Materialer og artikler av gjenvunnet plast som kommer i kontakt med mat: ajourføring 2022

Tittel

Kommisjonsforordning (EU) 2022/1616 av 15. september 2022 om resirkulerte plastmaterialer og -gjenstander i kontakt med næringsmidler, og oppheving av forordning (EF) nr. 282/2008

Commission Regulation (EU) 2022/1616 of 15 September 2022 on recycled plastic materials and articles intended to come into contact with foods, and repealing Regulation (EC) No 282/2008

Siste nytt

Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 20.9.2022

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Som led i handlingsplanen for den cirkulære økonomi fra 2015 pegede Kommissionen på øget genanvendelse af plast som en helt afgørende forudsætning for omstillingen til en cirkulær økonomi og forpligtede sig til at træffe målrettede foranstaltninger for denne sektor. Kommissionen vedtog derfor i 2018 en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi, som indeholder tilsagn af central betydning om foranstaltninger på EU-niveau med henblik på at begrænse de skadelige virkninger af plastforurening. Målet er at udvide plastgenanvendelseskapaciteten i Unionen og at øge indholdet af genanvendt materiale i plastprodukter og -emballage. Da plastemballagematerialer i meget vid udstrækning anvendes som fødevareemballage, kan målene for politikken kun nås, hvis også indholdet af genanvendt plast i fødevareemballage øges.

(2) En forudsætning for enhver forøgelse af indholdet af genanvendt materiale i fødevareemballage og andre fødevarekontaktmaterialer er, at der til enhver tid sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed. Imidlertid kan affaldsplastmaterialer og -genstande, selv når de stammer fra anvendelse til fødevarer, indeholde forurenende stoffer, som denne anvendelse giver anledning til, og som potentielt kan bringe sikkerheden ved og kvaliteten af fødevarekontaktmaterialer og -genstande af genanvendt plast i fare. Om end det er usandsynligt, at sådant plastaffald vil være forurenet med en specielt stor mængde stoffer, der vides at være farlige for menneskers sundhed — det kunne f.eks. være plast fra industriproduktion — er identiteten og mængden af utilsigtede forurenende stoffer, som vil kunne være til stede i indsamlet fødevareemballage, ikke til at fastslå, ligesom den er tilfældig, afhænger af kilden til og metoden til indsamling af plastaffaldet og kan variere fra indsamling til indsamling. Plasten bør derfor i forbindelse med genanvendelse af den altid dekontamineres til et niveau, hvor det er sikkert, at resterende forurenende stoffer ikke vil kunne bringe menneskers sundhed i fare eller på anden måde indvirke på fødevarerne, når den anvendes til fremstilling af fødevarekontaktmaterialer og -genstande af genanvendt plast For at sikre, at fødevareforbrugere og fødevarevirksomhedsledere kan have tillid til dekontaminerede materialer, og sikre en ensartet fortolkning af, hvilken grad af dekontaminering der kan anses for at være tilstrækkelig, bør dekontaminering af materialer og genstande af genanvendt plast bestemt til kontakt med fødevarer være underlagt et ensartet regelsæt.

(3) Der blev allerede ved Kommissionens forordning (EF) nr. 282/2008 fastsat specifikke krav til genanvendelsesprocesser (genvindingsprocesser) med det formål at sikre, at materialer og genstande af genanvendt plast bestemt til kontakt med fødevarer er i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 1935/2004. Forordning (EF) nr. 282/2008 fandt imidlertid ikke anvendelse på alle genanvendelsesteknologier, idet kemisk depolymerisering, anvendelse af afklip og skrot og anvendelse af barrierelag var udelukket fra dens anvendelsesområde. Det fulgte af sidstnævnte forordning, at fremstilling af materialer og genstande af genanvendt plast ved hjælp af disse udelukkede teknologier var omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 vedrørende plastmaterialer og -genstande. Forordning (EU) nr. 10/2011 understøtter imidlertid ikke entydigt de udelukkede teknologier, da den ikke indeholder specifikke regler for delvist depolymeriserede stoffer eller oligomerer, afklip eller processkrot og begrænser antallet af stoffer, der kan anvendes bag en funktionel barriere.

