EU-pakke for tryggere mat og bedre dyre- og plantehelse
Meddelelse fra Kommisjonen til Rådet og Europaparlamentet. Sunnere dyr og planter og en sikrere matvarekjede. En modernisert lovramme for et mer konkurransedyktig EU
Communication from the Commission to the Council and the European Parliament. Healthier Animals and Plants and a Safer Agri-Food Chain. A modernised legal framework for a more competitive EU
Omtale publisert av Norges EU-delegasjon 30.01.2014
Norges EU-delegasjon omtalte 30. januar 2014 EU-institusjonenes behandling av en pakke med tre lovforslag for styrking av arbeidet for bedre mattrygghet som ble lagt fram av Kommisjonen i mai 2013. Sammen med en meddelelse (dette faktaarket) presenterte Kommisjonen forslag til revisjon av den såkalte kontrollforordningen, en egen dyrehelselov, en lov for såvare og vegetativt formeringsmateriale og et nytt regelverk mot plantesykdommer. Forslagene skal nå behandles av Europaparlamentet og Rådet.
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 6.5.2013, dansk utgave)
Smartere lovgivning - sikrere fødevarer: Kommissionen foreslår skelsættende lovpakke til fornyelse og styrkelse af fødevarekæden i Europa
Europa-Kommissionen har i dag vedtaget en lovpakke, som skal styrke håndhævelsen af sundheds- og sikkerhedsstandarder for hele fødevarekæden. Fødevaresikkerhed er af afgørende betydning for tillid fra forbrugerne og en bæredygtig fødevareproduktion.
Med lovpakken indføres der en mere moderne, mere enkelt og mere risikobaseret tilgang til sundhedsbeskyttelse. Pakken giver desuden mere effektive kontrolværktøjer, som skal sikre en effektiv anvendelse af de regler, fødevarekæden er underlagt.
Pakken imødekommer kravet om en bedre forenkling af lovgivningen og mere intelligente regler. Den vil således medføre, at den administrative byrde for dem, der opererer på markedet (operatørerne), bliver mindre, og gøre det lettere at forstå og anvende lovgivningen. Der tages særligt hensyn til virkningerne af dette regelsæt for SMV’erne og mikrovirksomhederne, som fritages for de dyreste og tungeste elementer i lovgivningen.
Den nuværende EU-lovgivning for fødevarekæden består af næsten 70 retsakter. Dagens reformpakke vil reducere antallet til 5 retsakter og desuden skabe mindre bureaukrati i de relevante processer og procedurer for landbrugere, avlere og fødevarevirksomheder (producenter, forarbejdningsvirksomheder og distributører), så det bliver lettere for dem at udøve deres erhverv.
Tonio Borg, EU-kommissær for sundhed og forbrugere, udtalte: "Fødevareindustrien er den næststørste erhvervssektor i EU; den beskæftiger over 48 millioner mennesker og har en værdi af omkring 750 mia. EUR om året. Europa har de højeste standarder for fødevaresikkerhed i verden. Hestekødskandalen har imidlertid - selv om der ikke opstod nogen sundhedsrisiko - vist, at der er plads til forbedringer. Dagens reformpakke kommer på det helt rigtige tidspunkt, da den gør det klart, at systemet gør det muligt at reagere på udfordringer; den bygger også i et vist omfang på de erfaringer, vi har gjort. Pakken har kort sagt til formål at indføre mere intelligente regler for sikrere fødevarer."
Erhvervslivet vil drage fordel af enklere regler, som bygger på videnskab og risikovurderinger, takket være en mindre administrativ byrde, mere effektive procedurer og foranstaltninger til finansiering og styrkelse af indsatsen for at bekæmpe og udrydde dyresygdomme og planteskadegørere. Forbrugerne vil nyde godt af sikrere produkter og et mere effektivt og gennemsigtigt kontrolsystem i hele kæden.
