Internetts framtid
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Det europeiske økonomiske og sosiale utvalg og Regionskomiteen: Meddelelse om fremtidige nett og Internett
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 29.9.2008
Bakgrunn
Bakgrunn (fra Kommisjonens meddelelse, dansk utgave)
I løbet af det sidste årti har internettet medført betydelige ændringer i vores økonomier og samfund. Det har vist sig at være en helt særlig kommunikations- og netinfrastruktur, der gradvist tilpasser sig brugernes behov. Der er således skabt et verdensomspændende net af videnudveksling, kreativitet og samarbejde, og internettet har været en vigtig drivkraft bag globaliseringen. Internettet har ændret de traditionelle måder at kommunikere på og er nu ved at omdefinere mediesektoren, idet det fremmer sammensmeltningen mellem elektroniske kommunikationstjenester og medietjenester. Såvel nye som etablerede virksomheder tilpasser sig udfordringerne gennem nye forretningsmodeller.
Internetrevolutionen er endnu ikke forbi. Inden for de kommende år vil internettet blive meget hurtigere på grund af udbredelsen af højhastighedsbredbåndsnet, og dette åbner mulighed for at lancere mange nye interaktive medie- og indholdstjenester. Internettet vil også i endnu højere grad gennemtrænge samfundet, idet alle kan få adgang, uanset hvor de befinder sig, på grund af den udbredte udvikling af billige trådløse bredbåndsnet og den indbyrdes tilnærmelse af fastnet og trådløs kommunikation. Et "tingenes internet" vil opstå, og derved vil internettet udgøre mediet for et samspil mellem maskiner, køretøjer, apparater, sensorer og meget andet udstyr. Dette skaber grundlag for mange nye anvendelser, f.eks. overvågning af energiforbrug, færdselssikkerhedssystemer og sikring af bygninger. Endelig er der bred enighed om, at programmel, der leveres som en tjeneste over internettet, vil sænke omkostningerne og øge ydeevnen, og dermed vil både store og små virksomheder opnå en stor produktivitetsforøgelse. Hvis fremtidens internet anvendes effektivt, vil det frembringe innovation, produktivitetsgevinster, nye markeder samt vækst og beskæftigelse i det kommende årti.
Europæerne har i høj grad taget bredbånd og internettjenester til sig. Dette forandrer økonomien og ændrer livsstilsmønstrene. Men før vi kan høste fordel af disse store forandringer i den europæiske økonomi, må vi dog imødegå en række udfordringer. For det første må vi sørge for, at internetøkonomien holdes åben, især for innovative forretningsmodeller. Dette kræver, at den nuværende konkurrencevenlige regulering af markederne for elektronisk kommunikation samt en passende forbrugerbeskyttelse videreføres og styrkes. For at forberede nettene til fremtidens internet må vi for det andet sørge for, at der foretages betydelige investeringer i infrastruktur med henblik på at skabe et højhastighedsinternet, at internettets arkitektur udvikles, så det kan opfylde fremtidige behov, og at der bliver øget adgang til frekvensressourcer på et fleksibelt grundlag, så der kan indføres trådløse tjenester. For det tredje medfører den eksponentielle vækst i brugen af internettet udfordringer for sikkerheden og beskyttelsen af privatlivets fred. De offentlige myndigheder har et ansvar for at sikre, at befolkningen kan have tillid til, at fremtidens internet bliver brugervenligt, lettilgængeligt og sikkert, og at privatlivets fred respekteres.
Denne meddelelse skal ses som et forberedende skridt i retning af fremtidens internet, hvor der lægges vægt på at fastsætte rammebetingelser for at bevare et dynamisk og åbent internet og gøre det mere sikkert. Meddelelsen tager fat på disse spørgsmål, der for tiden drøftes på verdensplan (1), og fører dem over på europæiske forhold, idet den gennemgår de vigtigste forestående udfordringer (afsnit 2) og de dermed forbundne politiske udfordringer (afsnit 3).
På baggrund af internetøkonomiens betydning for EU's konkurrenceevne foreslås det, at der oprettes et bredbåndsresultatindeks med henblik på at overvåge udviklingen mod en højhastighedsinternetinfrastruktur (afsnit 4).
Men samtidig med, at Europa omstiller sig til fremtidens økonomi – inden for rammerne af Lissabonstrategien efter 2010 – er det også af altoverskyggende betydning, at der lægges et solidt grundlag for den vækst, som dette fremtidens internet kan føre med sig. Der vil derfor i de kommende måneder være behov for en bredere debat om de politiske følgevirkninger af denne udvikling, så der kan opstilles en overordnet politisk strategi for internettet som et udbredt infrastrukturgrundlag for modernisering af økonomien og samfundet.