(4) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) påpegede, at det er umuligt at forudsige identiteten af forurenende stoffer, der potentielt vil kunne være til stede efter forbrugsleddet i PET anvendt som input i en genanvendelsesproces, og dermed sikre, at de ikke er genotoksiske. Da autoritetens ræsonnement også er relevant for andre former for plastaffald, kan det ikke generelt — uden yderligere videnskabelige data — antages, at sådanne andre affaldsstrømme er frie for visse grupper af forurenende stoffer. Det kan derfor heller ikke antages, at det er muligt at vurdere risikoen ved forurenende stoffer på samme måde, som urenheder vurderes i henhold til forordning (EU) nr. 10/2011, at blandinger af kemisk depolymeriserede materialer er frie for sådanne forurenende stoffer, eller at funktionelle plastbarrierer kan indeslutte dem fuldstændig. Genanvendt plast fremstillet ved hjælp af teknologier, der er udelukket fra anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 282/2008, kan følgelig heller ikke anvendes i henhold til forordning (EU) nr. 10/2011.

(5) Heraf følger, at forordning (EF) nr. 282/2008 og forordning (EU) nr. 10/2011 samlet set ikke finder anvendelse på alle plastgenanvendelsesteknologier eller alle materialer og genstande af genanvendt plast. På grund af udviklingen af yderligere innovative nye teknologier til genanvendelse af plast og væksten i markedet for genanvendt plast skaber manglen på klart anvendelige og hensigtsmæssige regler en potentiel risiko for menneskers sundhed, ligesom den hæmmer innovation. Med henblik på at fastsætte klare regler og imødegå risikoen for utilsigtede forurenende stoffer bør forordning (EF) nr. 282/2008 derfor afløses af nye regler, der dækker alle eksisterende og fremtidige plastgenanvendelsesteknologier.

(6) Forordning (EU) nr. 10/2011 foreskriver, at stoffer, der anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande, skal have en passende renhed, og at resterende urenheder skal kunne identificeres, så de kan gøres til genstand for en risikovurdering. Da individuelle stoffer kan renses til et niveau, der er passende til dette formål, begrænser forordningen generelt ikke produktionsmetoder for de stoffer, der er opført på EU-listen over godkendte stoffer. De pågældende stoffer vil således også kunne fremstilles ved brug af andre kilder, herunder affaldsmaterialer. Dertil kommer, at stoffer med en høj renhedsgrad, som er fremstillet af affald, ikke adskiller sig fra identiske stoffer, der er fremstillet på anden vis. Fremstilling af plastmaterialer og -genstande med stoffer med en høj renhedsgrad, der er fremstillet af affaldsmaterialer og er opført på EU-listen, der er fastlagt ved forordning (EU) nr. 10/2011, eller er omfattet af specifikke undtagelser, bør derfor være omfattet af nævnte forordning, mens andre stoffer, hvori utilsigtede forurenende stoffer ikke på forhånd kan antages ikke at være til stede eller ikke let kan udelukkes, herunder blandinger, oligomerer og polymerer fremstillet af affald, bør være omfattet af nærværende forordning. For at undgå usikkerhed om, hvilken forordning der finder anvendelse på en bestemt genanvendelsesteknologi, som resulterer i stoffer på et mellemtrin i genanvendelsen, bør stoffer, der er omfattet af forordning (EU) nr. 10/2011, klart udelukkes fra nærværende forordnings anvendelsesområde.

(7) I almindelig sprogbrug anvendes gængse og bredt anvendte termer som »teknologi«, »proces«, »udstyr« og »installation« til tider om de samme eller tilsvarende begreber, og betydningen af disse vil kunne overlappe afhængigt af sammenhængen og brugeren. For at præcisere anvendelsesområdet for og indholdet af forpligtelserne i henhold til denne forordning bør de pågældende begreber defineres entydigt med henblik på anvendelsen af forordningen. Det er navnlig nødvendigt at skelne mellem »genanvendelsesteknologi«, som omfatter de overordnede koncepter og principper for, hvordan forurenende stoffer fjernes fra plastaffald, og »genanvendelsesprocessen«, hvormed der henvises til en bestemt sekvens af operationer og udstyr, hvortil der anvendes en bestemt genanvendelsesteknologi, samt »genanvendelsesinstallationen«, som bør omfatte det fysiske udstyr, der anvendes i praksis til genanvendelsesprocessen til fremstilling af materialer og genstande af genanvendt plast.

