BAKGRUNN (fra Kommisjonens meddelelse, dansk utgave)

Ved at investere i forskning i dag sikrer vi en bedre fremtid, både for os selv og for de kommende generationer. Europa skal ikke blot investere mere i forskning, vi skal også have mere ud af investeringerne, hvis vi skal nå det erklærede mål: en afbalanceret og bæredygtig udvikling, hvor økonomisk vækst og konkurrence forenes med høj livskvalitet og det miljø, vi lever i, så vi opnår et velfungerende EU til glæde for borgerne i alle medlemsstaterne. Dette erkendte man med Lissabonstrategien, hvis mest presserende mål er overgangen til et videnbaseret samfund med videnskab, teknologi og innovation i centrum, og som efterlyser øgede og bedre investeringer i forskning. Europa må gøre en fornyet indsats, hvis det skal lykkes at nå målet. Frem for alt må vi være rede til at tænke dristigt og innovativt over, hvordan forskningen skal tilrettelægges.

Denne meddelelse udstikker en ambitiøs ny strategi for, hvordan Europas begrænsede offentlige midler til F&U kan udnyttes bedre gennem et øget samarbejde. Det nye initiativ, der foreslås – nemlig fælles programmering – markerer et skift i det europæiske forskningssamarbejde. Fælles programmering er et bud på en frivillig proces mod et revitaliseret partnerskab mellem medlemsstaterne, der bygger på klare principper og åben ledelse på højt plan. Initiativet går ud på at udnytte de nationale offentlige forskningsmidler mere effektivt og give dem større effekt inden for strategiske områder ved at styrke samarbejdet mellem dem, der udvikler og forvalter forskningsprogrammer. Fælles programmering er først og fremmest rettet mod offentlige forskningsprogrammer, dvs. samarbejde mellem offentlige organisationer indbyrdes. Derved adskiller initiativet sig i karakter fra det offentlig-private samarbejde i tiltag som de fælles teknologiinitiativer [1]. Ikke desto mindre bør erhvervslivet – og andre interesseparter – spille en rolle i høringsprocessen og i gennemførelsen af bestemte fælles programmeringsinitiativer. De nyder også i høj grad godt af den fælles programmering.

Fælles programmering har potentiale til at blive et redskab, der er mindst lige så vigtigt som rammeprogrammerne i den europæiske forskningsverden, og til rent faktisk at ændre europæernes måde at betragte forskning på. Med forslaget om denne nye strategi er nærværende meddelelse et direkte svar på de gentagne efterlysninger af mere og bedre fælles programmering, der er kommet til udtryk i Det Europæiske Råd, Rådet og Europa- Parlamentet i løbet af de senere år [2]. Meddelelsen tilgodeser også interesseparternes krav om en frivillig bottom-up-metode, kombineret med strategisk styring på europæisk plan, og deres afvisning af én universalmetode for alle.

I denne forbindelse tilvejebringer den europæiske strategiske energiteknologiplan (European Strategic Energy Technology Plan (SET-planen)3 de første erfaringer med at løfte større europæiske samfundsudfordringer i fællesskab. Som et afgørende led i EU's energi- og klimapolitik sigter SET-planen mod at fremskynde udviklingen og indførelsen af lavemissionsteknologi gennem en række sammenhængende tiltag, herunder fælles programmering.

Meddelelsen udgør et af fem politiske initiativer, som Kommissionen har planlagt i 2008 som opfølgning på grønbogen "Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum"4. Den vedrører navnlig dimensionen "optimering af forskningsprogrammer og -prioriteringer" og udgør et skridt videre mod etablering af en 'femte frihed', idet den skal fjerne hindringer for fri udveksling af viden.

[1] Bemærk: Fælles teknologiinitiativer, der gennemføres på ikt-området (Eniac og Artemis inden for henholdsvis nanoelektronik og indlejrede systemer) bygger på midler fra det private erhvervsliv, EU og den offentlige sektor på nationalt plan.
[2] Jf. konsekvensanalysen, der er knyttet til dette forslag.