Fornybar energidirektivet: endringsbestemmelser om beregningsmetode for fornybar energi brukt til kjøling, inkludert fjernkjøling
Delegert kommisjonsforordning (EU) 2022/759 av 14. desember 2021 om endring av vedlegg VII til direktiv (EU) 2018/2001 med hensyn til en beregningsmetode for mengden av fornybar energi brukt til kjøling, inkludert fjernkjøling
Commission Delegated Regulation (EU) 2022/759 of 14 December 2021 amending Annex VII of Directive (EU) 2018/2001 as regards a methodology for calculating the amount of renewable energy used for cooling, including district cooling
Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 18.5.2022
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)
(1) Bilag VII til direktiv (EU) 2018/2001 indeholder en metode til beregning af vedvarende energi fra varmepumper, der anvendes til opvarmning, men regulerer ikke beregningen af vedvarende energi fra varmepumper, der anvendes til køling. Det forhold, at der i bilaget mangler en metode til beregning af vedvarende energi fra varmepumper, der anvendes til køling, forhindrer kølesektoren i at bidrage til Unionens overordnede mål for vedvarende energi, der er fastsat i artikel 3 i direktiv (EU) 2018/2001, og gør det vanskeligere for medlemsstaterne, navnlig de medlemsstater, hvor køling udgør en stor andel af energiforbruget, at nå de mål for opvarmning og køling samt fjernvarme og fjernkøling, der er fastsat i henholdsvis artikel 23 og 24 i nævnte direktiv.
(2) Der bør derfor indføres en metode for køling baseret på vedvarende energi, herunder fjernkøling, i bilag VII til direktiv (EU) 2018/2001. En sådan metode er nødvendig for at sikre, at andelen af vedvarende energi fra køling beregnes på en harmoniseret måde i alle medlemsstater, og muliggøre en pålidelig sammenligning af alle kølesystemer med hensyn til deres kapacitet til at anvende vedvarende energi til køling.
(3) Metoden bør omfatte et mindstemål af sæsonydelsesfaktorer (SPF) for varmepumper, der kan benyttes i omvendt tilstand, jf. artikel 7, stk. 3, sjette afsnit, i direktiv (EU) 2018/2001. Da alle systemer til aktiv køling kan betragtes som varmepumper, der kan benyttes i omvendt tilstand, såkaldt "køletilstand", bør der gælde et mindstemål af sæsonydelsesfaktorer for alle kølesystemer. Dette er nødvendigt, fordi varmepumper udvinder og overfører varme fra et sted til et andet. Ved køling pumper varmepumper udvundet varme fra et rum eller en proces og afgiver den i miljøet (luft, vand eller jord). Varmeudvinding er essensen af køling og en varmepumpes centrale funktion. Da en sådan udvinding går imod den naturlige energistrøm, som går fra varme til kulde, er det nødvendigt med en energitilførsel til varmepumpen, som fungerer som en køleenhed.
(4) Det er obligatorisk at medtage et mindstemål af sæsonydelsesfaktorer i metoden, fordi energieffektivitet er vigtigt for at fastslå tilstedeværelsen og anvendelsen af vedvarende energi i varmepumper. For køling er den vedvarende energi den vedvarende varmemodtager, som kan øge køleprocessens effektivitet og gør sæsonydelsesfaktoren for køling højere. Høje sæsonydelsesfaktorer er en indikator for energieffektivitet, men fungerer samtidig som en indirekte indikator for tilstedeværelsen og anvendelsen af en vedvarende varmemodtager til køling.
(5) Ved køling fungerer varmemodtageren som et varmedræn, da den absorberer den varme, der udvindes og afgives af varmepumpen, uden for det rum eller den proces, der skal køles. Mængden af køling baseret på vedvarende energi afhænger af køleprocessens effektivitet og svarer til den mængde varme, der optages af varmedrænet. I praksis svarer det til den mængde kølekapacitet, der tilføres af varmemodtageren.
(6) Varmemodtageren kan være omgivelsesenergi eller geotermisk energi. Omgivelsesenergi findes i den omgivende luft (tidligere kaldet aerotermisk energi) og i omgivende vand (tidligere kaldet hydrotermisk energi), mens geotermisk energi findes i jorden under jordens faste overflade. Omgivelsesenergi og geotermisk energi, der anvendes til køling ved hjælp af varmepumper og fjernkølesystemer, bør tages i betragtning i beregningen af andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug, forudsat at den endelige energiproduktion væsentligt overstiger den tilførsel af primærenergi, der kræves for at drive varmepumpen. Dette krav, som er fastsat i artikel 7, stk. 3, tredje afsnit, i direktiv (EU) 2018/2001, kan opfyldes med tilstrækkeligt høje sæsonydelsesfaktorer som defineret i metoden.