(8) Plast vil i henhold til denne forordning skulle dekontamineres ved hjælp af en egnet genanvendelsesteknologi, og brug af kemiske genanvendelsesteknologier er omfattet af forordningens anvendelsesområde. Når der henvises til fjernelse af forurenende stoffer ikke fra materialer, men fra stoffer eller blandinger, er det imidlertid ofte snarere rensning frem for dekontaminering, der anvendes. Ved brug af kemiske genanvendelsesteknologier til fjernelse af forurenende stoffer fra blandinger eller stoffer kunne resultatet af sådanne teknologier derfor anses for at være rensning snarere end dekontaminering. Det bør dog, da dekontamineringen af plasten i så fald opnås ved rensning, præciseres, at dekontaminering også omfatter rensning af stoffer eller blandinger.

(9) Genanvendelsesprocesser kan bestå af mange på hinanden følgende basisoperationer, hvor der sker en enkelt omdannelse (»enhedsoperationer«), men kun nogle af disse processer resulterer i dekontaminering. Da plastaffald altid bør dekontamineres, og der bør gælde klare regler for dekontaminering, bør genanvendelsesoperationer, der tilsammen sikrer dekontaminering, benævnes dekontamineringsprocessen og ikke blandes sammen med operationer, der udføres før og efter dekontaminering.

(10) Ved dekontaminering skelnes der mellem genanvendt plast, der ikke er egnet til kontakt med fødevarer, og genanvendt plast, der er gjort egnet til en sådan kontakt, selv hvis der kun er tale om mikrobiologisk dekontaminering. Dette trin bør derfor være det primære fokus for den offentlige kontrol, der foretages inden for rammerne af denne forordning. Afhængigt af den anvendte teknologi og/eller tilrettelæggelsen heraf kan dekontaminering finde sted på anlæg, der traditionelt ville blive betragtet som affaldshåndteringsanlæg, genanvendelsesfaciliteter eller faciliteter, hvor plastkonvertering finder sted. For at sikre ensartethed og klarhed med hensyn til, hvilken rolle en facilitet spiller der, hvor dekontaminering finder sted i henhold til denne forordning, bør en sådan facilitet konsekvent betegnes som en genanvendelsesfacilitet.

(11) I lyset af betydningen af kvalitetskontrol af det materiale, der genanvendes, for kvaliteten af og sikkerheden ved materialer og genstande af genanvendt plast som slutprodukt — og for sporbarheden — bør det nærmere præciseres, hvad der menes med »batcher«, som kvalitetskontrolreglerne finder anvendelse på.

(12) Grundprincippet i forordning (EF) nr. 1935/2004 er, at materialer og genstande, der er bestemt til direkte eller indirekte kontakt med fødevarer, skal være så inaktive, at der ikke afgives stoffer til fødevarerne i mængder, der kan frembyde en fare for menneskers sundhed eller forårsage en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning eller en forringelse af deres organoleptiske egenskaber. Dette princip gælder derfor også for fødevarekontaktmaterialer af genanvendte materialer. I forordningen præciseres det imidlertid også, at en forudsætning for at vælge at bruge genanvendte materialer og genstande bør være strenge krav til fødevaresikkerheden. Det at garantere fødevaresikkerheden omfatter ikke kun afgivelse af stoffer, der kan påvirke menneskers sundhed, eller som ville kunne påvirke fødevarernes kvalitet, men også mikrobiologisk sikkerhed. Da inputtet til genanvendelsesprocesser stammer fra affald, er det langt mere sandsynligt, at det er mikrobiologisk kontamineret, end hvis der er tale om materialer og genstande, der er nyfremstillet af udgangsstoffer. Denne forordning bør derfor sikre, at materialer og genstande af genanvendt plast er ikke blot tilstrækkeligt inaktive, men også mikrobiologisk sikre.