(1) OECD-ministermødet om internetøkonomiens fremtid (juni 2008) og verdenstopmødet om informationssamfundet (WISIS):http://www.itu.int/wsis
I løbet af det sidste årti har internettet medført betydelige ændringer i vores økonomier og samfund. Det har vist sig at være en helt særlig kommunikations- og netinfrastruktur, der gradvist tilpasser sig brugernes behov. Der er således skabt et verdensomspændende net af videnudveksling, kreativitet og samarbejde, og internettet har været en vigtig drivkraft bag globaliseringen. Internettet har ændret de traditionelle måder at kommunikere på og er nu ved at omdefinere mediesektoren, idet det fremmer sammensmeltningen mellem elektroniske kommunikationstjenester og medietjenester. Såvel nye som etablerede virksomheder tilpasser sig udfordringerne gennem nye forretningsmodeller.
Internetrevolutionen er endnu ikke forbi. Inden for de kommende år vil internettet blive meget hurtigere på grund af udbredelsen af højhastighedsbredbåndsnet, og dette åbner mulighed for at lancere mange nye interaktive medie- og indholdstjenester. Internettet vil også i endnu højere grad gennemtrænge samfundet, idet alle kan få adgang, uanset hvor de befinder sig, på grund af den udbredte udvikling af billige trådløse bredbåndsnet og den indbyrdes tilnærmelse af fastnet og trådløs kommunikation. Et "tingenes internet" vil opstå, og derved vil internettet udgøre mediet for et samspil mellem maskiner, køretøjer, apparater, sensorer og meget andet udstyr. Dette skaber grundlag for mange nye anvendelser, f.eks. overvågning af energiforbrug, færdselssikkerhedssystemer og sikring af bygninger. Endelig er der bred enighed om, at programmel, der leveres som en tjeneste over internettet, vil sænke omkostningerne og øge ydeevnen, og dermed vil både store og små virksomheder opnå en stor produktivitetsforøgelse. Hvis fremtidens internet anvendes effektivt, vil det frembringe innovation, produktivitetsgevinster, nye markeder samt vækst og beskæftigelse i det kommende årti.
Europæerne har i høj grad taget bredbånd og internettjenester til sig. Dette forandrer økonomien og ændrer livsstilsmønstrene. Men før vi kan høste fordel af disse store forandringer i den europæiske økonomi, må vi dog imødegå en række udfordringer. For det første må vi sørge for, at internetøkonomien holdes åben, især for innovative forretningsmodeller. Dette kræver, at den nuværende konkurrencevenlige regulering af markederne for elektronisk kommunikation samt en passende forbrugerbeskyttelse videreføres og styrkes. For at forberede nettene til fremtidens internet må vi for det andet sørge for, at der foretages betydelige investeringer i infrastruktur med henblik på at skabe et højhastighedsinternet, at internettets arkitektur udvikles, så det kan opfylde fremtidige behov, og at der bliver øget adgang til frekvensressourcer på et fleksibelt grundlag, så der kan indføres trådløse tjenester. For det tredje medfører den eksponentielle vækst i brugen af internettet udfordringer for sikkerheden og beskyttelsen af privatlivets fred. De offentlige myndigheder har et ansvar for at sikre, at befolkningen kan have tillid til, at fremtidens internet bliver brugervenligt, lettilgængeligt og sikkert, og at privatlivets fred respekteres.
Denne meddelelse skal ses som et forberedende skridt i retning af fremtidens internet, hvor der lægges vægt på at fastsætte rammebetingelser for at bevare et dynamisk og åbent internet og gøre det mere sikkert. Meddelelsen tager fat på disse spørgsmål, der for tiden drøftes på verdensplan (1), og fører dem over på europæiske forhold, idet den gennemgår de vigtigste forestående udfordringer (afsnit 2) og de dermed forbundne politiske udfordringer (afsnit 3).
På baggrund af internetøkonomiens betydning for EU's konkurrenceevne foreslås det, at der oprettes et bredbåndsresultatindeks med henblik på at overvåge udviklingen mod en højhastighedsinternetinfrastruktur (afsnit 4).
Men samtidig med, at Europa omstiller sig til fremtidens økonomi – inden for rammerne af Lissabonstrategien efter 2010 – er det også af altoverskyggende betydning, at der lægges et solidt grundlag for den vækst, som dette fremtidens internet kan føre med sig. Der vil derfor i de kommende måneder være behov for en bredere debat om de politiske følgevirkninger af denne udvikling, så der kan opstilles en overordnet politisk strategi for internettet som et udbredt infrastrukturgrundlag for modernisering af økonomien og samfundet.
(1) OECD-ministermødet om internetøkonomiens fremtid (juni 2008) og verdenstopmødet om informationssamfundet (WISIS):http://www.itu.int/wsis