(7) I betragtning af de mange forskellige køleløsninger er det nødvendigt at fastlægge, hvilke køleløsninger der bør være omfattet af metodens anvendelsesområde, og hvilke der bør udelukkes. Køling ved hjælp af den naturlige termiske energistrøm uden en køleanordning er passiv køling og bør derfor ikke medtages i beregningen, jf. artikel 7, stk. 3, fjerde afsnit, i direktiv (EU) 2018/2001.
(8) En mindskelse af behovet for køling ved hjælp af bygningsudformning, f.eks. via bygningsisolering, grønt tag, grønne mure, afskærmning eller øget bygningsmasse, er værdiskabende, men kan betragtes som passiv køling og bør derfor ikke medtages i beregningen af køling baseret på vedvarende energi.
(9) Ventilation (naturlig eller forceret), dvs. tilførsel af omgivende luft i et rum med henblik på at sikre en passende indendørs luftkvalitet, betragtes som passiv køling og bør derfor ikke medtages i beregningen af vedvarende energi. Denne udelukkelse bør fastholdes selv i de tilfælde, hvor der ved ventilationen indføres kold omgivende luft, og køleforsyningen dermed reduceres i nogle perioder af året; denne køling er nemlig ikke den primære funktion, og ventilationen kan også bidrage til, at luften opvarmes om sommeren, og dermed øge kølelasten. I de tilfælde, hvor ventilationsluft anvendes som et middel til varmetransport med henblik på køling, bør den tilsvarende køleforsyning, som kan tilvejebringes enten ved hjælp af en køleenhed eller ved frikøling, imidlertid betragtes som aktiv køling. I de tilfælde, hvor ventilationsluftstrømmen øges ud over ventilationskravene til køleformålet, bør køleforsyningen som følge af denne yderligere luftstrøm indgå i beregningen af køling baseret på vedvarende energi.
(10) Komfortventilatorprodukter omfatter en ventilator og elektrisk motor. Komfortventilatorer sætter luften i bevægelse og giver komfort om sommeren ved at øge luftstrømmene omkring menneskekroppen og derved give en følelse af afkøling. I modsætning til ventilation tilfører komfortventilatorer ikke omgivende luft; de sætter blot indeluften i bevægelse. De afkøler således ikke indeluften, men opvarmer den (al den forbrugte elektricitet frigives i sidste ende som varme i det rum, hvori komfortventilatoren anvendes). Komfortventilatorer er ikke køleløsninger og bør derfor ikke medtages i beregningen af køling baseret på vedvarende energi.
(11) Energitilførslen til kølesystemer i transportmidler (f.eks. biler, lastbiler og skibe) leveres generelt af transportmidlets motor. Anvendelsen af vedvarende energi i ikkestationær køleforsyning indgår i beregningen af målet for vedvarende energi i transportsektoren, jf. artikel 7, stk. 1, litra c), i direktiv (EU) 2018/2001, og bør derfor ikke være omfattet af beregningen af køling baseret på vedvarende energi.
(12) Temperaturintervallet for en køleforsyning, for hvilken en vedvarende varmemodtager kan øge, reducere eller erstatte en køleenheds energiforbrug, er mellem 0 °C and 30 °C. Dette temperaturinterval er en af de parametre, der bør anvendes til at afgøre, om køleforsyningssektorer og -anvendelser skal være omfattet af beregningen af køling baseret på vedvarende energi.
(13) Proceskøling ved lav og meget lav køleforsyningstemperatur har ringe margin til at anvende vedvarende varmemodtagere i noget nævneværdigt omfang og foretages hovedsagelig ved elektrisk drevet køling. Den primære måde at gøre køleudstyr baseret på vedvarende energi på er via energitilførslen. Elektrisk drevet køleudstyr, der er baseret på vedvarende energi, tages allerede i betragtning i andelen af vedvarende energi i elektricitet i henhold til direktiv (EU) 2018/2001. Potentialet for effektivitetsforbedring er allerede omfattet af EU's ramme for miljøvenligt design og miljømærkning. Der vil derfor ikke være nogen fordel ved at medtage køleudstyr i beregningen af køling baseret på vedvarende energi.