(13) Erfaringerne med evalueringen af processer i henhold til forordning (EF) nr. 282/2008 viser, at der bør fastsættes videnskabelige kriterier og tilvejebringes et vidensgrundlag, som er specifikke/specifikt for en given genanvendelsesteknologi, forud for evalueringen af individuelle genanvendelsesprocesser, som den pågældende teknologi anvendes til, idet utilstrækkelig videnskabelig viden om indholdet af forurenende stoffer i inputtet og af, hvordan teknologien fungerer, ellers vil kunne være behæftet med så mange usikkerhedsmomenter, at det ikke er muligt for autoriteten at drage konklusioner om sikkerheden ved de enkelte genanvendelsesprocesser. Erfaringerne har også vist, at andre genanvendelsesteknologier kan give sikkerhed for, at enhver genanvendelsesproces, der anvender de pågældende teknologier, resulterer i sikker genanvendt plast, og at fordelene ved individuel evaluering af hver enkelt genanvendelsesproces, som disse teknologier anvendes til, er meget begrænsede i forhold til den byrde, en sådan evaluering udgør for både virksomhedsledere og autoriteten. Det bør derfor fastsættes, at materialer og genstande af genanvendt plast i princippet kun må markedsføres, hvis de er fremstillet ved hjælp af en teknologi, om hvilken der foreligger tilstrækkelig viden til, at Kommissionen kan afgøre, om den i princippet gør det muligt at genanvende plastaffald til plast, der opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1935/2004, og om dens anvendelse bør være underlagt særlige krav, herunder hvorvidt genanvendelsesprocesser, der anvender den pågældende teknologi, adskiller sig så meget fra hinanden med hensyn til parametrene for dekontamineringsbehandlingen eller konfigurationen af processen, at det nødvendiggør en individuel godkendelse af hver enkelt proces med henblik på at sikre, at den genanvendte plast, der fremstilles med disse processer, er sikker og af god kvalitet.

(14) På grundlag af autoritetens evaluering af ansøgninger om godkendelse indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 282/2008 kan mekanisk genanvendelse af PET og produktcyklusser inden for en lukket og kontrolleret kæde betragtes som egnede genanvendelsesteknologier til genanvendelse af plastaffald til plast, der opfylder kravene i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1935/2004, og der bør fastsættes særlige betingelser for anvendelse af dem. Først og fremmest bør mekaniske PET-genanvendelsesprocesser skulle godkendes individuelt, da intensiteten og varigheden af den behandling, plastinput underkastes i dekontamineringsoperationerne — og dermed deres dekontamineringsevne — afhænger af den specifikke konfiguration af disse processer og dermed nødvendiggør en evaluering fra sag til sag baseret på bestemte kriterier. Omvendt er det ikke nødvendigt at kræve godkendelse af individuelle genanvendelsesprocesser, der modtager plast udelukkende fra en lukket og kontrolleret kæde, der forhindrer kontaminering, idet kontrollen med tilførslen af forurenende stoffer i kæden i så fald er tilstrækkelig til at sikre, at den eneste kontaminering af plastinputtet kan fjernes ved hjælp af de simple rengørings- og opvarmningsprocesser, der under alle omstændigheder er nødvendige til omformning af materialerne.

(15) For at garantere sikkerheden ved og kvaliteten af materialer og genstande af genanvendt plast bør der fastsættes regler for markedsføring af disse produkter.

(16) Ved forordning (EU) nr. 10/2011 er der fastsat krav vedrørende sammensætningen, som garanterer sikker anvendelse af fødevarekontaktmaterialer og -genstande af plast, herunder regler om, hvilke stoffer der er godkendt til fremstilling, og migrationsgrænser. For at sikre det samme sikkerhedsniveau for materialer og genstande af genanvendt plast bør disse have samme sammensætning som plast fremstillet i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 10/2011 og overholde de restriktioner og specifikationer, herunder migrationsgrænser, der er fastsat i nævnte forordning.

(17) Med henblik på at sikre gennemsigtighed samt lette kvalitetskontrol og sporbarhed bør der oprettes et offentligt register med oplysninger om genanvendelsesvirksomhedsledere, genanvendelsesinstallationer og genanvendelsesprocesser, og registrering i dette register bør være en forudsætning for at kunne markedsføre materialer og genstande af genanvendt plast.

(18) Mens der ved forordning (EF) nr. 1935/2004 er fastsat særlige regler om mærkning af materialer og genstande, som skal informere brugerne om, hvad der er korrekt anvendelse, findes der ikke tilsvarende regler for efterbehandling af dekontamineret plast. Visse brugsanvisninger, f.eks. krav til blanding med det formål at opnå et så stort indhold af genanvendt materiale som muligt eller begrænsninger for anvendelsen, kan dog, afhængigt af omfanget af dekontamineringen, gælde for den videre forarbejdning og brug af plasten. Om end sådanne anvisninger vil skulle videregives via dokumentation, er det ikke nødvendigvis altid let at identificere plastmaterialer, der kræver en særlig behandling. Med henblik på at undgå fejl og lette kontrollen bør genanvendt plast derfor også være påført tydelig, let læselig mærkning, så der sikres en korrekt anvendelse under efterbehandlingen i overensstemmelse med genanvendelsesvirksomhedslederens anvisninger.