Forslagets hovedelementer
Offentlig kontrol
• Kommissionen erkendte behovet for at styrke de instrumenter, EU-landenes kompetente myndigheder har til rådighed, når de skal efterprøve, at EU-lovgivningen er overholdt (ved hjælp af kontrol, inspektioner og test).
• Den senere tids fødevareskandaler har endnu en gang vist, at der er behov for en mere effektiv indsats fra de håndhævende myndigheders side for at beskytte forbrugerne og lovlydige operatører mod de risici (også af økonomisk art), der kan opstå som følge af overtrædelser af reglerne op gennem kæden.
• Med de nye regler følges en mere risikobaseret tilgang, således at de kompetente myndigheder kan målrette deres ressourcer mod de mest relevante områder.
• Det nuværende system, hvor der opkræves gebyrer til finansiering af en effektiv gennemførelse af kontrollen inden for rammerne af et bæredygtigt system, der omfatter hele kæden, vil blive udvidet til også at omfatte andre sektorer i kæden, som i dag ikke betaler.
• Mikrovirksomheder vil være fritaget for disse gebyrer - men ikke fra kontrol - så det undgås, at deres konkurrenceevne påvirkes.
• EU-landene vil også få besked på fuldt ud at integrere kontrol til bekæmpelse af svig i deres nationale kontrolplaner og at sikre, at bøderne for svig sættes så højt, at de virkelig virker afskrækkende.
Dyresundhed
• Der vil med pakken blive indført én enkelt retsakt, som regulerer dyresundhed i EU ud fra princippet om, at "det er bedre at forebygge end at helbrede".
• Loven skal forbedre standarderne på området og skabe et fælles, mere effektivt system til opdagelse og bekæmpelse af sygdomme samt håndtering af sundheds-, fødevare- og fodersikkerhedsrisici og en koordineret indsats.
• Dette styrkede system vil, sammen med bedre regler om identifikation og registrering, give dem, der arbejder med at beskytte vores fødevarekæde - såsom landbrugere og dyrlæger - mulighed for at gribe hurtigt ind over for og begrænse spredning af sygdomme og begrænse deres konsekvenser for husdyr og for forbrugerne.
• Med loven indføres der desuden kategorisering/prioritering af sygdomme, der nødvendiggør indgriben på EU-plan. Derved giver den mulighed for en mere risikobaseret tilgang og en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcer.
• Man sikrer den fornødne fleksibilitet til at tilpasse dyresundhedsforanstaltningerne til forskellige størrelser og typer af virksomheder (f.eks. små og mellemstore virksomheder, hobbybedrifter osv.) og til diverse lokale forhold, især hvad angår kravene om registrering og godkendelse af virksomheder og hold/opbevaring af dyr og produkter.
• Mere overordnet er det nødvendigt, at loven er smidig og robust nok til at sikre en effektiv indsats i hele EU i tilfælde af mere omfattende klimaændringer. Derved bliver vi klædt på til at kunne tackle nye og hidtil ukendte risici, så vi hurtigt kan tilpasse os den videnskabelige udvikling og nye internationale standarder.
Plantesundhed
• Værdien af de afgrøder, der dyrkes i EU, er 205 mia. EUR om året. Uden den beskyttelse, som plantesundhedsregler giver, ville denne sektor lide alvorlige økonomiske tab.
• Europas landbrug, skove og naturarv trues af skadegørere og sygdomme, der angriber planter. Vi har oplevet en stigning i indslæbningen af nye arter af skadegørere som følge af globaliseringen af handelen og klimaændringer.
• For at forhindre, at nye skadegørere får fodfæste (etablerer sig) i EU, og for at beskytte både planteavlerne og skovbrugssektoren, foreslår Kommissionen en opgradering af den nuværende plantesundhedsordning.
• Der vil være større fokus på højrisikovarer fra tredjelande og bedre muligheder for at spore plantemateriale i det indre marked.