(14) Hvad angår proceskøling ved høj temperatur giver ethvert varmekraftværk, fyringsanlæg eller andre processer ved høje temperaturer mulighed for at genvinde overskudsvarme. Tilskyndelse til udledning af overskudsvarme ved høje temperaturer i miljøet uden varmegenvinding ved hjælp af køling baseret på vedvarende energi vil være i strid med princippet om "energieffektivitet først" og miljøbeskyttelse. I denne henseende er temperaturgrænsen på 30 °C ikke tilstrækkelig til, at der kan skelnes mellem disse processer, da kondensering i et dampkraftværk kan ske ved 30 °C eller derunder. Kraftværkets kølesystem kan afgive køling ved en temperatur på under 30 °C.
(15) For at sikre, at anvendelsesområdet er klart afgrænset, bør metoden omfatte en liste over processer, hvor det bør prioriteres at genvinde eller undgå overskudsvarme, i stedet for at der tilskyndes til anvendelse af køling. De sektorer, hvor undgåelse og genvinding af overskudsvarme fremmes inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU, omfatter kraftproduktionsanlæg, herunder kraftvarmeanlæg, og processer, hvorved der produceres varme væsker ved forbrænding eller en exoterm kemisk reaktion. Andre processer, hvor det er vigtigt at undgå og genvinde overskudsvarme, findes bl.a. i cement-, jern- og stålfremstilling, spildevandsrensningsanlæg, informationsteknologiske anlæg såsom datacentre, eltransmissions- og -distributionsfaciliteter samt infrastruktur til kremering og transport, hvor køling ikke bør fremmes for at mindske overskudsvarmen fra disse processer. (16) En vigtig parameter i beregningen af vedvarende energi fra varmepumper, der anvendes til køling, er sæsonydelsesfaktoren beregnet i primærenergi, angivet som SPFp. SPFp er en kvotient, der angiver kølesystemers effektivitet i kølesæsonen. Den beregnes ved at dividere den producerede mængde køling med energitilførslen. Jo højere SPFp, jo bedre, da der produceres mere køling med den samme energitilførsel.
(17) For at beregne mængden af vedvarende energi fra køling er det nødvendigt at definere den andel af køleforsyningen, der kan betragtes som værende baseret på vedvarende energi. Denne andel angives som sSPFp. SSPFp er en funktion mellem en nedre og en øvre SPFp-tærskelværdi. I metoden bør der fastsættes en nedre SPFp-tærskelværdi, under hvilken den vedvarende energi fra et kølesystem er nul. I metoden bør der også fastsættes en øvre SPFp-tærskelværdi, over hvilken hele den køleforsyning, som et kølesystem producerer, medregnes som vedvarende energi. En progressiv beregningsmetode bør gøre det muligt at beregne den lineært stigende andel af køleforsyningen, der kan medregnes som vedvarende energi, for kølesystemer, hvis SPFp-værdier ligger mellem den nedre og den øvre SPFp-tærskelværdi.
(18) Metoden bør sikre, at gas, elektricitet og brint fra vedvarende energikilder kun tages i betragtning én gang ved beregningen af andelen af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i direktiv (EU) 2018/2001.
(19) For at sikre stabilitet og forudsigelighed i kølesektorens anvendelse af metoden bør den nedre og den øvre SPF-tærskelværdi beregnet i primærenergi fastsættes ved hjælp af standardkoefficienten, også kaldet primærenergifaktoren, som fastsat i direktiv 2012/27/EU.
(20) Der bør skelnes mellem forskellige tilgange til beregning af køling baseret på vedvarende energi afhængigt af tilgængeligheden af standardværdier for de parametre, der er nødvendige for beregningen, såsom standardsæsonydelsesfaktorer eller ækvivalente fuldlasttimer.
(21) Metoden bør gøre det muligt at benytte en forenklet statistisk tilgang baseret på standardværdier for anlæg med en nominel kapacitet på under 1,5 MW. Hvis der ikke foreligger nogen standardværdier, bør metoden gøre det muligt at anvende målte data, således at kølesystemer kan drage fordel af beregningsmetoden for vedvarende energi fra køling. Den målingsbaserede tilgang bør gælde for kølesystemer med en nominel kapacitet på over 1,5 MW, for fjernkøling og for små systemer, der anvender teknologier, for hvilke der ikke foreligger standardværdier. Uanset om der foreligger standardværdier eller ej, kan medlemsstaterne anvende målte data for alle kølesystemer.