(19) For at sikre, at plastmaterialer og -genstande under hele genanvendelsesprocessen er omfattet af betingelser, der garanterer deres sikkerhed og kvalitet, og for at lette håndhævelsen og forsyningskædens funktion bør der fastsættes regler for alle genanvendelsesprocessens trin, fra forbehandling til dekontaminering og efterbehandling. Først og fremmest bør kontamineringsniveauet i det plastinput, der indgår i dekontamineringsprocessen, aldrig overstige maksimumsniveauerne, over hvilke det ikke længere er muligt at opnå en tilstrækkelig dekontaminering med processen, og det bør derfor sikres, at inputkvaliteten til enhver tid opfylder de relevante specifikationer. Reglerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 2023/2006 om god fremstillingspraksis bør derfor, i det omfang det er relevant, også finde anvendelse på affaldshåndteringsoperationer, der finder sted inden dekontamineringsprocessen, så det sikres, at der anvendes et kvalitetssikringssystem. På baggrund af de mange forskellige genanvendelsesteknologier og genanvendelsesprocesser, der findes, bør der dog være mulighed for at vedtage særlige regler, der supplerer eller undtager fra nogle af disse generelle regler, for at tage hensyn til de specifikke muligheder, en bestemt genanvendelsesteknologi eller -proces frembyder.

(20) Dertil kommer, at de generelle regler om funktionen af alle genanvendelsesprocessens trin ikke bør finde anvendelse på genanvendelsesteknologier, der forudsætter, at der etableres en særlig ordning for anvendelse og indsamling af plastmaterialer og -genstande, som genanvendelsesvirksomhedsledere, fødevarevirksomhedsledere og andre virksomhedsledere deltager i, og som har til formål at begrænse kontamineringen af plastinput til et minimum og dermed mindske kravene til den anvendte dekontamineringsproces. Da sikkerheden ved den genanvendte plast således er afhængig af, at kontaminering forhindres, og dermed af, at de pågældende genanvendelsesordninger fungerer korrekt, snarere end af forarbejdningen af affaldet og den efterfølgende dekontaminering heraf, bør der ved denne forordning fastsættes regler for, hvordan ordningerne skal fungere. For at sikre klarhed i og ensartet anvendelse af genanvendelsesordninger bør kun én enhed være ansvarlig for en ordnings overordnede anvendelse, og denne enhed bør være ansvarlig for at give alle deltagende operatører bindende instrukser. Det bør også sikres, at de plastmaterialer og -genstande, der skal anvendes i henhold til en bestemt genanvendelsesordning, er let genkendelige for de pågældende deltagere, tredjeparter og kontrolmyndigheder.

(21) Selv om reglen bør være, at kun materialer og genstande af genanvendt plast, der er fremstillet ved hjælp af teknologier, der har vist sig at være egnede, må markedsføres, bør det — for at muliggøre og fremme udvikling af sådanne teknologier — være tilladt, på strenge betingelser og i en begrænset periode, at markedsføre materialer og genstande af genanvendt plast, der er fremstillet ved hjælp af nye teknologier. Dette skulle gøre det muligt for udviklerne at indsamle data om et så stort og repræsentativt antal prøver, at usikkerheden med hensyn til karakteriseringen af plastinputtet og af materialer og genstande af genanvendt plast begrænses til et minimum, og dermed gøre det muligt at vurdere egnetheden af en ny teknologi og at fastsætte de særlige krav, der måtte være nødvendige.