• Den nye lov vil sikre bedre overvågning og hurtig bekæmpelse af udbrud af nye arter af skadegørere samt økonomisk kompensation til avlere, der rammes af sådanne såkaldte karantæneskadegørere.
Planteformeringsmateriale (herunder frø)
• EU tegner sig for 60 % af værdien af de frø, der eksporteres på verdensplan.
• Der indføres med pakken forenklede og mere smidige regler for markedsføring af frø og andet planteformeringsmateriale, idet formålet er at sikre produktivitet, tilpasningsevne og mangfoldighed i Europas produktion af afgrøder og skove og at fremme handelen i denne sektor.
• Det store udvalg af materiale vil sammen med forbedrede afprøvningskrav bidrage til at beskytte biodiversiteten og virke befordrende på avl rettet mod et bæredygtigt landbrug.
• Anvendelsen af frø i private haver er ikke omfattet af EU-lovgivningen, og havefolk i private husstande vil fortsat kunne købe det plantemateriale, de ønsker, og sælge deres frø i små mængder. Det vil desuden blive gjort klart, at ikke-erhvervsdrivende (f.eks. private havefolk) kan udveksle frø med andre private havefolk uden at være underlagt reglerne i den foreslåede forordning.
• Formålet med lovgivningen er at sikre forbrugerne et større udvalg. Der indføres således nye og forbedrede, afprøvede plantesorter, materiale, der ikke er i overensstemmelse med definitionen af en sort (heterogent materiale), traditionelle sorter og materiale til nichemarkeder.
• Med de nye regler tages der dog - i tråd med Kommissionens dagsorden om bedre regulering - hensyn til, hvilken type materiale og hvilke produktionsforhold der er tale om, og til størrelsen af den pågældende virksomhed. For de gamle, traditionelle sorter og for heterogent materiale gælder der således kun lempelige registreringsregler. Disse kategorier er fritaget for afprøvningskrav og andre krav i lovgivningen.
• Dertil kommer, at den administrative byrde mindskes for mikrovirksomheder, som kan markedsføre materiale af enhver art som "materiale til nichemarkeder" uden at skulle registreres.
• Mikrovirksomhederne fritages desuden som hovedregel for at skulle betale registreringsgebyrer.
Næste skridt
Andre EU-institutioner, herunder Europa-Parlamentet og Rådet, vil behandle Kommissionens pakke af lovforslag og vil til sin tid vedtage deres respektive holdninger. Det anslås på nuværende tidspunkt, at pakken vil træde i kraft i 2016.
Smartere lovgivning - sikrere fødevarer: Kommissionen foreslår skelsættende lovpakke til fornyelse og styrkelse af fødevarekæden i Europa
Europa-Kommissionen har i dag vedtaget en lovpakke, som skal styrke håndhævelsen af sundheds- og sikkerhedsstandarder for hele fødevarekæden. Fødevaresikkerhed er af afgørende betydning for tillid fra forbrugerne og en bæredygtig fødevareproduktion.
Med lovpakken indføres der en mere moderne, mere enkelt og mere risikobaseret tilgang til sundhedsbeskyttelse. Pakken giver desuden mere effektive kontrolværktøjer, som skal sikre en effektiv anvendelse af de regler, fødevarekæden er underlagt.
Pakken imødekommer kravet om en bedre forenkling af lovgivningen og mere intelligente regler. Den vil således medføre, at den administrative byrde for dem, der opererer på markedet (operatørerne), bliver mindre, og gøre det lettere at forstå og anvende lovgivningen. Der tages særligt hensyn til virkningerne af dette regelsæt for SMV’erne og mikrovirksomhederne, som fritages for de dyreste og tungeste elementer i lovgivningen.
Den nuværende EU-lovgivning for fødevarekæden består af næsten 70 retsakter. Dagens reformpakke vil reducere antallet til 5 retsakter og desuden skabe mindre bureaukrati i de relevante processer og procedurer for landbrugere, avlere og fødevarevirksomheder (producenter, forarbejdningsvirksomheder og distributører), så det bliver lettere for dem at udøve deres erhverv.