(22) Medlemsstaterne bør have mulighed for at foretage egne beregninger og undersøgelser med henblik på at forbedre nøjagtigheden af de nationale statistikker ud over det, der er muligt med den i denne forordning fastsatte metode.
(23) Bilag VII til direktiv (EU) 2018/2001 bør derfor ændres —
(1) Bilag VII til direktiv (EU) 2018/2001 indeholder en metode til beregning af vedvarende energi fra varmepumper, der anvendes til opvarmning, men regulerer ikke beregningen af vedvarende energi fra varmepumper, der anvendes til køling. Det forhold, at der i bilaget mangler en metode til beregning af vedvarende energi fra varmepumper, der anvendes til køling, forhindrer kølesektoren i at bidrage til Unionens overordnede mål for vedvarende energi, der er fastsat i artikel 3 i direktiv (EU) 2018/2001, og gør det vanskeligere for medlemsstaterne, navnlig de medlemsstater, hvor køling udgør en stor andel af energiforbruget, at nå de mål for opvarmning og køling samt fjernvarme og fjernkøling, der er fastsat i henholdsvis artikel 23 og 24 i nævnte direktiv.
(2) Der bør derfor indføres en metode for køling baseret på vedvarende energi, herunder fjernkøling, i bilag VII til direktiv (EU) 2018/2001. En sådan metode er nødvendig for at sikre, at andelen af vedvarende energi fra køling beregnes på en harmoniseret måde i alle medlemsstater, og muliggøre en pålidelig sammenligning af alle kølesystemer med hensyn til deres kapacitet til at anvende vedvarende energi til køling.
(3) Metoden bør omfatte et mindstemål af sæsonydelsesfaktorer (SPF) for varmepumper, der kan benyttes i omvendt tilstand, jf. artikel 7, stk. 3, sjette afsnit, i direktiv (EU) 2018/2001. Da alle systemer til aktiv køling kan betragtes som varmepumper, der kan benyttes i omvendt tilstand, såkaldt "køletilstand", bør der gælde et mindstemål af sæsonydelsesfaktorer for alle kølesystemer. Dette er nødvendigt, fordi varmepumper udvinder og overfører varme fra et sted til et andet. Ved køling pumper varmepumper udvundet varme fra et rum eller en proces og afgiver den i miljøet (luft, vand eller jord). Varmeudvinding er essensen af køling og en varmepumpes centrale funktion. Da en sådan udvinding går imod den naturlige energistrøm, som går fra varme til kulde, er det nødvendigt med en energitilførsel til varmepumpen, som fungerer som en køleenhed.
(4) Det er obligatorisk at medtage et mindstemål af sæsonydelsesfaktorer i metoden, fordi energieffektivitet er vigtigt for at fastslå tilstedeværelsen og anvendelsen af vedvarende energi i varmepumper. For køling er den vedvarende energi den vedvarende varmemodtager, som kan øge køleprocessens effektivitet og gør sæsonydelsesfaktoren for køling højere. Høje sæsonydelsesfaktorer er en indikator for energieffektivitet, men fungerer samtidig som en indirekte indikator for tilstedeværelsen og anvendelsen af en vedvarende varmemodtager til køling.
(5) Ved køling fungerer varmemodtageren som et varmedræn, da den absorberer den varme, der udvindes og afgives af varmepumpen, uden for det rum eller den proces, der skal køles. Mængden af køling baseret på vedvarende energi afhænger af køleprocessens effektivitet og svarer til den mængde varme, der optages af varmedrænet. I praksis svarer det til den mængde kølekapacitet, der tilføres af varmemodtageren.
(6) Varmemodtageren kan være omgivelsesenergi eller geotermisk energi. Omgivelsesenergi findes i den omgivende luft (tidligere kaldet aerotermisk energi) og i omgivende vand (tidligere kaldet hydrotermisk energi), mens geotermisk energi findes i jorden under jordens faste overflade. Omgivelsesenergi og geotermisk energi, der anvendes til køling ved hjælp af varmepumper og fjernkølesystemer, bør tages i betragtning i beregningen af andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug, forudsat at den endelige energiproduktion væsentligt overstiger den tilførsel af primærenergi, der kræves for at drive varmepumpen. Dette krav, som er fastsat i artikel 7, stk. 3, tredje afsnit, i direktiv (EU) 2018/2001, kan opfyldes med tilstrækkeligt høje sæsonydelsesfaktorer som defineret i metoden.
(7) I betragtning af de mange forskellige køleløsninger er det nødvendigt at fastlægge, hvilke køleløsninger der bør være omfattet af metodens anvendelsesområde, og hvilke der bør udelukkes. Køling ved hjælp af den naturlige termiske energistrøm uden en køleanordning er passiv køling og bør derfor ikke medtages i beregningen, jf. artikel 7, stk. 3, fjerde afsnit, i direktiv (EU) 2018/2001.
(8) En mindskelse af behovet for køling ved hjælp af bygningsudformning, f.eks. via bygningsisolering, grønt tag, grønne mure, afskærmning eller øget bygningsmasse, er værdiskabende, men kan betragtes som passiv køling og bør derfor ikke medtages i beregningen af køling baseret på vedvarende energi.
(9) Ventilation (naturlig eller forceret), dvs. tilførsel af omgivende luft i et rum med henblik på at sikre en passende indendørs luftkvalitet, betragtes som passiv køling og bør derfor ikke medtages i beregningen af vedvarende energi. Denne udelukkelse bør fastholdes selv i de tilfælde, hvor der ved ventilationen indføres kold omgivende luft, og køleforsyningen dermed reduceres i nogle perioder af året; denne køling er nemlig ikke den primære funktion, og ventilationen kan også bidrage til, at luften opvarmes om sommeren, og dermed øge kølelasten. I de tilfælde, hvor ventilationsluft anvendes som et middel til varmetransport med henblik på køling, bør den tilsvarende køleforsyning, som kan tilvejebringes enten ved hjælp af en køleenhed eller ved frikøling, imidlertid betragtes som aktiv køling. I de tilfælde, hvor ventilationsluftstrømmen øges ud over ventilationskravene til køleformålet, bør køleforsyningen som følge af denne yderligere luftstrøm indgå i beregningen af køling baseret på vedvarende energi.
(10) Komfortventilatorprodukter omfatter en ventilator og elektrisk motor. Komfortventilatorer sætter luften i bevægelse og giver komfort om sommeren ved at øge luftstrømmene omkring menneskekroppen og derved give en følelse af afkøling. I modsætning til ventilation tilfører komfortventilatorer ikke omgivende luft; de sætter blot indeluften i bevægelse. De afkøler således ikke indeluften, men opvarmer den (al den forbrugte elektricitet frigives i sidste ende som varme i det rum, hvori komfortventilatoren anvendes). Komfortventilatorer er ikke køleløsninger og bør derfor ikke medtages i beregningen af køling baseret på vedvarende energi.
(11) Energitilførslen til kølesystemer i transportmidler (f.eks. biler, lastbiler og skibe) leveres generelt af transportmidlets motor. Anvendelsen af vedvarende energi i ikkestationær køleforsyning indgår i beregningen af målet for vedvarende energi i transportsektoren, jf. artikel 7, stk. 1, litra c), i direktiv (EU) 2018/2001, og bør derfor ikke være omfattet af beregningen af køling baseret på vedvarende energi.
(12) Temperaturintervallet for en køleforsyning, for hvilken en vedvarende varmemodtager kan øge, reducere eller erstatte en køleenheds energiforbrug, er mellem 0 °C and 30 °C. Dette temperaturinterval er en af de parametre, der bør anvendes til at afgøre, om køleforsyningssektorer og -anvendelser skal være omfattet af beregningen af køling baseret på vedvarende energi.
(13) Proceskøling ved lav og meget lav køleforsyningstemperatur har ringe margin til at anvende vedvarende varmemodtagere i noget nævneværdigt omfang og foretages hovedsagelig ved elektrisk drevet køling. Den primære måde at gøre køleudstyr baseret på vedvarende energi på er via energitilførslen. Elektrisk drevet køleudstyr, der er baseret på vedvarende energi, tages allerede i betragtning i andelen af vedvarende energi i elektricitet i henhold til direktiv (EU) 2018/2001. Potentialet for effektivitetsforbedring er allerede omfattet af EU's ramme for miljøvenligt design og miljømærkning. Der vil derfor ikke være nogen fordel ved at medtage køleudstyr i beregningen af køling baseret på vedvarende energi.