(22) Der bør dog fastsættes regler med det formål at sikre, at risikoen ved materialer og genstande af genanvendt plast, der fremstilles ved hjælp af nye teknologier, er minimal, og at muligheden for at markedsføre sådanne materialer og genstande udnyttes effektivt til at indsamle oplysninger og erfaringer, der gør det muligt at evaluere teknologien. Inden markedsføring af disse genanvendte materialer og genstande bør alle tilgængelige oplysninger om de principper, koncepter og praksisser, den nye teknologi er baseret på, derfor anvendes til at minimere risiciene, ligesom der bør være adgang til data om teknologiens dekontamineringseffektivitet. Skulle disse data være utilstrækkelige som grundlag for at godtgøre, at teknologien fungerer tilfredsstillende, navnlig når dekontaminering ikke er det primære eller eneste princip, der anvendes til at garantere sikkerheden, bør der udformes supplerende test baseret på den nye teknologis specifikke karakteristika. Der bør endvidere, med henblik på bestemmelse af omfanget af kontaminering i inputmaterialerne og restindholdet af forurenende stoffer i de færdige materialer og genstande samt sandsynligheden for, at de afgives til fødevarer, fastsættes regler for især analytisk overvågning af materialer og genstande af genanvendt plast, der fremstilles ved hjælp af endnu ikke færdigudviklede genanvendelsesteknologier, og den potentielle forekomst af farlige stoffer. Med karakterisering af eksponeringsrisikoen for øje bør denne overvågning ikke udelukkende fokusere på gennemsnitsniveauer, men også omfatte vurdering af andre aspekter, såsom om bestemte forurenende stoffer ofte forekommer i diverse batcher eller knytter sig til en bestemt kilde. For at sikre tillid, kendskab i offentligheden og forskriftsmæssig kontrol med de teknologier, der udvikles, er det desuden vigtigt, at rapporterne om materialernes sikkerhed og om overvågningen offentliggøres.

(23) For at sikre, at muligheden for at markedsføre materialer og genstande af genanvendt plast fremstillet ved hjælp af nye teknologier begrænses til det tidsrum, der er nødvendigt for at kunne indsamle de oplysninger og erfaringer, der kræves for at kunne vurdere teknologien, bør der fastsættes regler for påbegyndelsen af denne vurdering. Da det imidlertid ikke er usandsynligt, at flere udviklere samtidigt og uafhængigt af hinanden vil kunne anvende installationer, der minder om hinanden og i alt væsentligt er baseret på samme teknologi, bør der være en vis fleksibilitet med hensyn til, hvornår vurderingen af en ny teknologi skal påbegyndes, og hvad den skal omfatte, således at vurderingen kan underbygges med oplysninger fra alle berørte teknologiudviklere.

(24) Hvis der er dokumentation for eller indikationer af, at materialer og genstande af genanvendt plast, der er genanvendt med en egnet genanvendelsesteknologi eller med en ny teknologi, ville kunne bringe forbrugernes sundhed i fare, bør det være muligt for Kommissionen at analysere den pågældende teknologi og sikkerheden ved de materialer og genstande af genanvendt plast, der produceres med teknologien, og at træffe passende og øjeblikkelige foranstaltninger over for den.

(25) Da genanvendelsesprocesser i henhold til denne forordning i visse tilfælde vil skulle godkendes individuelt, bør der fastlægges en procedure til dette formål. Denne procedure bør svare til den procedure for godkendelse af nye stoffer, der er fastlagt ved forordning (EF) nr. 1935/2004, tilpasset som nødvendigt med henblik på individuel godkendelse af genanvendelsesprocesser. Eftersom udarbejdelse af en ansøgning om godkendelse kræver, at ansøgeren har kompleks viden om den pågældende genanvendelsesproces, og for at undgå, at der indgives flere ansøgninger for samme genanvendelsesproces, bør det navnlig fastsættes, at kun den virksomhedsleder, der har udviklet genanvendelsesprocessen, og ikke en hvilken som helst genanvendelsesvirksomhedsleder, der anvender processen, kan ansøge om godkendelse. Da godkendte genanvendelsesprocesser kan blive genstand for større eller mindre tekniske og administrative ændringer i løbet af deres livscyklus, bør denne forordning tillige sikre klarhed over, hvilke procedurer der skal anvendes ved ændring af godkendte genanvendelsesprocesser.

(26) Da genanvendelsesinstallationer er komplekse indretninger, og deres konfiguration og drift kan bero på mange parametre og procedurer, bør det — med henblik på at lette genanvendelsesvirksomhedsledernes egen overvågning af overholdelsen samt effektive audit som led i den offentlige kontrol — være et krav, at genanvendelsesvirksomhedsledere, der driver en dekontamineringsinstallation, skal opbevare og kunne fremlægge et dokument, der på standardiseret vis i resuméform beskriver driften af, kontrollen med og overvågningen af den pågældende installation samt af den genanvendelsesinstallation, denne er en del af, på en måde, der viser, at denne forordning efterleves.

