæssigt, at de kompetente visummyndigheder i Bulgarien og Rumænien i denne overgangsperiode får adgang til at søge i VIS-data i skrivebeskyttet tilstand med henblik på at behandle ansøgninger om visum til kortvarigt ophold, som de udsteder i henhold til deres nationale ret, og med henblik på at træffe afgørelse i forbindelse med disse ansøgninger. Dette skal omfatte afgørelser om, hvorvidt visa udstedt i henhold til deres relevante nationale bestemmelser skal annulleres, inddrages, forlænges, eller om deres gyldighedsperiode skal forkortes.

(9) Da det i overensstemmelse med de gældende Schengenevalueringsprocedurer allerede er blevet kontrolleret, at Bulgarien og Rumænien opfylder betingelserne, jf. artikel 4,2, i tiltrædelsesakten fra 2005, vil kontrollen i henhold til artikel 1,1, litra b), i Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 ikke blive gennemført for så vidt angår disse medlemsstater. Efter vedtagelsen af denne afgørelse bør bestemmelserne i bilaget dog først finde anvendelse, når Bulgarien og/eller Rumænien på tilfredsstillende vis har gennemgået den omfattende afprøvning, som udføres af eu-LISA, og efter disse på behørig vis er blevet meddelt til Kommissionen. Det er desuden hensigtsmæssigt, at Bulgarien og Rumænien anmoder eksperter fra medlemsstaterne og Kommissionen om at evaluere anvendelsen af disse bestemmelser.

(10) For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B og G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.

(11) For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B og G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.

(12) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B og G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU —