Produktansvarsdirektivet
Forslag til fortolkningsdom lagt fram av EU-domstolens generaladvokat 18.4.2024
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens faktaark om direktivet, dansk utgave)
Anvendelsesområde: Direktivet finder anvendelse på industrielt fremstillede løsøregenstande, uanset om genstanden indgår som en fast bestanddel i en anden løsøregenstand eller i fast ejendom.
Medmindre medlemsstaterne har bestemt andet, finder direktivet ikke anvendelse på landbrugsråvarer og produkter hidrørende fra jagt, der ikke har gennemgået en forarbejdning, samt produkter, der var bragt i omsætning inden den 30. juli 1998. Anvendelsesområdet for direktiv 85/374/EØF er dog ændret på visse punkter ved direktiv 1999/34/EF (se direktiv 1999/34/EF nedenfor).
Princippet om objektivt ansvar: Direktivet opstiller princippet om producentens objektive ansvar for skade forårsaget af en defekt ved hans produkt. Hvis flere personer er ansvarlige for samme skade, hæfter de solidarisk.
Ved "producent" forstås:
• enhver, der deltager i produktionsprocessen
• importører af det defekte produkt
• enhver, der anbringer sit navn, mærke eller andet kendetegn på produktet
• enhver, der leverer et produkt, hvis producenten ikke kan identificeres.
Bevisbyrde: Skadelidte skal føre bevis for:
• skaden
• defekten
• årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.
Der skal altså i henhold til direktivets bestemmelser om objektivt ansvar ikke føres bevis for producentens eller importørens forsømmelighed eller fejl.
Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes under hensyntagen til alle omstændigheder, navnlig:
• produktets præsentation
• den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes
• det tidspunkt, hvor produktet er bragt i omsætning.
Et produkt anses ikke for at lide af en defekt, blot fordi der senere er bragt et bedre produkt i omsætning.
Ansvarsfritagelse af producenten: Producenten er fritaget for ansvar, hvis han beviser:
• at han ikke har bragt produktet i omsætning,
• at den defekt, der har forvoldt skaden, er opstået efter, at han bragte produktet i omsætning
• at produktet ikke er fremstillet i et for producenten erhvervsmæssigt øjemed
• at produktet ikke er fremstillet eller distribueret som led i producentens erhvervsvirksomhed
• at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af de offentlige myndigheder
• at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da han bragte produktet i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten (medlemsstaterne kan fravige dette punkt)
• når der er tale om en fabrikant af et delprodukt, hvor defekten kan tilskrives udformningen af det samlede produkt eller de af det samlede produkts fabrikant givne anvisninger.
Produktansvaret berøres ikke, når skaden er forårsaget af en defekt ved produktet i forening med en tredjemands adfærd. Dog kan producentens ansvar nedsættes i tilfælde af fejl udvist af skadelidte.
Skader, der er omfattet af direktivet: Direktivet omhandler følgende skader:
• personskade, herunder død
• skade på en anden ting til privat brug eller fortæring end selve det defekte produkt, med fradrag af en selvrisiko på 500 EUR.
Nationale bestemmelser om ikke-økonomisk skade berøres ikke af direktivet. Direktivet finder ikke anvendelse på skade, der indtræffer ved atomulykker, og som er omfattet af internationale konventioner, der er ratificeret af medlemsstaterne.
Forældelsesfristen: Skadelidte har en frist på tre år til at fremsætte erstatningskrav. Fristen gælder fra den dato, skadelidte har fået kendskab til skaden, defekten og producentens identitet.
Produktansvaret ophører ti år efter den dag, producenten bragte det produkt, der har forårsaget skaden, i omsætning.
Producentansvaret over for skadelidte kan ikke indskrænkes ved en ansvarsbegrænsningsklausul.
De nationale foranstaltninger med hensyn til ansvar i og uden for kontraktforhold berøres ikke af dette direktiv. Skadelidte kan altså påberåbe sig disse.
Undtagelsesklausuler: Medlemsstaterne kan bestemme, at producentens samlede ansvar for personskade, herunder død, som er forårsaget af identiske genstande med samme defekt, skal være begrænset til et beløb på mindst 70 mio. EUR.
Rapporter: I henhold til direktivet forelægger Kommissionen ti år efter datoen for direktivets meddelelse Rådet en rapport om, hvorledes følgende har indvirket på beskyttelsen af forbrugerne og på det indre markeds funktion:
• bestemmelserne om fritagelse for ansvar, hvis producenten beviser, at det på grundlag af den videnskabelige viden ikke var muligt at opdage defekten, før han satte produktet i omsætning
• anvendelsen af den eventuelle økonomiske begrænsning af producentens samlede ansvar.
Desuden er det fastsat, at Kommissionen hvert femte år aflægger rapport for fællesskabsinstitutionerne om gennemførelsen af direktivet og foreslår eventuelle ændringer.
Direktiv 1999/34/EF
Dette direktiv udvider - efter kogalskabskrisen - anvendelsesområdet for direktiv 85/374/EØF til også at omfatte landbrugsråvarer (f.eks. kød, korn, frugter og grøntsager) og produkter hidrørende fra jagt og fjerner dermed alle muligheder for fravigelse. Følgelig skal producenten eller importøren yde skadeserstatning, hvis der er en årsagsforbindelse mellem defekten og skaden, uden at skadelidte skal føre bevis for producentens eller importørens forsømmelighed.
Direktivet er med til at forbedre forbrugerbeskyttelsen og til at genoprette forbrugernes tillid til sikkerheden i landbrugsproduktionen ved at tilskynde producenter og importører til nøje at overholde de gældende normer og beskyttelsesforanstaltninger og til at optræde ansvarligt i forbindelse med landbrugsråvarers sikkerhed.
Som følge af udvidelsen af anvendelsesområdet for direktiv 85/374/EØF kommer ordningen med objektivt produktansvar i forbindelse med landbrugsråvarer også til at gælde i alle lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Det fjerner risikoen for konkurrenceforvridning i det indre marked som følge af forskellige ordninger med hensyn til produktansvar i forbindelse med landbrugsråvarer. Tilsvarende vil også de problemer, der kan opstå, når der skal sondres mellem landbrugsråvarer og forarbejdede produkter, blive ryddet af vejen.
Kontekst
Dette direktiv følger af grønbogen ( (ES) (DE) (EN) (FR)) udgivet af Kommissionen i 1999.