(27) Dekontaminering af genanvendt plast bør være underlagt inspektion og kontrol fra de kompetente myndigheders side. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen omfatter også offentlig kontrol af fødevarekontaktmaterialer, og dekontamineringsinstallationer er dermed også omfattet. Nævnte forordning indeholder almindelige regler for offentlig kontrol, men ikke nogen specifikke procedurer for kontrol af dekontamineringsinstallationer. For at sikre en ensartet offentlig kontrol af dekontamineringsinstallationer, uanset hvor de befinder sig, bør der derfor fastlægges passende kontrolteknikker samt regler for, hvornår genanvendt plast skal anses for ikke at være i overensstemmelse med denne forordning.

(28) Med henblik på at sikre, at konverteringsvirksomhedsledere og fødevarevirksomhedsledere anvender genanvendt plast og materialer og genstande af genanvendt plast korrekt og på en måde, der sikrer sporbarhed, bør der fremlægges en overensstemmelseserklæring, som skal ledsage batcher af genanvendt plast, med oplysninger om genanvendelsesvirksomhedslederens identitet og den genanvendte plasts oprindelse samt brugsanvisninger til konverteringsvirksomhedsledere og slutbrugere. For at sikre, at dette dokument vil blive forstået og fortolket på samme måde af alle, der modtager det, bør operatører være forpligtet til at anvende en standardformular.

(29) Markedsføringen af materialer og genstande af genanvendt plast er i dag underlagt nationale regler. Der bør derfor fastsættes bestemmelser med det formål at sikre, at overgangen til anvendelse af denne forordning forløber gnidningsløst og ikke griber forstyrrende ind i det eksisterende marked for materialer og genstande af genanvendt plast. Først og fremmest bør det være muligt i en begrænset periode at ansøge om godkendelse af eksisterende genanvendelsesprocesser, der i henhold til denne forordning skal godkendes individuelt, og fortsat at markedsføre genanvendt plast, og materialer og genstande af genanvendt plast, der er fremstillet ved hjælp af disse genanvendelsesprocesser, indtil godkendelsesproceduren er afsluttet. Ansøgninger indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 282/2008 vedrørende sådanne genanvendelsesprocesser bør betragtes som ansøgninger indgivet i henhold til nærværende forordning. Ansøgninger indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 282/2008 vedrørende genanvendelsesprocesser (genvindingsprocesser), som nærværende forordning ikke foreskriver individuel godkendelse af, bør anses for bortfaldet, da nærværende forordning ikke giver grundlag for godkendelse af disse processer.

(30) Genanvendelsesvirksomhedsledere, der i deres nuværende genanvendelsesoperationer anvender teknologier, der ikke er opført som egnede genanvendelsesteknologier, bør have den fornødne tid til at beslutte, om de ønsker at udvikle den pågældende teknologi yderligere, så den kan listeopføres som egnet, eller i modsat fald ophøre med at anvende de pågældende genanvendelsesoperationer til fremstilling af plastmaterialer og -genstande. Det bør derfor i en begrænset periode fortsat være tilladt at markedsføre genanvendt plast, og materialer og genstande af genanvendt plast, der er fremstillet ved hjælp af genanvendelsesprocesser og -installationer baseret på de pågældende teknologier og i overensstemmelse med gældende nationale regler.

(31) I tilfælde, hvor operatøren beslutter at udvikle teknologien yderligere, så den kan listeopføres som egnet, vil det i henhold til denne forordning være et krav, at der gives underretning om teknologien og udpeges en udvikler. Underretningsproceduren vil dog på tidspunktet for underretningen kræve udførlig argumentation for sikkerheden ved de pågældende materialer og genstande af genanvendt plast samt offentliggørelse af en rapport baseret herpå. Operatører, der allerede anvender de pågældende teknologier, burde være i besiddelse af oplysninger om sikkerheden ved de materialer og genstande af genanvendt plast, der fremstilles med disse, men de krav, der fastsættes for de relevante rapporter ved denne forordning, er omfattende. Da det kan tage lang tid at tilvejebringe de nødvendige supplerende oplysninger, bør de pågældende udviklere derfor have mulighed for at fremlægge disse oplysninger i månederne efter underretningen.

(32) Denne forordning vil kunne indebære, at materialer og genstande af genanvendt plast, der er fremstillet i en bestemt genanvendelsesinstallation, efter en bestemt dato ikke længere lovligt kan markedsføres. Det er imidlertid sandsynligt, at fødevarevirksomhedslederne stadig ligger inde med lagre af de pågældende materialer og genstande af genanvendt plast eller allerede har brugt dem til at emballere fødevarer. Da denne situation ikke er affødt af umiddelbare sikkerhedsmæssige betænkeligheder, og de pågældende materialer og genstande af genanvendt plast er blevet markedsført under de nationale myndigheders kontrol, bør der undgås madspild og byrder for fødevarevirksomhedslederne, idet sidstnævnte bør kunne anvende sådanne materialer og genstande af genanvendt plast til at emballere fødevarer og markedsføre dem, indtil lagrene er opbrugt.