Tonio Borg, EU-kommissær for sundhed og forbrugere, udtalte: "Fødevareindustrien er den næststørste erhvervssektor i EU; den beskæftiger over 48 millioner mennesker og har en værdi af omkring 750 mia. EUR om året. Europa har de højeste standarder for fødevaresikkerhed i verden. Hestekødskandalen har imidlertid - selv om der ikke opstod nogen sundhedsrisiko - vist, at der er plads til forbedringer. Dagens reformpakke kommer på det helt rigtige tidspunkt, da den gør det klart, at systemet gør det muligt at reagere på udfordringer; den bygger også i et vist omfang på de erfaringer, vi har gjort. Pakken har kort sagt til formål at indføre mere intelligente regler for sikrere fødevarer."
Erhvervslivet vil drage fordel af enklere regler, som bygger på videnskab og risikovurderinger, takket være en mindre administrativ byrde, mere effektive procedurer og foranstaltninger til finansiering og styrkelse af indsatsen for at bekæmpe og udrydde dyresygdomme og planteskadegørere. Forbrugerne vil nyde godt af sikrere produkter og et mere effektivt og gennemsigtigt kontrolsystem i hele kæden.
Forslagets hovedelementer
Offentlig kontrol
• Kommissionen erkendte behovet for at styrke de instrumenter, EU-landenes kompetente myndigheder har til rådighed, når de skal efterprøve, at EU-lovgivningen er overholdt (ved hjælp af kontrol, inspektioner og test).
• Den senere tids fødevareskandaler har endnu en gang vist, at der er behov for en mere effektiv indsats fra de håndhævende myndigheders side for at beskytte forbrugerne og lovlydige operatører mod de risici (også af økonomisk art), der kan opstå som følge af overtrædelser af reglerne op gennem kæden.
• Med de nye regler følges en mere risikobaseret tilgang, således at de kompetente myndigheder kan målrette deres ressourcer mod de mest relevante områder.
• Det nuværende system, hvor der opkræves gebyrer til finansiering af en effektiv gennemførelse af kontrollen inden for rammerne af et bæredygtigt system, der omfatter hele kæden, vil blive udvidet til også at omfatte andre sektorer i kæden, som i dag ikke betaler.
• Mikrovirksomheder vil være fritaget for disse gebyrer - men ikke fra kontrol - så det undgås, at deres konkurrenceevne påvirkes.
• EU-landene vil også få besked på fuldt ud at integrere kontrol til bekæmpelse af svig i deres nationale kontrolplaner og at sikre, at bøderne for svig sættes så højt, at de virkelig virker afskrækkende.
Dyresundhed
• Der vil med pakken blive indført én enkelt retsakt, som regulerer dyresundhed i EU ud fra princippet om, at "det er bedre at forebygge end at helbrede".
• Loven skal forbedre standarderne på området og skabe et fælles, mere effektivt system til opdagelse og bekæmpelse af sygdomme samt håndtering af sundheds-, fødevare- og fodersikkerhedsrisici og en koordineret indsats.
• Dette styrkede system vil, sammen med bedre regler om identifikation og registrering, give dem, der arbejder med at beskytte vores fødevarekæde - såsom landbrugere og dyrlæger - mulighed for at gribe hurtigt ind over for og begrænse spredning af sygdomme og begrænse deres konsekvenser for husdyr og for forbrugerne.
• Med loven indføres der desuden kategorisering/prioritering af sygdomme, der nødvendiggør indgriben på EU-plan. Derved giver den mulighed for en mere risikobaseret tilgang og en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcer.