(14) Hvad angår proceskøling ved høj temperatur giver ethvert varmekraftværk, fyringsanlæg eller andre processer ved høje temperaturer mulighed for at genvinde overskudsvarme. Tilskyndelse til udledning af overskudsvarme ved høje temperaturer i miljøet uden varmegenvinding ved hjælp af køling baseret på vedvarende energi vil være i strid med princippet om "energieffektivitet først" og miljøbeskyttelse. I denne henseende er temperaturgrænsen på 30 °C ikke tilstrækkelig til, at der kan skelnes mellem disse processer, da kondensering i et dampkraftværk kan ske ved 30 °C eller derunder. Kraftværkets kølesystem kan afgive køling ved en temperatur på under 30 °C.
(15) For at sikre, at anvendelsesområdet er klart afgrænset, bør metoden omfatte en liste over processer, hvor det bør prioriteres at genvinde eller undgå overskudsvarme, i stedet for at der tilskyndes til anvendelse af køling. De sektorer, hvor undgåelse og genvinding af overskudsvarme fremmes inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU, omfatter kraftproduktionsanlæg, herunder kraftvarmeanlæg, og processer, hvorved der produceres varme væsker ved forbrænding eller en exoterm kemisk reaktion. Andre processer, hvor det er vigtigt at undgå og genvinde overskudsvarme, findes bl.a. i cement-, jern- og stålfremstilling, spildevandsrensningsanlæg, informationsteknologiske anlæg såsom datacentre, eltransmissions- og -distributionsfaciliteter samt infrastruktur til kremering og transport, hvor køling ikke bør fremmes for at mindske overskudsvarmen fra disse processer. (16) En vigtig parameter i beregningen af vedvarende energi fra varmepumper, der anvendes til køling, er sæsonydelsesfaktoren beregnet i primærenergi, angivet som SPFp. SPFp er en kvotient, der angiver kølesystemers effektivitet i kølesæsonen. Den beregnes ved at dividere den producerede mængde køling med energitilførslen. Jo højere SPFp, jo bedre, da der produceres mere køling med den samme energitilførsel.
(17) For at beregne mængden af vedvarende energi fra køling er det nødvendigt at definere den andel af køleforsyningen, der kan betragtes som værende baseret på vedvarende energi. Denne andel angives som sSPFp. SSPFp er en funktion mellem en nedre og en øvre SPFp-tærskelværdi. I metoden bør der fastsættes en nedre SPFp-tærskelværdi, under hvilken den vedvarende energi fra et kølesystem er nul. I metoden bør der også fastsættes en øvre SPFp-tærskelværdi, over hvilken hele den køleforsyning, som et kølesystem producerer, medregnes som vedvarende energi. En progressiv beregningsmetode bør gøre det muligt at beregne den lineært stigende andel af køleforsyningen, der kan medregnes som vedvarende energi, for kølesystemer, hvis SPFp-værdier ligger mellem den nedre og den øvre SPFp-tærskelværdi.
(18) Metoden bør sikre, at gas, elektricitet og brint fra vedvarende energikilder kun tages i betragtning én gang ved beregningen af andelen af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i direktiv (EU) 2018/2001.
(19) For at sikre stabilitet og forudsigelighed i kølesektorens anvendelse af metoden bør den nedre og den øvre SPF-tærskelværdi beregnet i primærenergi fastsættes ved hjælp af standardkoefficienten, også kaldet primærenergifaktoren, som fastsat i direktiv 2012/27/EU.
(20) Der bør skelnes mellem forskellige tilgange til beregning af køling baseret på vedvarende energi afhængigt af tilgængeligheden af standardværdier for de parametre, der er nødvendige for beregningen, såsom standardsæsonydelsesfaktorer eller ækvivalente fuldlasttimer.
(21) Metoden bør gøre det muligt at benytte en forenklet statistisk tilgang baseret på standardværdier for anlæg med en nominel kapacitet på under 1,5 MW. Hvis der ikke foreligger nogen standardværdier, bør metoden gøre det muligt at anvende målte data, således at kølesystemer kan drage fordel af beregningsmetoden for vedvarende energi fra køling. Den målingsbaserede tilgang bør gælde for kølesystemer med en nominel kapacitet på over 1,5 MW, for fjernkøling og for små systemer, der anvender teknologier, for hvilke der ikke foreligger standardværdier. Uanset om der foreligger standardværdier eller ej, kan medlemsstaterne anvende målte data for alle kølesystemer.
(22) Medlemsstaterne bør have mulighed for at foretage egne beregninger og undersøgelser med henblik på at forbedre nøjagtigheden af de nationale statistikker ud over det, der er muligt med den i denne forordning fastsatte metode.
(23) Bilag VII til direktiv (EU) 2018/2001 bør derfor ændres —