(33) Blandt de genanvendelsesteknologier, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde og ikke er opført som egnede genanvendelsesteknologier, bør der være særlig fokus på fremstilling af materialer og genstande af genanvendt plast, hvor den genanvendte plast anvendes bag en funktionel plastbarriere, fordi flere hundrede genanvendelsesinstallationer i dag allerede fremstiller materialer og genstande af genanvendt plast med denne teknologi. Materialer og genstande af genanvendt plast, der er fremstillet ved hjælp af denne teknologi, er hidtil blevet markedsført ud fra en formodning om overensstemmelse med forordning (EU) nr. 10/2011 og har været underlagt de nationale kompetente myndigheders kontrol. De foreliggende oplysninger om disse materialer er ikke tilstrækkeligt grundlag for at afvise, at de måske reelt ikke er i overensstemmelse med nævnte forordning. Især de foreliggende oplysninger om de anvendte funktionelle barrierers evne til at forhindre migration af forurenende stoffer, der er indeholdt i den genanvendte plast, til fødevarer i et længere tidsrum er utilstrækkelige. Denne teknologi bør derfor ikke anses for at være en egnet genanvendelsesteknologi endnu. Der er imidlertid allerede — i modsætning til hvad der gælder for andre teknologier, der vil blive betragtet som nye ved anvendelsen af denne forordning — indsigt i hovedprincipperne for denne teknologi. Dette gør det muligt at fastsætte specifikke tilpasninger af reglerne om nye teknologier for så vidt angår anvendelse af denne teknologi, indtil der er truffet afgørelse om dens egnethed, og navnlig at inkludere et krav om, at effektiviteten af barrieretilgangen skal verificeres. Selv om det på den ene side, i betragtning af antallet af eksisterende installationer, ikke forekommer nødvendigt at kræve overvågning af samtlige disse genanvendelsesinstallationer for at tilvejebringe tilstrækkelige data om kontamineringsniveauerne, er det således på den anden side — i lyset af at der på grundlag af den allerede tilgængelige viden er tvivl om, hvorvidt de funktionelle barrierer er egnede til at forhindre migration af forurenende stoffer på lang sigt — hensigtsmæssigt at gøre markedsføringen af materialer og genstande af genanvendt plast, der er fremstillet ved hjælp af denne teknologi, betinget af, at der er foretaget yderligere testning til garanti for, at denne evne besiddes.

(34) Visse affaldshåndteringsoperatører, der beskæftiger sig med indsamling af plast, samt operatører, der beskæftiger sig med yderligere operationer som led i forbehandlingen, vil i henhold til denne forordning skulle indføre et certificeret kvalitetssikringssystem med det formål at sikre plastinputtets kvalitet og sporbarhed. Da disse operatører har brug for tid til helt og fuldt at forberede sig på en sådan certificering, bør de pågældende operatører gives tilstrækkelig tid til at tilpasse sig til nævnte krav.

(35) For at sikre en ensartet og hensigtsmæssig anvendelse af analysemetoder vil genanvendelsesvirksomhedsledere, der overvåger indholdet af forurenende stoffer som led i deres aktiviteter vedrørende udvikling af nye teknologier, i henhold til denne forordning skulle deltage i præstationsprøvninger. Da dette krav indføres ved denne forordning for første gang, vil det være nødvendigt med en yderligere tilpasning af de pågældende præstationsprøvninger til bestemmelserne i denne forordning, ligesom laboratorierne har brug for tid til at tilrettelægge deres deltagelse. Der bør derfor afsættes tilstrækkelig tid til tilpasningen og tilrettelæggelsen af disse præstationsprøvninger.

(36) Forordning (EF) nr. 282/2008 bør ophæves.

(37) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Dokument (forberedende)
Dato
06.12.2021
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også lenke til konsolidert versjon og om rettsakten er i kraft
Rettsakt på EU-språk
Dato
15.09.2022
Anvendelsesdato i EU
10.10.2022
Rettsakten erstatter
Annen informasjon

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Helse- og omsorgsdepartementet