• Man sikrer den fornødne fleksibilitet til at tilpasse dyresundhedsforanstaltningerne til forskellige størrelser og typer af virksomheder (f.eks. små og mellemstore virksomheder, hobbybedrifter osv.) og til diverse lokale forhold, især hvad angår kravene om registrering og godkendelse af virksomheder og hold/opbevaring af dyr og produkter.
• Mere overordnet er det nødvendigt, at loven er smidig og robust nok til at sikre en effektiv indsats i hele EU i tilfælde af mere omfattende klimaændringer. Derved bliver vi klædt på til at kunne tackle nye og hidtil ukendte risici, så vi hurtigt kan tilpasse os den videnskabelige udvikling og nye internationale standarder.
Plantesundhed
• Værdien af de afgrøder, der dyrkes i EU, er 205 mia. EUR om året. Uden den beskyttelse, som plantesundhedsregler giver, ville denne sektor lide alvorlige økonomiske tab.
• Europas landbrug, skove og naturarv trues af skadegørere og sygdomme, der angriber planter. Vi har oplevet en stigning i indslæbningen af nye arter af skadegørere som følge af globaliseringen af handelen og klimaændringer.
• For at forhindre, at nye skadegørere får fodfæste (etablerer sig) i EU, og for at beskytte både planteavlerne og skovbrugssektoren, foreslår Kommissionen en opgradering af den nuværende plantesundhedsordning.
• Der vil være større fokus på højrisikovarer fra tredjelande og bedre muligheder for at spore plantemateriale i det indre marked.
• Den nye lov vil sikre bedre overvågning og hurtig bekæmpelse af udbrud af nye arter af skadegørere samt økonomisk kompensation til avlere, der rammes af sådanne såkaldte karantæneskadegørere.
Planteformeringsmateriale (herunder frø)
• EU tegner sig for 60 % af værdien af de frø, der eksporteres på verdensplan.
• Der indføres med pakken forenklede og mere smidige regler for markedsføring af frø og andet planteformeringsmateriale, idet formålet er at sikre produktivitet, tilpasningsevne og mangfoldighed i Europas produktion af afgrøder og skove og at fremme handelen i denne sektor.
• Det store udvalg af materiale vil sammen med forbedrede afprøvningskrav bidrage til at beskytte biodiversiteten og virke befordrende på avl rettet mod et bæredygtigt landbrug.
• Anvendelsen af frø i private haver er ikke omfattet af EU-lovgivningen, og havefolk i private husstande vil fortsat kunne købe det plantemateriale, de ønsker, og sælge deres frø i små mængder. Det vil desuden blive gjort klart, at ikke-erhvervsdrivende (f.eks. private havefolk) kan udveksle frø med andre private havefolk uden at være underlagt reglerne i den foreslåede forordning.
• Formålet med lovgivningen er at sikre forbrugerne et større udvalg. Der indføres således nye og forbedrede, afprøvede plantesorter, materiale, der ikke er i overensstemmelse med definitionen af en sort (heterogent materiale), traditionelle sorter og materiale til nichemarkeder.
• Med de nye regler tages der dog - i tråd med Kommissionens dagsorden om bedre regulering - hensyn til, hvilken type materiale og hvilke produktionsforhold der er tale om, og til størrelsen af den pågældende virksomhed. For de gamle, traditionelle sorter og for heterogent materiale gælder der således kun lempelige registreringsregler. Disse kategorier er fritaget for afprøvningskrav og andre krav i lovgivningen.
• Dertil kommer, at den administrative byrde mindskes for mikrovirksomheder, som kan markedsføre materiale af enhver art som "materiale til nichemarkeder" uden at skulle registreres.
• Mikrovirksomhederne fritages desuden som hovedregel for at skulle betale registreringsgebyrer.
Næste skridt
Andre EU-institutioner, herunder Europa-Parlamentet og Rådet, vil behandle Kommissionens pakke af lovforslag og vil til sin tid vedtage deres respektive holdninger. Det anslås på nuværende tidspunkt, at pakken vil træde i kraft i 2016.